Natur
Naturen betyder meget på Læsø. Især også øens strande.
Hvis man sammenligner Læsø med resten af Danmark, er øen relativ ung. Dette gør at naturen ikke varierer så meget.
På Læsø lever der dog en række sjældne dyre- og plantearter.
Fx. kan man støde på orkideer, samt få af den sjældne Stilk-Månerude og Strandvortemælk, disse er ikke set andre steder i Danmark.
Omkring på Læsøs kyster kan der ses sæler, arterne gråsæl og spættet Sæl.
Fugle
Læsø er et vigtigt yngleområde for flere fuglearter.
Da Læsø er en ung og dynamisk ø forandres naturen hele tiden, hvilket fuglelivet også gør.
De fhv. unge skove har nu fået så høje træer, at der i de senere år er kommet musvåge og fiskehejre til.
Det samme gælder for tranen, det er en fhv. ny ynglefugl på Læsø.
Fuglesteder
– Horneks Odde.
Her er opsat kikkerter, så man komme helt tæt på.
Ved milde vintre kan der bla. ses strandskader, store regnspover og knortegæs.
Ved foråret og efteråret, er de mere almindelige kystfugle, skarv, edderfugl, strandskade, splitterne og toppet skallesluger, samt dværgterne og mudderklire.
Om sommeren kan der regelmæssigt ses skærpiber.
– Kirkefloden – Stokken er et rigt fugle område.
Her er massere af Danmarks ænder, terner og vadefugle.
Du kan parkerer bilen eller cyklen ved P-pladsen for enden af Søndre Strandvej.
– Klitplantagen.
Her er en store bestand af ynglende skovsnepper.
Med held kan der ses natravne. Disse ses og høres med deres særprægede parringsflugt og –kald.
– Rønnerne
– Bløde Hale
samt andre steder.
Pluk og spis
På Læsø kan man finde kantareller. Fra august til oktober er der rigeligt.
Du må samle til dit forbrug, menikke med salg for øje, og du må kun samle på de statsejede arealer, ikke på private områder.
Du kan også finde både enebær, porse, mosebøllebær, tranebær, brombær, hyldebær og -blomster i forsommeren, hyben og blåmuslinger.
Naturområder
Læsø Klitplantage
I sidst 1800-tallet tog en skolelærer initiativ at stifte et plantningsselskab i samarbejde med Hedeselskabet.
Dette mundede ud i den første systematiske tilplantning af områderne sandflugten havde ødelagt.
Senere overtog staten sandflugtens bekæmpelse.
I de tidligere 1900 år kom der træplantning i Højsande, samt statens tilplantninger efter 1930 formede den kuperede og spændende klitplantage, som i dag.
Pga. det såkaldte LIFE klithedeprojekt er noget af den oprindelige klithede blevet genskabt.
Bla. er der blevet ryddet forplantede og selvsåede træer.
Plantagen er nu mest nåleskov, med skovfyr og birk.
Dyrelivet i Klitplantagen
Her er et udsnit af de specielle dyre der lever her:
myreløve, brune bier, ensian-blåfugl, engmyre, spættet sæl, trane, stor regnspove, spidssnudet frø, hugorme og rådyr.
Læs mere, samt om plantelivet på naturstyrelsens side:
Link
Rønnerne og Hornfiskrøn i den sydlige del og Højsande, Kærene og Holtemmen i den nordlige del af Læsø.
Nordre Rønner
Ud for kysten ved Vesterø Havn findes denne lille ø.
Øen er i dag ubeboet. I gamle dage var den beboet af en fyrbøder, der passede det nu automatiserede fyr, der ligger på øen.
Havrevlen
Herfra er den smukkeste udsigt. Havrevlen, strækker sig ud mod holmene Nordre Rønner otte kilometer ude i Kattegat.
Havrevlen har mange navne: Revet, Rønnerrevet eller Flaget.
Den værner mod vind og vejr for kysten mod syd og vest. Derfor er netop denne kyst mere beskyttet end Læsøs nordside.
Rønnerne
Dette naturområde ligger på den sydlige del af Læsø. Området er i fredet, og har et areal på 1.750 ha.
Her vokser der vilde orkideer af typen plettet gøgeurt, samt store områder med blomsten Hindebæger (dog i store tilbagegang de seneste år).
Her er også to arter kødædende planter, vibefedt og rundbladet soldug.
Rønnerne er et godt sted til vandreture. Man kan også besøge stedet på hest, cykel eller med *Rønnerbussen*, som er en traktortrukket vogn.
Rønnerne er bedst i sommermånederne, da der ellers kan være meget fugtigt og delvis oversvømmet.
