- Solopgange & solnedgange -

Solopgange og solnedgange er ikke blot visuelle overgange mellem dag og nat, men komplekse fænomener skabt af solens vinkel på himlen, atmosfærens sammensætning, og hvordan lysbølger interagerer med partikler i luften. Farverne, der opstår under disse begivenheder, varierer dramatisk fra morgen til aften, og hver nuance har sin egen forklaring, som går dybere end blot solens tilstedeværelse eller fravær.

Farvernes oprindelse/

Lys fra solen består af en bred vifte af bølgelængder, som vi ser som forskellige farver – fra kortbølgede blå og lilla toner til langbølgede røde og orange toner. Når solen står højt på himlen midt på dagen, rejser lyset gennem en relativt kort strækning af atmosfæren, og de kortbølgede blå toner spredes i alle retninger, hvilket giver himlen sin blå farve.

Ved solopgang og solnedgang er solens lys dog nødt til at rejse gennem en langt tykkere del af jordens atmosfære. Dette får de kortere blå bølger til at spredes så meget, at de forsvinder fra vores syn, hvilket giver plads til de længere røde, orange og pink farver, som vi forbinder med disse tidspunkter. Dette fænomen kaldes **Rayleigh-spredning**, og det er hovedårsagen til, at himlen skifter fra blå om dagen til de varme, brændende farver ved solnedgang og solopgang.

Nuancer under solopgang og solnedgang/

Rød og Orange/
Disse er de mest fremtrædende farver ved både solopgang og solnedgang. Fordi solens lys bevæger sig gennem et tykkere lag af atmosfæren, spredes de kortere bølgelængder af lys (blå og grøn) væk, og kun de længere bølgelængder som rød og orange når vores øjne. Mængden af støv, fugt eller forurening i atmosfæren kan yderligere intensivere denne effekt. For eksempel er røde solnedgange mere almindelige efter vulkanudbrud eller i områder med meget luftforurening, hvor der er flere partikler til at sprede lyset.

Pink og Lilla/
Lilla og pink nuancer forekommer ofte efter at solen er gået ned, eller før den er steget op. Disse farver opstår, når solens lys brydes i høje, tynde skyer, som kan reflektere og sprede lyset på en sådan måde, at det danner en „lyseffekt‟. I nogle tilfælde kan disse farver også være resultatet af, at sollyset reflekteres fra iskrystaller i atmosfæren. Pink kan opstå, når den dybrøde farve fra lavtstående sollys blandes med den blå himmel, hvilket skaber en pastelagtig nuance, især ved horisonten.

Guld og Gul/
Gule og gyldne farver er karakteristiske i de første og sidste minutter af solopgang og solnedgang, når solens lys er tilstrækkeligt højt på himlen til at sprede det blå lys, men ikke højt nok til at skabe det fulde spektrum af dagslys. Disse farver er også et resultat af lysets passage gennem en tæt atmosfære, hvor gule toner står som en mellemting mellem de blå farver, der er spredt væk, og de røde toner, der bliver fremtrædende.

Atmosfæriske faktorer

Udover Rayleigh-spredning spiller forskellige atmosfæriske faktorer en stor rolle i farvespillet ved solopgang og solnedgang. For eksempel kan aerosoler som støv, røg, eller saltpartikler i atmosfæren virke som små spejle, der reflekterer solens lys og skaber lysere, mere mættede farver. Fugtighed kan også påvirke farverne; en klar, tør atmosfære producerer skarpere røde og orange toner, mens en fugtig atmosfære kan skabe mere diffuse, pastelfarvede solnedgange og solopgange.

Skyformationer som stratus- og cirrusskyer kan forstærke farverne ved at reflektere solens lys på bestemte måder. Tynde cirrusskyer, der ligger højt i atmosfæren, reflekterer ofte solens lys, efter at solen er gået ned, hvilket giver en dramatisk, rødlig farvet himmel.

Samlet set/
De intense farver ved solopgang og solnedgang er altså resultatet af en fascinerende kombination af lysfysiske fænomener og atmosfæriske faktorer. Dette gør hver solopgang og solnedgang unik, og det er derfor, de er blevet symbolet på både begyndelse og slutning – altid med et nyt farvespil, afhængigt af dagens forhold.