Strandskaden - Færøernes Nationalfugl //

Færøerne national fugl er strandskaden, som også kaldes Tjaldur.
Arten yngler almindeligt på øerne. Få af dem overvintrer, men de fleste trækker sydpå.
Deres årlige tilbagevenden fejres årligt under Grækarismessa d. 12. marts, som forårets begyndelse.

Færøringene siger, at strandskaderne har fuld rede den 12. maj.
De fleste strandskader yngler for første gang i deres fjerde leveår og kan sågar i en alder af 36 år stadig yngle.
Oftest er strandskaden monogam, hvor parret holder sammen mange år eller hele livet.

Hunnen lægger oftest tre æg, der er kun et kuld årligt, men ødelægges det første kuld, fx. af kvæg eller måger, bliver der som regel lagt et mindre kuld efterfølgende.
Rugningen varer 24 – 27 dage; han og hun deltager lige meget i udrugningen. Ungerne fodres af forældrefuglene i 35 til 42 dage. Strandskaden er én af de få vadefugle, som fodrer sine unger.

I sangen Fuglakvæði af den færøske nationalhelt Nólsoyar Páll tilbage i det 19. århundrede – beskrev han strandskaden, som siden har været symbol for øernes stræben efter uafhængighed. Dette skyldes fuglens adfærd, idet den ved fare advarer alle andre dyr.

Strandskaden er en vadefugl med en karakteristisk sort og hvid fjerdragt og røde ben og næb.
Fuglen yngler i adskilte områder fra Vesteuropa til Østasien samt på New Zealand.

Udseenden
Strandskaden er 40-47 cm i længden, dens vingefang er 80-86 cm og vægten varierer fra 400 til 700 gram.
Yngledragten er både hoved, bryst, kropsoverside og halens endebånd sort.
Vinterdragten bliver fjerdragten mere mat sort, og på struben og halsens sider fremkommer ofte et hvidt bånd. Ben, fødder og øjne er røde. I flugten kendetegnes strandskaden af den hvide bagryg, de brede hvide vingefelter og halens brede sorte endebånd.
Strandskadens kendetegn, er især den sorthvide fjerdragt sammen med det lange orangerøde, fra siden noget fladtrykte næb.

Kønnenes forskel er lille, hunnen er lidt større end hannen og i gennemsnit er hunnens næb lidt længere end hannens.
Ungfuglenes fjerdragt ligner den voksne fugls, dog er fjerbræmmerne på kroppens overside blege og fuglenes ben er matgrå og halsens sider og struben har et lille hvidligt tværbånd.

Overvintringsområde
Oftest er strandskaden en trækfugl.
Mange af Færøernes vadefugle overvintrer langs det Irske Havs kyster. 

Grækarismessa (Sankt Gregors dag) 
Det siges, at den færøske nationalfugl, Tjaldrið  vender tilbage d. 12. marts efter en lang vinter.
På Færøerne opfattes dagen som forårets begyndelse, og det fejres typisk med festligheder som taler og musik.