Sild / Söl’ / Sylt

Geografi/

Sild er Tysklands fjerdestørste ø med et areal på 99,14 km².
Øen strækker sig over 38 km, men er på de smalleste steder kun få hundrede meter bred. Den smalle form, særligt ved Rantum og Hørnum, gør øen sårbar over for erosion og oversvømmelser. Landskabet er stærkt varieret med sandstrande mod vest og marskstrækninger mod øst. Området omkring List er kendt for sine vandreklitter, mens midtlandet byder på en bakket jordbund. Øens højeste naturlige punkt er Uwe-Klitten, der hæver sig 52,5 m. over havet.

Øen har en fast forbindelse til fastlandet via den 11 km lange Hindenburgdæmning, som blev åbnet i 1927.
Dæmningen bruges kun til togtrafik, men biler kan transporteres med biltog.
Sild har også en færgeforbindelse til Rømø, og øen har sin egen lufthavn.
Pga. sit milde klima, påvirket af Golfstrømmen, tiltrækker øen mange turister.

Erosion og kystsikring/

Sild har gennem historien været større, men konstant erosion har formindsket øens størrelse. Særligt den sydlige del af øen ved Hørnum lider under store landtab, hvoraf 120.000 m² forsvandt mellem 1986 og 1988. Kysten udsættes årligt for beskyttelse gennem kystfodring, hvor tusindvis af kubikmeter sand påføres for at beskytte mod erosion. I 1996 blev der eksempelvis brugt 800.000 m³ sand ved Vesterland til en omkostning på 12,5 mill. tyske mark. Høfder og tetrapoder bruges også til at styrke kystsikringen. Den stigende risiko for stormfloder som følge af klimaændringer udgør en stor trussel for øens fremtid.

Historie /

Sild har været beboet siden yngre stenalder, hvilket bekræftes af de mange gravhøje og dysser på øen. Arkæologiske fund som Denghoog og Tinnumborg vidner om tidlige bosættelser.
Øens navn nævnes første gang i skriftlige kilder i 1141, og øen optræder også i Kong Valdemars Jordebog fra 1231.
Navnet menes at stamme fra det danske ord for fisken sild eller fra det gammeldanske ord sylt, der betyder salt eller strandeng.

Øen blev i 1236 en del af hertugdømmet Sønderjylland, dog forblev List under kongeriget Danmark. I 1644 fandt Slaget i Listerdyb sted mellem danskere og svenskere, hvilket understregede øens strategiske betydning. Efter krigen i 1864 blev Sild en del af Tyskland, og ved folkeafstemningen i 1920 stemte et flertal for at forblive tysk.

I 1930’erne var øen en yndet destination for prominente nazister som Hermann Göring, og mange hoteller markerede sig som “judenfrei” under nazistisk styre. Under 2. verdenskrig blev Sild spærret for civile og befæstet med forsvarsanlæg i forventning om en mulig invasion over Nordsøen. Øen blev dog skånet for større krigshandlinger og blev overgivet uden modstand i krigens sidste dage.

Økonomi og kultur /

Før 1900-tallet var landbrug, fiskeri og hvalfangst de primære erhverv på Sild.

I dag er øens økonomi i høj grad baseret på turisme, og øen tiltrækker millioner af besøgende hvert år.

Der er registreret omkring 6,5 mill. overnatninger årligt, og Sild er kendt for sine nøgenbadestrande og strandkurve, der opstilles langs de mange kilometer strande.

Sild har en unik kulturarv med indflydelse fra både dansk, frisisk og tysk kultur.
Øens frisisk dialekt, sölring, tales dog kun af en lille procentdel af befolkningen, mens tysk er det dominerende sprog.
Der er også et aktivt dansk mindretal på øen, som driver skoler, kirker og kulturinstitutioner.

Øen fejrer traditionelle fester som Biikebrænding, ringridning og rummelpot, som har rødder i både frisisk og dansk kulturarv.

De ikoniske blå- og hvidstribede strandkurve på Sild //

De ikoniske blå- og hvidstribede strandkurve på Sild er en fast del af øens kultur og strandliv.
Disse særlige kurve blev oprindeligt designet til at beskytte strandgæster mod både vind og sol og har gennem årene udviklet sig til et symbol på den afslappede, men luksuriøse atmosfære, som øen tilbyder.

Strandkurvene blev først introduceret i slutningen af 1800-tallet og har siden været en populær måde at nyde den barske kystlinje på.
De er typisk lavet af flettet træ og har en buet form, der giver både ryg- og nakkestøtte, hvilket gør dem perfekte til at slappe af i læ, uanset vejret. Med en lille baldakin på toppen og sæder, der kan vippes tilbage, giver de en hyggelig, afskærmet plads midt på den vidtstrakte sandstrand.

På Sild findes der over 11.000 af disse kurve langs de næsten 40 km lange strande. De er en fast del af øens charme og tiltrækker både tyske og internationale turister, som ønsker at nyde øens unikke natur i komfort. Strandkurvene symboliserer ikke kun afslapning, men også Silds historiske rødder som et feriested for de velhavende klasser, der satte pris på luksus og stil.