Adgangen til Rønnerne er begrænset under fuglenes yngleperiode. F
Udover planterne, er fuglelivet og attraktionen *Pigestenen* også i Rønnerne.
Pigestenen er en stor sten, der ligger midt i landskabet. Sagnet om navnet er, at bondepigerne søgte tilflugt fra tyrene på den, når de skulle drive køerne hjem.
Desuden skulle stenen ifølge et andet sagn vende sig, når den *lugter* nybagt brød.
Syd for Rønnerne ligger *Hornfiskrøn*, adgangen hertil kan være en stor udfordring pga. højvande.
Ved indgangen til Rønnerne ligger saltsydehytten.
Her sydes der i dag salt på samme måde, som fol gjorde det på Læsø i middelalderen.
Højsande
Dette er en klithede tæt på Læsøs nordlige kyst. Den ligger i nærheden af stranden Store Dal.
Området hed tidligere *Klitplantagen*.
I dag er alle træer i Højsande fældet, og de mange indlandsklitter er blotlagte.
Dette gør at området i dag er ført tilbage til den strand, som det var før man valgte at plante for at forhindre sandflugt.
Der er et fugletårn i kanten af området, hvorfra man kan skue ud over både Højsande og den tilbageværende del af klitplantagen.
Klitplantagen er omkring 100 år gammel. Her findes skovfyr, sitkagran, eg og birk.
Her lever også en bestand af råvildt, disse blev oprettet tilbage i 1953.
I områder findes også Foldgårdssøen, denne er Læsøs største sø.
Her er bla. fuglene skovsnepper og traner.
Klitterne i Højsande blev skabt i 16-1700-tallet under en omfattende sandflugt. Dette opstod pga. træfældningen, der skulle skaffe brænde til øens saltproduktion.
Holtemmen
Et lækkert strandområde, hvor den største artsrigdom af planter er.
Der er strandvolde, som går helt ud til Horneks Odde, samt indad i landet er den smukke gamle kystlinje fra stenalderhavet.
Dette kaldes stenalderskrænten, og ligger markant over det lavereliggende land mod vandet.
Herfra er der et fint overblik over kysten. Man kan se den revle, Flaget, som ligger som en tap ud i Kattegat og ser ud som om, den nærmest danner bro mod øen Nordre Rønner ude i det blå.
I Holtemmen en mosaik at våde kær, disse er både rig- og fattigkær, lagunesøer og højtliggende mindre strandoverdrev på toppen af voldene.
Området har et af landets bedste botaniske lokaliteter.
Dyrelivet og fuglelivet er også her rigt og spændende.
I området kan du også møde flokke af mørkebrune calloway kreaturer, der græsser.
Disse ejes af Naturstyrelsen, og skal afgræsse udvalgte af statens arealer på Læsø.
Kreaturerne bliver flyttet fra område til område og overvintrer i åbne stalde på en af statens gårde på Læsø.
Havrevlen
Herfra er den smukkeste udsigt. Havrevlen, strækker sig ud mod holmene Nordre Rønner otte kilometer ude i Kattegat.
Havrevlen har mange navne: Revet, Rønnerrevet eller Flaget.
Den værner mod vind og vejr for kysten mod syd og vest. Derfor er netop denne kyst mere beskyttet end Læsøs nordside.
Foldgårdssøen
Søen ligger i den østligste parabelklit i Højsande.
Det er en næringsfattig sø, en såkaldt Lobelia-sø, hvor der er store mængder af porse ved bredden.
Søen tørrer indimellem ud. Området omkring søen har siden 50’erne været administrativt fredet.
Fredningen er nu ophævet, da det var ved at gro til i nåletræ og birk, hvorpå det drænede den fine sø for vand.
Horneks Odde
Man kan gå en tur ud til Horneks Odde. Her oplever du nordkystens mest fremtrædende odde.
Her er en mængde store sten, som ligger i vandkanten, her kan du være heldig at se sæler, der ligger og hygger sig på stenene, hvis vejret er roligt.
Fuglelivet er også rigt her.
Stenhuset
Dette ligger ved Horneks Odde.
Det blev bygget i 1930’erne og var beboet indtil 2002.
I dag er der en lille udstilling om kyst og hav i Stenhuset.
Hummerhytten ved Horneks Odde
I begyndelsen af 1900-tallet og ca. til 1950’erne blev de små hytter brugt af Læsøs fiskere ved Horneks Odde.
Hummerhytterne var et slags hjem nr. 2 for fiskernes. Her var køjer, bord, stol og en kedel.
