Borgø

Arkæologiske udgravninger
Omkring Refshaleområdet er de foretaget mange arkæologiske udgravninger igennem årene.
I 1969 blev den første undersøgelse af kirkegården for Nationalmuseet foretaget.
Her undersøgte han ca. 30 grave og lokaliserede også et stenfundament.
Dette tolkede han som fundamentet til en kirkebygning.
I 1970-72 blev der foretaget flere undersøgelser af kirkegården. Der blev undersøgt 68 grave og et korsformede fundament.
Dette blev tolket som en middelalderlig stubmølle, men der var snarere en klokkestabel, der hører til kirken, som blev lokaliseret i 1969.
Igen i 1989 blev der foretaget undersøgelser.
Her opstod Projekt Refshale.
Projektgruppen bestod af forskere fra Nationalmuseet, arkæologer fra Lolland-Falster Stiftsmuseum og forskere fra Odense Universitet samt Århus Universitet.
Målet var at undersøge borgens tilhørsforhold til de andre samtidige anlæg i området.
I 1980’erne var interessen i de arkæologiske kredse begyndt at dreje sig om bebyggelsestruktur og kulturlandskabet, og Refshaleområdet var perfekt til formålet.

I 1990-1993 undersøgte gruppen kirkegården, dele af landsbyen, en teglovn og dele af broen, der førte over til Borgø.
Kirkegårdens funktionsperiode kunne dateres bredt til 1100-1300.
Der er en ligelig fordeling af begravede mænd og kvinder. 
Der er kun få skeletter med trauma, og generelt skiller kirkegården sig ikke ud fra det generelle billede af middelalderlige kirkegårde.

Under Refshale landsbyen ligger den middelalderlige landsby. Derfor er den ikke undersøgt så meget.
Dog fremkom der spor efter håndværkeraktivitet. Bla. blev der fundet en klokkestøbergrube.

I 1991 blev teglovnen undersøgt.
Mange troede at der var tale om borgens ladegård.
I ovnen lå en portion ikke færdigbrændte munkesten.
De er dateret til 1190’erne og menes at være samtidige med borgen.

I 1992 undersøgtes det pæleværk, der i varme somre var synligt i søen.
Denne undersøgelse afdækkede 33 armbrøstbolte, en økse med bevaret træskaft, hestesko samt en mønt fra Christoffer I’s regeringstid (1252-1259).
Mønten er fra borgens sidste funktionsperiode og muligvis fra angrebet i 1256.

I 2004-2007 fortsatte Projekt Refshale.
Nu galt det med arkæologiske undersøgelser af selve borgen.
Projektet fokuserede på at lokalisere ringmuren og dens forløb.
Murene blev lokaliseret, og de arkæologiske resultater fortæller, at borgen efter angrebet blev plyndret for sten.
Det kunne også ses, at ringmuren var under opbygning i 1256.
Flere steder var muren end ikke påbegyndt.
Hvilket tyder på, at kongemagten i 1256 var ved at udbygge forsvaret på Borgø og i Syddanmark.
I 2004-2007 blev ca. 18 m regulær ringmur undersøgt.
Ved disse undersøgelserne blev det klart, at ruinen er meget udsat for vind og vejr, da stenene ligger lige under mulden.

Kong Christoffer havde god grund til at udbygge borgens forsvar.
Dette var fordi han ikke var vellidt blandt de gejstlige og adelen.
Bla. havde han Hvideslægten mod sig i kampen om tronen.
Soldater har formået at angribe denne enorme kongelige borg og ødelægge kongemagtens position på øen.

De arkæologiske undersøgelser giver indblik i et lille samfund i samfundet.
Landsbyen og kirken er koncentreret om borgen på øen.
De indgår i et samspil og har været afhængige af hinanden.
Borgen har været afhængig af landsbyen og de landbrugsmæssige ressourcer og landsbyen af borgens beskyttelse og den sikkerhed, en borg gav.