Vinter
Nåletræernes kogler er en vigtig næringskilde for mange pattedyr, fugle og insekter om vinteren, da det er småt med anden føde.
Koglernes små vingede frø er rige på protein.
Spætten kiler koglerne fast i et hul i en træstamme, grenkløft el. lign., så den kan hakke frøene ud – kaldes et spætteværksted.
Skovskaden lever af det forråd af agern, bog og hasselnødder, den gemte i efteråret.
Fuglen kan huske flere hundrede gemmesteder og kan også finde frøene igen, selvom de er skjult under sne.
Træerne forbereder sig på vinter og frostvejr, og deres vækst stopper.
Når vinteren strammer grebet, belejrer dåvildtet landmandens ensilagestakke.
Normalt fodrer Naturstyrelsen kun dyrene, hvis vinteren er særlig hård.
Dyrene har travlt med at holde varmen og finde føde, og er derfor meget stille.
Oppe i træernes kroner kvidrer småfugle.
Dådyrene har deres gråbrune vinterpels.
Det er i december og januar, at Naturstyrelsen regulerer størrelsen af Livøs bestand af hjortevildt.
Februar er ofte den koldeste måned på året.
Safterne er begyndt at stige i træerne, og deres knopper vokser.
Musvitterne begynder lige så stille at kvidre.
Den store flagspætte trommer på tørre grene i skoven for at gøre hunnen opmærksom på, at det er parringstid og for at holde rivaler væk.
Er det en mild vinter, kan haren få sit første kuld unger i slutningen af februar, men hvis du ser en harekilling, må du ikke røre den.
Historie
Øen er en moræneø skubbet op af isen fra Løgstør Bredning i sidste istid.
I klinterne ud mod havet på den nordvestlige del af øen kan man studere de forskellige lag af materiale, der er skubbet ind over hinanden.
Iblandt materialet findes moler og plastisk ler, der giver udskridninger i skrænterne.
Den østlige og sydlige del af øen er lavland med en bred strandvold, der fortsætter sydover og ender i den fredede Livø tap.
Livø tap vokser stærkt, og den er en karakteristisk og noget utilgængelig retodde.
Stort set al skov på Livø er omfattet af Miljøministeriets Naturskovsstrategi.
En del skal drives som plukhugst, mens andre områder, blandt andet er et stort kratområde på øens nordkyst, i alt 67 hektar, udlagt som urørt skov og anden biodiversitetsskov.
Nåleskov skal afløses af løvskov, primært egeskov.
Øen er sammen med Løgstør Bredning udpeget som både EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde.
Den nordlige del af øen er bevokset med skov, hovedsageligt med blandet skov domineret af eg. Nordligst findes hedebevoksning.
Arealerne fordeles med 1/3 økologisk landbrug, 1/3 skov og 1/3 hede, overdrev og strandenge.
Forpagteren af øens feriecenter er også havnefoged.
Øen er fredet i sin helhed og drives økologisk og har en meget afvekslende natur med mark, overdrev, eng, strandeng, hede, skov og meget mere.
Livø har ud over et fantastisk dyreliv en afmærket vandrerute, naturlegeplads, bålpladser, madpakkehus m.m.
Livø Feriecenter omfatter ud over havnen smukke gamle institutionsbygninger med 265 indendørs sengepladser samt en teltplads.
Geologi
Kystklinter mod nordvest, hæver sig 43 meter over havets overflade.
De er bygget op af store flager af smeltevandslag og morænelag fra den sidste istid.