Fiskerne fiskede fra deres joller og røgte deres tejner, som er en slags kombineret ruse og fælde, der bruges til at fange hummere.
Fangsten tog de til Vesterø og solgte den der. Efterfølgende gik turen tilbage til Hummerhytterne ved Horneks Odde, for at gøre garn klar igen til næste dag.
Frem til 1850’erne var der mindst otte af disse hummerhytter, som alle var bygget af drivtømmer og andre materialer, som havet havde skyllet op på stranden.
I dag er der kun to hytter tilbage.
Den ene har Læsø Museum en lille udstilling.
Hvide Bakker
Dette er en af Læsøs dejligste badestrande. Den har Klitplantagen og klitheden i ryggen.
Her er en smuk udsigt mod Nordre Rønner fra de ret høje klitter her ved Hvide Bakker.
Der er en p-plads lige neden for klitterne.
Læsøstenen
Vest for Storedalsvej inde i Læsø Klitplantage findes Læsøstenen.
Stenen er rejst på Skovens Dag i 1998 da man mener, at Læsø steg op af havet for 3.000 år siden her.
Skansen
Få hundrede mener fra Storedal ligger et imponerende fredet fortidsminde, et forsvarsværk – Skansen.
Dette er et fæstningsanlæg på 100 x 40 m.
Det vides ikke helt hvornår det er fra, og hvad det konkret er blevet brugt til.
Det ligger strategisk ved bugten, hvor vandet er dybest. Hvorpå skibe kan komme tæt på land, formodes det, at det har været et fæstningsanlægs af en slags.
Tidligere mente man, at Skansen stammede fra Englandskrigene (1800-tallet). Her fortælles det, at der i området lå en skanse med to kanoner og et signalhus.
Dog virkede det lidt stort for det.
Det tyder heller ikke på at det stammer fra 2. verdenskrig, da placeringen ikke virker optimalt for deres planer.
Det virker til at anlægget har været fra 1500-tallet. Dengang var Danmark ofte i krig med svenskerne.
Redningshuset
Øst for Storedal er Redningshuset i Lilledal.
Et traditionelt bygget hus fra 1891.
Huset rummer i dag en udstilling indendørs, der fortæller om redningsvæsenets historie og naturen omkring.
Sydvesten
Læsøs sydvestlige hjørne får besøgende en fantastisk nærmest ’stribet’ udsigt.
Fra parkeringspladsen for enden af vejen og kan udsigten nydes, hvor den grøn-gule lave vegetation med en bagvedliggende stribe af det blå Kattegat kan ses.
Bagved igen er endnu en stribe land, nemlig den langstrakte ø Stokken, og bagved er der mere Kattegat.
Her er ingen træer, men hele området er strandeng og hede.
Område er ynglested for flere vadefuglearter, og masser af trækfugle der holder rast.
Området på 400 ha er fredet, hvor de 330 hektar er ejet af staten.
Østenden af Læsø
Længst mod øst på Læsø er et fredet området. Her er et stort smukt klitterræn med mange mærkelige navne på lokaliteter.
Terrænet blev formet tilbage i 16-1700-tallet, hvor sandflugten hærgede Læsø.
Området strækker sig fra Jegens Odde i nord over Danzigmann og Syrodde til Bløden Hale og Knotterne i syd.
Havet spiser øens nordkyst og dette materiale flyttes rundt om øen, hvorpå det fæstner sig på den sydlige læside.
Dette er grunden til at Bløden Hale og Knotterne stadig bliver større.
Bløden Hale er det sted i Danmark, hvor der er den største tilvækst af nyt land.
I de seneste 15-20 år er Bløden Hale vokset gennemsnitligt fem meter mod syd hvert år.
Ved Danzigmann er en smal klitrække, denne er visse steder op mod 12 m i højden og er tilplantet med hjælme.
Syrodde, Læsøs nordøstligste punkt, er dækket af lave klitter og strand mod Kattegat.
Bag disse klitter er det fantastiske hedelandskab, som er domineret af revling og indimellem også hjælme og smalbladet høgeurt.
Fuglelivet ved Bløden Hale og Knotterne er rigt.
Derfor er begge lokaliteter, samt farvandet syd for Læsø et internationalt fuglebeskyttelsesområde ifølge både EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konvention.
Det langstrakte land Bløden Hale, der bliver længere år for år, da jord og sand bliver fragtet fra nordkysten hertil.
Ved Bløden Hales østside kan du opleve at klitrækken rejser sig markant. På stranden på den ene side er forblæst, mens en strandeng har udviklet sig på den beskyttede side at klitrækken.
