Borgruinen Engelsborg på Slotø

Borgen som Administrativt Center

Fra 1510-1523 fungerede Engelsborg som hovedgård for Lollands Nørre og Sønder herreder. Kongen opholdt sig lejlighedsvis på borgen, som også fungerede som et administrativt centrum for området.

Angreb og ødelæggelse

I 1534 blev borgen erobret af lybækkerne, som sammen med danske bønder brændte anlægget af i vrede over afskovningen af Lolland. Efter fredsslutningen blev borgen genvundet af danskerne, men senere blev den forladt.

Christian 4. og ny skibsværft

Fra 1624 benyttede Christian 4. Engelsborg som skibsværft, hvor han byggede flere orlogsskibe. Omkring 1633 blev værftet dog lukket, og Slotø blev forladt. Sten fra borgen blev brugt til at reparere Nykøbing Slot.

Udgravninger og vigtigheden for søfartshistorien

I 1944-1947 udgravede lektor Marius Hansen borgen og fastslog stedets betydning for søfartshistorien. Anlægget var en central del af Danmarks tidlige flådefunktioner og har spillet en vigtig rolle i landets maritime historie.

Danmarks Søværn | Flåde //

Danmarks Søværn, tidligere kendt som den Kongelige Danske Flåde, har en historie, der strækker sig over flere århundreder og afspejler landets maritime betydning.

Oprindelse og tidlig udvikling

I begyndelsen af 1500-tallet etablerede Kong Hans den første egentlige danske flåde med det formål at beskytte rigets interesser til søs. Denne flåde spillede en central rolle i Danmarks søfartshistorie og bidrog til opbygningen af en stærk maritim nation.

Flådens udvikling gennem århundrederne

Efter Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet stod Danmark over for udfordringen med at genopbygge sin flåde. Flådeplanen fra 1815 fastsatte mål for flådens størrelse og sammensætning, herunder linjeskibe, fregatter og kanonbåde. Denne opbygning gjorde det muligt for flåden at spille en betydelig rolle i de slesvigske krige i midten af 1800-tallet, herunder slaget ved Helgoland i 1864, hvor den danske flåde besejrede en preussisk-østrigsk eskadre.

Søværnet under Den Kolde Krig

Under Den Kolde Krig var Søværnets primære opgave at forsvare Danmark mod en potentiel invasion fra Warszawa-pagten. Dette omfattede strategiske opgaver som minespærring af danske kyststrækninger, Øresund og Storebælt samt angreb mod fjendtlige landgangstyrker ved hjælp af motortorpedobåde og ubåde.

Nutidens Søværn

I moderne tid har Søværnet udvidet sine opgaver til også at omfatte internationale missioner. Danske enheder har deltaget i operationer mod pirateri i Det Indiske Ocean og Guineabugten, hvilket understreger Danmarks engagement i global maritim sikkerhed.

Søværnet forbliver en integreret del af Forsvaret og spiller en afgørende rolle i at sikre Danmarks interesser til søs, både nationalt og internationalt.

- Borgruinen Engelsborg på Slotø -

- En speciel kombination af skibsværft og borg -

På Slotøs nordspids finder man den fredede borgruine Engelsborg, der kombinerer et skibsværft og en borg. Borgen blev opført i 1500-tallet og fungerede først og fremmest som et skibsværft for den kongelige danske flåde.

Kongen og Skibsværftet på Slotø

I 1508 eller 1509 købte kong Hans af Danmark Slotø med det formål at opbygge en stor flåde, især på grund af en forventet krig med Hanseforbundet. Borgen blev bygget med store befæstede arme omkring skibsværftet, som gjorde det muligt at bygge og udruste orlogsskibe.

Strategisk placering og forsvar

Orlogsskibene Engelen og Maria

Historikeren Arild Huitfeldt skriver, at der blev bygget to store orlogsskibe, Engelen og Maria. Engelen, som var det største orlogsskib bygget i Europa, blev senere udlejet til hertugen af Geldern og anvendt til at transportere den senere kejser Karl 5. Skibet vendte aldrig tilbage til Danmark.

Borgen som Administrativt Center