Fænø

Gastronomi
Ejeren af Fænø Gods, familien Skouboe ejer også:
– Henne Kirkeby Kro
– Restaurant Kong Hans Kælder
– Restaurant Hjemme

Alle er gode gourmetkøkkener i international topklasse.
På Fænø kan man i fred og ro blive forkælet med gastronomiske oplevelser.
Det sørger bla. personalet fra Henne Kirkeby Kro for.

Natur
Der er efter år 2000 blevet plantet ca. 700.000 træer og buske.
Der er over 30 forskellige arter, og alle øens hektar er i dag fredskov.
Her er i dag et usædvanligt rigt dyreliv.
Råvildtet bliver fodret dagligt af skytterne på Fænø.
Der er fasaner, som bruges til privat jagt.

Terrænet på Fænø er kuperet og varieret med høje bakker og udsigter, granskove, bøge- og egeskove, sjældne planter, søer, damme, skrænter, strande, enge og moser.
Fænø har 95 ha eng og 294 ha skov.

Historie
Engang hørte Fænø til Hindsgavl.
Hindsgavl Slot er en herregård og tidligere kongsgård.
Den ligger på en halvø i Vends Herred vest for Middelfart. 

I ca. 1867 blev Hindsgavldolken fundet på Fænø.
Det er en flintedolk fra 1900-1700 f.Kr.
Dengang hørte Fænø ind under Hindsgavl på Fyn.
I 2010 var Hindsgavldolken det ene af to motiver på de danske 100-kronesedler.
Man kan se Dolken på Nationalmuseet i København.
Læs om Dolken på wikipedia:
Link

Fænøgaard
I dag er den en nyfortolkning af herregårde.
Hovedbygningen blev er fra 2003-2004, og fungerer i dag som herregårdshotel og konferencecenter.
Tidligere lå der en gård fra 1877.

Tilbage i 1763 blev Fænøgaard købt af Niels Andersen Basse.
Han ejede også herregården Hindsgavl.
Han lagde Fænøgaard under Hindsgavl, og ophøjede den til stamhus.

I 1921 overgik Fænøgaard fri ejendom i forbindelse med lensafløsningen.
Gården og øen blev købt af Carl Lawaetz for 550.000 kr.
Han solgte i 1935 øen med gården videre til grosserer P. M. C. Daell for 600.000 kr.
I 1943 købte Ib de Mylius-Benzon købte både gård og ø til 1.150.000 kr.
I 1947 da Aksel Horsen købte gård og ø, var prisen faldet til 950.000 kr.
Aksel M. Horsens var både godsejer og meget engageret i børne- og ungdomsarbejde.
Han udgav bla. bogen *Hvor skal jeg anbringe mit barn?* i 1935.
I 1990 kom der nye ejer, Mads Eg Damgaard.
Damgaard var dansk tæppefabrikant og politiker.
Som 24-årig købte han sin første vævemaskine og startede sin virksomhed.
Damsgaard døde omkring 1999, og i 2002 blev Ege Tæpper tildelt prædikatet Kongelig Hofleverandør.
Damsgaard sad 10 år i Folketinget for Det Konservative Folkeparti i perioden 1964-1973.
Han var medstifter af Herning Højskole i 1958 og modtog også Dannebrogsordenen.
I 1991 udgav han erindringsbogen *Lille bid af ægget, Mads!*.
I 1999 blev gården og øen overtaget af Flemming Skouboe.
Han lod i 2013 den nuværende hovedbygning opføre.
Her er der skabt et minisamfund med gods, gæstehuse, jagtmarker og en kunstsamling. 

