Tilbage i midten af 1800-tallet begyndte den friske vesterhavsluft at tiltrække sommergæster.
I 1865 besøgte forfatteren Meir Goldschmidts Blokhus.
Dette gav anledning til, at Blokhus blev et badested, da han var den første, der offentligt gjorde opmærksom på, at man kunne bade direkte i Vesterhavets bølger.
Efterfølgende tog turismen til.

De lokale undrede sig over turisterne i 1870érne.
At fine folk kom rejsende langvejs fra og frivilligt badede i det, var ikke til at forstå.
De havde en grænseløs respekt for havet, og betragtede det mest som en arbejdsplads og et nådesløst sted, der både krævede menneskeliv og gods.
Efterfølgende tog de med kyshånd imod den nye indtægtskilde, og kom i kontakt med turisterne om sommeren.

Mange udlejede værelser, eller var på anden måde i turistbranchen.
Blokhus borgerne lejede fx. badevogne ud.
Turisterne badede på den måde ærbart fra badevognene i vandkanten, og nogen direkte fra stranden.
Ikke lang tid efter erstattede badevognene med badehuse.
Disse blev også brugt til omklædning, samt at gøre ophold.
Badehusene kom med håndkraft eller hestekraft så langt ud i vandet som muligt, hvorfra gæsten kunne træde direkte ud i vandet.
Derved viste de ikke deres bare krop, som badedragten afslørende uanstændigt – efter da tidens målestok.

Antallet af gæster steg, og man måtte opgive at rulle vognene ud i vandet, hvorpå badehusene blev stående på selve stranden og brugt som omklædningsrum.

Nutiden
Hvert år sættes badehusene stadig den dag i dag op på Blokhus Strand.
Der er i alt tilladelse til 47 badehuse på Blokhus Strand.
Husene er ikke blot et badehus, det er et samlingssted for familier, traditioner og utallige timers hygge.
Mennesker mødes her, og nyder en af Nordeuropas smukkeste strande.