Man kan se over på Knotten, en ubeboet ø, der er adskilt fra Bløden Hale af en dyb rende, der kaldes Slusen.
Fugleliv på både Bløden Hale og Knotterne er rigt, og derfor er begge, samt farvandet syd for Læsø udpeget til internationalt fuglebeskyttelsesområde ifølge både EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konvention.
Kærene
Dette er et stort fredet område midt på øen.
Området er det største hedemoseareal i Danmark. Det dækker hele området mellem Vesterø Havn i vest, Byrum i Syd og afgrænses mod nord af Læsø Klitplantage.
Området ligger på en strandterrasse. Denne er dannet i perioden mellem yngste bronzealder og ældste jernalder over en periode på 500-1000 år.
De gamle krumodder i terrænet er lyngbeklædte højderygge i et ellers vådt og sumpede område.
Søerne i området blev dannet som salte strandsøer og laguner.
I dag er de ferskvandssøer, da de med tiden mistede deres forbindelse til Kattegat.
Her er en mængde sjældne planter.
Fugle som tranen og stor regnspove yngler her.
Historie
Læsø hævede sig fra havet for omkring 4-5000 år siden.
Det første område der kom frem var skovområdet Klitplantagen.
Her blev der i 1998 placeret Læsøstenen. Heri er indskrevet ordene *Her fødtes Læsø af havet*.
Stenen markerer således hvor Læsø opstod og blev til en blivende ø.
Rønnerne, som er Læsøs sydlige del, hæver sig stadigt med omkring 5 mm hvert år, hvilket er den hurtigste landhævning i Danmark.
Undergrunden af Læsø udgøres af et ca. 14.000 år gammelt lag voldialer, der ligger i niveau med havoverfladen.
Der er historiske vidnesbyrd om Læsø fra ca. år 1200.
I Orkneyøernes saga, som er skrevet 1214-1231 nævnes det, at kongesønnen Gor i Nordens oldtid under eftersøgningen efter sin forsvundne søster kommer forbi Læsø (Hleesø).
Den mest kendte del af øens historie er omkring saltsydning. Her betalte læsøboerne deres skat til Viborg Domkapitel med det værdifulde salt – *det hvide guld*.
Dette erhverv udviklede sig til dét, nogle historikere siden har kaldt Danmarks første industri på grund af dens omfang og de systematiserede arbejdsprocesser.
Sydningen førte dog til en rovdrift på øens ressourcer i form af træ og tørv, som blev brugt til brændsel.
Dette medførte langsomt til en katastrofe for øens natur. Selvom der var mange påbud fra blandt andre kongen stoppede man ikke sydningen før slutningen af 1500-tallet.
Nu var der næsten hverken træ eller tørv tilbage, og sandet kunne fyge frit. Dette skabte en sandflugt, der bla. ødelagde øens centrale kirke, Hals kirke.
Denne kirke kaldes i dag Hals Kirke Tomt.
For at ernære sig efter saltsydningen var stoppet, måtte øens mænd tjene som besætning på blandt andet transportskibe. Her blev kvinderne tilbage på øen og drev landbrug sammen med børnene.
På Læsø var der en anden ernæringsvej de mange strandinger. Disse skyldtes det farlige farvand omkring øen med mange revler.
Både da saltsydningen fandt sted og efter dens afslutning, var de i perioder bemærkelsesværdigt mange strandinger en vigtig indtægtskilde. Læsøboerne tjente på dem ved at videresælge det bjergede gods samt af de belønninger, de modtog for deres indsats ved redningsaktioner og huslyet til de uheldige søfolk.
Læsø ligger i Danmarks ørkenbælte (med Anholt), hvilket gør at vejret er betinget af fjeldene i Norge og Sverige, samt at Læsø er meget flad.
Dette har den betydning for Læsø, at fugten er væk fra luften når den kommer til Læsø. Derudover er vinden når den rammer Læsø ikke presset opad og afkølet, hvilket mindsker chancen for regn.
Læsø har derfor mange solskinstimer, med ca lige under 2000 timer om året.
75% af Læsø er naturområder. Altså er der landbrug og bebyggelse på de sidste 25%.
Læsø har 3 byer, den største er Byrum, de andre hedder Vesterø og Østerby.
Der er 3 kirker på Læsø. Byrum Kirke (den ældste), Østerby Kirke og Vesterø Søndre Kirke. Der var også Vesterø Havnekirke, den er i dag et kurbad.
Yderligere kan man se spor efter Læsøs første kirke, Hals Kirke.
Denne gik til i en sandflugt, der kom pga. udpræget rovdrift af træ og tørv for at skaffe brændsel til saltsydningen i middelalderen.