Natur
Birkhold er formet af en gletcher. Denne skød frem i den sidste istid og pga. en dødisklump over Fyn, blev den tvunget syd om øen i nordvestlig retning.
Mørkedybet sydvest for øen er en tidligere smeltevandsflod.
Birkholm er en moræneø.
Sandhovedet mod sydøst er en retodde (odde). Denne dannes ved et pludseligt knæk på kystlinjen eller ved en ø, hvor to havstrømme mødes.
Nordvestrevet er et vinkelforland. Birkholms strand er ofte smal, stenet og med lave vanddybder.
Der er lavvandet nord, øst og vest for Birkholm.
Dette skaber gode betingelser for ålegræs, disse danner store sammenhængende, undersøiske enge.
Vandet varmes hurtigt op af solen pga. det lave vand. Derfor overgroes ålegræsset af trådalger om sommeren.
Grunden til dette er landbruget. Overskudsgødningen skylles ud i havet.
Sydpå munder øen ud i en landodde, Sandhovedet. Her yngler der masser af fugle. Området her må ikke besøges fra 1. marts til 15. juli.
Har du en kikkert, kan du spotte mange forskellige fugle.
Her er bla. de truede engfugle, viber, rødben samt stor kobbersneppe, formentlig som det eneste sted i det Sydfynske øhav.
Sidst på sommeren kan man opleve det helt specielle syn, at op til 4000 knopsvaner, der fælder deres svingfjer.
En gang om året samles jægere på Birkholm for at fange harer.
Mod nordvest på Birkholm er et lille rev, som forsætter under havet nogle hundrede meter.
Jorden er overalt meget sandet og af ringere kvalitet end på de øvrige småøer i øhavet.
Udenfor bydiget, samt på de ikke inddigede arealer findes en artsrig strandoverdrevs- og strandengsflora. Dette er fx. som tætblomstret hindebæger, strandmalurt, klæbrig limurt og mangeblomstret ranunkel.
Biologen Lars Briggs fandt i 1990 med hjælp fra de lokale fiskere fem steder, hvor der kunne grave nye vandhuller, samt oprense og udvide det fredede vandhul.
I 1991 kunne man så starte med genudsætningen af klokkefrøer med æg, indsamlet på Ærø og Hjortø.
I nutiden består Birkholm mest af græsarealer. I 2008 blev der yderligere etableret ni vandhuller.
På øen er der nu bestande af klokkefrøer og grønbroget tudser (disse kaldes også for fløjtetudser, da de har et trillende kvæk).
Birkholm har en række traditioner:
– Påskelørdag er der æggekogning på havnen eller ved Nørrevej (alt afhængig af vindretningen), her stiller op med utraditionelt kogegrej, i konkurrencen om at få sine æg først færdig.
– Bådebroen sættes i ved Nørrevej en weekend i april / maj.
– Lørdag efter Kr. Himmelfart ordnes forsamlingshuset med rengøring og småreparationer
– Den 2. lørdag i juli kalkes forsamlingshuset, samt er der Oldermandsmøde (generalforsamling i beboerforeningen). Dagen afsluttes med fællesspisning.
– Lørdag i skolernes efterårsferie (uge 42) er fællesarbejdsdag på øen. Fx. vedligehold af diger, styning træer og buske o. lign.
– Søndag i skolernes efterårsferie (uge 42) tages bådebroen ved Nørrevej ned af de beboere.
– Beboerhuset afholder 1–2 gudstjenester årligt i forsamlingshuset.
Historie
Birkholm blev første gang nævnt i Kong Valdemars Jordebog i 1231.
Da var øen skovklædt, ubeboet og et kongeligt jagtområde.
Formentlig kom de første beboere i det 13. århundrede, det vides ikke hvorfra.
Fra 1550érne har Birkholm hørt under Drejø Sogn, sammen med Hjortø, Drejø og Skarø.
Beboerne fra Birkholm sejlede en gang om måneden til Drejø for at gå i kirke.
Tilbage i 1870 boede der 89 mennesker på Birkholm, dette er det højeste antal beboere der har været på øen. Dengang fandtes der en skole, købmand, telegraf- og samtalestation og maskinmølleri i landsbyen. Skolen blev lukker i 1976.
I 1872 blev Birkholm oversvømmet af en stormflod.
Alle huse på Birkholm stod i vand, og beboerne overlevede ved at løbe op på lofterne eller tagene på deres huse. Kun to af øens huse overlevede.
Alle øboerne overlevede, men øens husdyrbestand måtte lade livet.
Igen i 1874 blev Birkholm overskyllet af endnu en stormflod.
Husene fik denne gang ikke så stor skade, men markerne kunne ikke dyrkes i mange år efter, da denne Store Saltflod, som man kaldte denne stormflod ødelagde dem.
Digerne blev anlagt derefter.
I 1876 brændte 11 huse. Disse blev genopført lidt længere fra bymidten igen.
En del af gårdene blev flyttet helt ud, for at forhindre flere stor brande.
Forsamlingshuset blev bygget i 1912.
Husets mødelokale blev også brugt til at male øens korn. Inden da blev kornet sejlet til Strynø mølle for at blive malet.
Indtil 1920 var Birkholm under Tranekær Gods, men i perioden 1920-1936 købte beboerne øen tilbage.
Achton Friis besøgte i 1921 Birkholm.
I 1937 startede den årlige fangst af levende harer. Der blev dannet en lang kæde, hvor folk klappede i hænderne for at genne harerne sammen. Hvorpå de blev fanget i nettene til sidst. Harerne blev eksporteret levende i kasser til Frankrig, Italien og England.
I 1976 gik havet igennem Birkholms yderdiger. Derved blev store arealer mellem hav- og bydiget lagt under vand.
Siden da, har beboerne i fællesskab fornyet og forstærket digerne yderligere.
I 1987 forbød Skov- og Naturstyrelsen eksport af harer til udlandet, hvorpå fangsten af harer stoppede på Birkholm. Dette var mest pga. det mentes at det var dyreplageri at transporterer harer så langt i kasser. I 1989 blev harerfangster helt forbudt. Herefter har man drevet almindelige jagt på Birkholms harer.
I 1992 blev der bygget den nye bådehavn. Her er plads til 40 både.
I 1995 blev Danmarks ældste ko Yrsa, som opholdt sig på Birkholm flyttet til Den Fynske Landsby.
Yrsa blev 28 år gammel. I forsamlingshuset er der et foto af Yrsa, med Dronning Margrethe og Prins Henrik.
I 2004 blev *Yrsa*, en ny fælles pram (fartøj med flad bund) indsat i øhavet af amtet. Denne gjorde at sommergræsning af kvæg kunne genoptages på de sydfynske øer og holme, bla. Birkholm.
I 2006 blev Postfærgen Birkholmposten indsat på ruten mellem Marstal og Birkholm.