Natur
Lige efter dæmningen, på den sydlige del, er der rejst et fugletårn på grund af den særlige fuglerige naturlokalitet. Herfra kan man få oplevelser af fuglelivet på nært hold.
Alrø er en flad ø, hvor det højeste punkt er 14 m over havets overflade.
Mange områder ligger dog en del lavere, og derfor, hvis tidevandet og vindretningen er udfordret, kan øen dele i 2.
Det meste af Alrø er landbrug, og der er meget lidt skov.
Alrø er EU-habitatområde, EU-fuglebeskyttelses-område og Ramsarområde.
Derfor er det meste af planter, dyr og naturtyper beskyttet.
Der er også jagtforbud i en del af havet omkring den sydøstlige ende af øen.
Her er der også forbud mod færdsel på småøerne kaldet Alrø Poller, eller bare Pollerne, dele af året.
Flora
Det meste af Alrø er opdyrket. Derved er der ikke meget skov, hvilket betyder at der ikke er den store variation af arter.
Skoven er primært løvskov, el og ask, samt lidt poppel har været udbredt som hegn, hvilket der er lidt eksempler tilbage af rundt omkring.
Der er ganske få grantræer i små plantager.
Midt på Alrø ligger en gammel frugtplantage, hvor øens dyr og fugle holder til.
Under vinterstorme oversvømmes strandengenes planter, og derfor er vegetationen salttålende græsser og urter, altså strandsump. Disse er mest de steder hvor de er beskyttet mod bølgepåvirkning og erosion.
De kan være en række græsser, strandmalurt, strandasters, strandgåsefod, strandkamille, strandmælde og strandvejbred mm.
Man kan også støde på den fredede kodriver med de gule blomster.
Dyrelivet
Hvor der er lidt skov på Alrø er dyrelivet.
Dette er rådyr, disse kan også ses frit på markerne.
Der lever også forskellige musearter, pindsvin, husmår, hare, ræv og grævlinge.
Det vides også at der er spottet mårhunde på Alrø.
Der er omkring 50 rådyr på Alrø. Disse drives der jagt på, og der skydes ca. 5 om året.
Rådyr er gode svømmere, hvilket gør at der formentlig sker en udskiftning i bestanden hele tiden.
Der lever også massere af harer på Alrø. Det har de gjort i flere hundrede år. Disse bliver jaget af haglbøsser af jægerne.
Fuglelivet
Alrø er fuglerig.
Det lave vand og de beskyttede områder giver gode betingelser for dem.
De lokale siger at grågåsen og skarven er den mest normale.
Grågåsen yngler i området, og om efteråret kan der ses flokke på op mod 1000.
På Vorsø, naboøen er der en skarvkoloni, bestanden er dog faldet meget de seneste år.
Havørnen yngler også i området. Denne kan også ses over Alrø. Den vingefang er op til 250 cm.
På Alrø er de jagtbare fugle, diverse andefugle og gåsearter, fasan og due, samt i mindre grad husskade, bekkasin, krage og agerhøne.
Dyrelivet i havet
Der er meget lavvandet og strømfuldt omkring Alrø. Dette giver gode livsbetingelser for havets dyr.
Pga. det rene vand omkring Alrø, kan man se mange muslingebanker ud for øen.
I Horsens Fjord er der et lavt saltindhold pga. de mange udløb af bække og åer.
Dette giver gode betingelser for havørreder, som der fanges mange af på stang omkring Alrø hvert år.
Disse kaldes også fjordørreder, da de har et bronzeagtigt skær pga. levestedet i fjorden. De kan også have få røde prikker, hvilket vidner om at hav-, bæk- og søørreder er samme familie.
I nærheden ligger et havdambrug, hvorfra der kan slippe regnbueørreder ud fra.
Fra april til august kan der fanges fanges hornfisk i store mængder. Disse kommer på deres træk igennem de indre farvande og ud i Østersøen.
Dette tiltrækker mange lystfiskere ved især dæmningen.
Multen kan i sensommeren også fanges med lidt held. Dette er en vegetarisk fisk.
Andre almindelige fisk er sild, ålekvabbe, rødspætter og skrubber. De lokale fanger typisk en del af disse fisk i deres ruser og garn.
En sjælden gang kan der fanges torsk og ål, men det er ved at være sjældent.
Har man waders, rejehov og fangstpose, er der hele sommeren igennem mulighed for at stryge rejer.
I havet rundt om Alrø kan man støde på marsvin – den mindste hval i Danmark.
Deres rygfinne kan ses bryde havoverfladen på en stille sommerdag.
Dette gælder også for den spættede sæl. Disse kan ligge og solbade på en stor sten.
Historie
Stenalderen
Alrø er den største af de tre øer i mundingen af Horsens Fjord.
