Lyø stod først på listen over ø-besøg denne dag. Efterfølgende blev Avernakø besøgt!
Øen ligger i det sydfynske øhav – og er en af de øer som der er færge afgange til hver dag.
Vi var 5 personer og en hund på turen til Lyø. Vi lagde til i Lyø havn med Ø-færgen fra Faaborg. Sejlturen var helt uden problemer, så vi var klar til at opleve!
Vi gik ad Lyø Strandvej ind mod Lyø By. Vi opdagede hurtigt hvor fin og velholdt husene var. De lå utrolig smukt rundt, med massere af store træer og frugthaver omkring. Vi stødte hurtigt ind i Mindestenen, som vi selvfølgelig studerede nøje. Vi gik ned ad Lyø Bygade, og passerede bla. Købmanden.
Vi gik hen mod Lyø Kirke. Vi havde netop læst at dens kirkegård skulle være utrolig smuk – Hvilket også passede. Utrolig velholdt ligger gravene rundt om kirken.
Vi stødte også ind i flere af gadekærene. Damgården ligger bla. flot op til et af dem. Rundt omkring i byen var der små boder, hvor man kunne købe lidt forskelligt – så hyggeligt!
Vi gik ned ad Søndenvej, hvorfra vi bla. kunne se Lyø Mølle ude mod vest. Den armeløse mølle som den vist kaldes. Vi gik helt ud til vandet / stranden, hvor vi kunne skimte over til Als.
Vi gik samme vej tilbage, og drejede til venstre da vi kom hen til Lyø By igen – ned ad Roestoftvej. Vi kom fordi den gamle skole, som idag er Restaurant Hly. Et virkelig fin renoveret gult hus. Ude bag restauranten er der en boldbane, som også ligger ved siden af kirken.
Vi fortsatte videre af Roestoftvej, krydsede Kærlighedsstien og fortsatte af Nordensvej, forbi campingpladsen og videre ned til vandet. Her er en skøn sandstrand. Desværre var vejret ikke til en badetur, men det blev til en frokost pause, ved de borde og stole der stod der. Herfra gik vi langs stranden tilbage til Lyø Havn.
Lyø er en skøn ø – som jeg klart vil anbefale at have mere tid på, hvis man kan li´ ø-idyl!