Natur
Barsø har både bakker og lavninger, strandenge og det fineste sand på tanger. Strandene har stejler skrænter og stenene strande, hvor man kan aflæse årtusinders geologiske udviklinger. På Barsø er der sten fra hele norden, der stammer fra istiden, her aflejrede isen ler, grus og sten.
Der findes også mange ledeblokke, der er sten, hvis oprindelsessted er kendt. Det er bla. kinnediabas og porfyrer. I sommertiden ruger svalerne i reder i skrænterne.
Gyldenbjerg er det højeste punkt på Barsø, og ligger på den nordvestlige del af øen. Landskabet jævnes ud mod syd og øst. Øen vokser hvert år i længden, de to spidser, Søndermaj og Nørrerevle, men samtidigt tager havet store bidder af især østkysten, så øens areal vokser ikke. Området der hedder Østerklev, har 15 meter høje ler skrænter. Her ligger klippeblokke på stranden og rager ud i skrænten. Disse består af sammenkittet grus og sten, der dannes ved, at kulsyreholdigt vand opløser kalken i de øvre jordlag for senere at udskille den i de dybereliggende gruslag. Det hele er kittet sammen til en hård kalksandsten.
Der er ingen skov på Barsø, men levende hegn. Langs dem ved grusvejene ses specielt formede asketræer, der om sommeren gør at brombærranker, stikkelsbær slåen, hyld, sammen med vild gulerid, kodriver, dansk ingefær og påskeliljer er uigennemtrængende vildnis hegn.
Plante- og dyrelivet
Der er ikke mange dyrearter på Barsø som på fastlandet. Her er fx. den interessante og sjældne strandtudse. Strandtudsen har et kendetegnet en gul stribe ned ad ryggen, den er meget hurtig, næsten som en mus, hvilket er modsat andre som er langsomme og kluntede. På Barsø har de gode livsbetingelser med de mange vandhuller. Strandtudsen kvækker morgen og aften om foråret og sommeren.
Tilbage sidst i 1990érne blev der udsat 4 stk. rådyr (1 buk og 3 råer). Antallet er siden steget støt. Ellers findes der kun ræve og hare som større dyr. Der kan også mange steder ses huller efter mosegrise. Der findes flagermus i luften, samt pindsvin, mus og med held en snog.
Insektlivet på Barsø er rigt, og i høj sommeren flyver der sommerfugle som græsrandøje og engrandøje overalt.
Fugle livet på Barsø er de almindelige småfugle som lærker, viber, solsorte, stære og svaler, og derudover tornsanger, munke, gulbug og gærdesangere. Ved standene er der strandskade, skarv, præstekraver og hejre.
Om vinteren findes der gæs, edderfugle og hvinand, samt lappedykkere og lom, og få af den sjældne gæst søkongen, der yngler i det arktiske område i Nordøstatlanten.
Der findes også rovfugle på Barsø, bla. spurvehøge, tårnfalke, rørhøge og musvåger, og med lidt held havørnen og fiskeørnen.
Man kan også være heldig at se marsvin i farvandet omkring Barsø. De ses bedst sydøst for øen, hvor også spættede sæler kan ligge som sten i vandet.
Faunaen på Barsø er bla. gul snerre, som også kaldes Jomfru Marias sengehalm, samt blåklokke, følfod, kær svinemælk, kongelys, tiggerranunkel, strandmandstro, engkabbeleje, strandkål, tusindgylden og bakketidsel samt den meget sjældne gaffel-limurt.
På Barsø har der boet mennesker i årtusinder.
I 1769 boede der ved folketællingen 59 mennesker på øen. I 1871 toppede antallet med 89 mennesker.
På Barsø har hovederhvervende været landbrug og fiskeri, men øen har også sendt mange søfolk ud på verdenhavene.
Barsø havde store malkebesætning og planteavl hvilket gjorde der var egen mølle og mejeri i mange år.
I 1855 fik Barsø sin første mølle, en stubmølle. Før den, malede bønderne kornet på Løjt Land i Rundmølle. Kornet blev roet over til Dybvig på fastlandet og videre med hestevogn til Rundemølle, da der den gang var mølletvang. I 1853 ophævede man mølletvang, og derefter blev stubmøllen bygget på Møllebakken. Dog kunne beboerne ikke blive enige om prisen for at få malet kornet, så i 1863 blev møllen revet ned. Igen blev kornet sejlet over til fastlandet. I 1892 blev et andelsselskab stiftet af bønderne på Barsø, og de byggede en ny mølle, der malede indtil 1936.
Fra 1854 til 1890 havde Barsø egen smed og smedje. Herefter byggedes en smedje ved Møllebakken af landmændene, og ved behov kom smeden sejlende fra fastlandet indtil 1940.
Barsø har haft eget mejeri, men fra 1952 til 1972 transportede man mælken i mælkejunger med færgen Nordstjernen. Idag kommer der en tankbil hver anden dag.
Indtil år 1800 varetog en stor skoledreng fra fastlandet undervisningen i en skolestue på en af gårdene. I 1836 kom den første uddannede lærer til Barsø, og Barsø fik sin første skole i 1856, på Barsø Bygade 59. Senere i 1925 kom en ny dansk skole på Barsø Bygade 50. I 1968 blev den dog nedlagt, og idag må børnene ind på fastlandet.
Kong Christians den 10. kom i 1020 på besøg på Barsø. Han besøgte bla. Svennegården, hvor han så en smuk samling vinglas. Her lyder det sig, at kongen fik et glas og han spurgte hvad Barsø ønskede sig. Barsø ønskede en telefon, hvilket de fik.
Barsø fik i 1957 lagt et søkabel, hvorpå der kom lys på Barsø.
Barsø´s navn, sagn & ældre historie
Navnet Barsøs kommer formentlig fra det oldnordiske ord Bars, der betyder ubeskyttet ryg – dog siger et sagn, at en borg byggede ved Varbjerg af sørøver vikingehøvdingen Bars, og at han gav øen dens navn.
Endnu et sagn er om kæmpen Bars, der boede på Løjt Land, og en dag ville et smut til Fyn. Kæmpen Bars tog et skridt ud i havet og mærkede en klump jord i den ene træsko. Træskoen blev tømt, og den klump jord blev senere benævnt Bars Ø. Øen ligger skærmende ud for Genner Bugt.
Barsø har været beboet i mindst 6000 år. Der er fund helt tilbage fra jægerstenalderen, disse er fundet tæt ved øens vestkyst under vand, et område der var vandfast dengang.
I 1982 blev der bjærget en stammebåd fra vikingetiden. Denne er hos Haderslev Museum. Bådens træstamme er fældet i år 1040. Båden er lavet af en træstamme som er fældet i år 1040. På den sydlige del af øen er der også fundet mange stenredskaber.
Pesten hærgede i 1300 tallet på Løjt Land og endnu et sagn fortæller at der blev søgt tilflugt på Barsø.