Øen var i stenalderen delt i to af en sænkning. Denne kan stadig anes lidt nord for rækken af gårdene, der strækker sig langs den lave rygning, hvor nu også vejen gennem øen løber.
Når der er meget højvande bliver denne sænkning meget tydelig. Jorderne omkring den afvandes af Holterenden. Dette vand pumpes ud i fjorden ved øens vestende, der nu er sikret mod højvande med en dæmning.
Ved udløbet er renden gravet gennem en køkkenmødding.
Denne viser, at der i sidste del af jægerstenalderen, Ertebølletiden, der varede fra ca. 5400 til ca. 4000 f. Kr., levede menneskene her.
De levede mest af jagt og fiskeri.
Formentlig har der levet mennesker på Alrø lige siden. Disse øboere har altid været i nært samspil med fjordens øvrige befolkning.
Der var aldrig langt til nabokysterne fra øens færgesteder og vadegrunden fra øens øst-ende til Gyllingnæs.
Bondestenalderen
I denne tid, fra ca. 4000 til ca. 1700 f.kr. bosatte folk sig, og de begyndte at dyrke jorden.
Fra denne tid ved man at der var en stor stendysse på Alrø. Der er dog ingen spor af bebyggelsen.
Middelalderen
Man skal et stykke ind i middelalderen før Alrø dukker op i skriftlige kilde.
I Kong Valdemars Jordebog er der en fortegnelse fra 1200-tallet over kronens besiddelser, og her kan man se at Alrø, som mange andre af Danmarks øer tilhørte kongen.
Der står: *Alrø. Hus. Hare* – altså der er et hus, en kongelig jagthytte, og dengang var harer et yndet jagtbytte.
Folkene der boede på øen var kronens bønder, og i 1400-tallet fik de en stenkirke. Denne er der endnu.
I nok 1300-tallet, da kronen pantsatte mange af sine besiddelser, kom Alrø ind under Aarhusbispen.
Ved reformationen i 1536 blev Alrø som det meste af kirkens gods igen kronens.
Befolkningen var kronens fæstebønder indtil 1661, hvorefter Frederik III gav Alrø og Endelave til 2 sønner af Niels Banner, kronens lensmand på Aakær i faddergaver.
De beholdte dog ikke Alrø længe, og endte tilsidst i familien Rosenmejers i omkring år 1700.
Rosenmeier-slægten
Just Rosenmeier der var fra Westfalen, havde giftet sig til ejerskabet af nogle af Alrøs gårde og bosatte sig på Alrø.
Han skaffede sig flere gårde, og i de næste århundrede beboede hans efterkommere mange af Alrøs gårde.
Der er stadig en del af Alrøs jord der tilhører medlemmere af slægten.
I 1798 blev Alrøs jord udskiftet. Bønderne blev i løbet af få år selvejere, og enkelte af gårdene blev anlagt uden for landsbyen. Endnu en udstykning skete sidst i 1800-tallet og igen ved præstegårdsjordens udstykning i 1925.
I 1931 fik Alrø dæmningen.
Alrø er stadig en landbrugsø, det meste af jorden er fuldt opdyrket, så der er ingen sommerhuse, campingpladser eller offentlige friearealer, bortset fra ved parkeringspladsen ved Alrø Færgehavn.
Dette er den gamle dampskibsmole, hvorfra der var skibsforbindelse til Horsens. Idag er broen forlænget med en træbro, hvor cykelfærgen, mellem Snaptun, Hjarnø og Alrø, i sommertiden lægger til.
Man ved at Alrø var et selvstændigt sogn fra 1555, og er det stadigt, men er nu en del af Fjordpastoratet.
Alrø var sin egen kommune indtil 1970, hvor der var skole, bibliotek, forsamlingshus, posthus, telefoncentral, benzintank og i lang tid 2 købmænd, samt busforbindelse til Odder.
Den ene købmandsbutik var en tid en café. Skolen blev til en friskole, men elevtallet faldt, og skolen er nu privatbolig med et galleri.
En af Morten Korchs brødre var en årrække enelærer på Alrø skole.
Ham besøgte Morten Korch og boede, samt arbejdede i perioder på Alrø.
Derfor kan man genfinde i hans forfatterskab Bakkegården og Møllegården.
Bakkegården ligger ca. 100 m øst for kirken, den kan kendes ved de fine kampestenslænger.
Møllegården har en flot hovedbygning, og ligger på hjørnet af Alrøvej og Strevelshovedvej og er idag restaurant.
Alrø hører til Odder Kommune.
Alrøs børn går i skole i Gylling eller Odder.
Sagn om Alrøs navn
Der er et sagn omkring hvordan Alrø fik sit navn.
Det gjorde den i vikingetiden, hvor vikingehøvdingen Hjarne holdt til på Hjarnø.
Han giftede sig med pigen Alrune, og forærede hende Alrø – Alrunes ø.
Deres søn fik Endelave.