Fænøs ejerrække:
– (1763-1773) Niels Andersen Basse
– (1773) Karen Basse Fønss, gift von Adeler
– (1773-1801) Christian Holger von Adeler
– (1801-1808) Karen Basse Fønss, gift von Adeler
– (1808-1815) Dødsboet efter Karen Basse Fønss
– (1815-1858) Niels Basse Fønss
– (1858-1907) Niels Basse Fønss
– (1907-1921) Frederik Niels Basse Fønss
– (1921-1935) Carl Lawaetz
– (1935-1943) P. M. C. Daell
– (1943-1947) Ib de Mylius-Benzon
– (1947-1975) Aksel M. Horsens
– (1975-1990) Jens Erik Horsens
– (1990-1999) Mads Eg Damgaard
– (1999- ) Flemming Skouboe

Hovedbygning
Den oprindelige hovedbygning blev opført i 1877, som en grundmuret bygning.
I dag står den trefløjede gård som en modernet udgave af det gamle adelige traditionelle herregårdsanlæg.
Hovedbygningen blev opført tilbage i 2003-2004.
Den trefløjede gård er i 2 etager, bygget i røde mursten.
I gamle dage var Fænøgaard fyldt med landbrugsmaskiner, i dag er den fyldt med dyr kunst, jagtrifler og sportsvogne.

Hovedbygningen er privat bolig, men bliver udlejet til selskaber.
Hovedbygningen er ikke fredet (2021).

Fænøs andre boliger
Syd for hovedbygningen, tæt på, ligger en enkeltfløjet bygning.
Denne bruges til konferencer.

Rundt på Fænø ligger der flere gæstehuse.

Der hørte tidligere et mejeri, en smedje og et vandværk til gården.
Der var også en mindre gård, Fænø Nørregård, en vindmølle, et skovfogedhus, otte andre huse, en skole og et badehotel.
Ingen af husene er fredede (2021).

Kulturmiljø
I 1658 anlagde svenskerne skanser både på Fænø og Fænø Kalv.
De gik over Lillebælt og senere Storebælt denne vinter.

I dag består Fænø stort set af skov og eng.

Fænø Kalv
Fænø Kalv ligger i Lillebælt, vest for Fænø og lidt syd for Kolding Fjord.
Der er udsigt til Skærbæk Værket, Fænø og de store Stenderup Skove.
Øen er en moræneø 4,3 ha. stor.
Øen kan ikke ses fra Fyn, men ligger fhv. let tilgængeligt fra Jyllands østkyst.
Lige syd for Fænø Kalv er det dybeste sted i Lillebælt på 81 m muh. (meter under havetsoverflade), og strømmen omkring øen er kraftig.
Øen er ubeboet, og der er offentlig adgang.
Øen er erhvervet af Naturstyrelsen i 1981 og er fredet.

Kulturhistorie
På Fænø Kalv er der et stort forsvarsværk.
Her er der skanser anlagt af danskerne og deres allierede i sommeren 1658.
Dengang var der store invasionsplaner som skulle drive svenskerne ud af Hindsgavl.
Deres primære formål var at få standse den svenske flåde fra at trænge ind nord fra Lillebælt.
Fænø og Fænø Kalv var indtænkt i det danske forsvar i 1848-1851 og 1864.

Natur- og Friluftsliv
Fænø Kalv benyttes af lystsejlere, lystfiskere, dykkere, sejlbåde, motorbåde mv.
Her er etableret en primitiv overnatningsplads, hvor man må tænde bål – HUSK at medbringe brænde selv.
Man må overnatte i én nat på Fænø Kalv.
Max 20 personer pr. nat.
Der er IKKE noget drikkevand eller toiletfacilitet.

Hunde skal være i snor. og øen er ikke egnet for gangbesværede.

Dyreliv
Øens fugleliv, påvirkes meget af øens mange besøgende, men Naturstyrelsen vil gerne bevare værdien i offentlig adgang.

Naturstyrelsens mål er, at besøgende skal opleve Fænø Kalv som en *øde ø*.
Derfor drives øen med mindst mulige anlæg, dog holdes skanserne fri for tilgroning.

Naturstyrelsen om Fænø Kalv
Link

Dykning
Ved Fænø Kalv er der et dykkersted.
Her er flotte grus skråninger, varierende dybder og bundforhold.
Der kan være stærk strøm.

Nordøstsiden består af en skråning med grus, sand og muslingebanker.
Her rumme de stejle grus skråninger ofte mange fladfisk og især arterne der holder til på grus bunden, fx. pighvar.
Et andet dyr er eremitkrebsen, denne særlig aktiv i skumringstimerne, og midt på dagen i yngelperioden.

På vestsiden består bunden af spredte tangbælter, større og mindre sten og her kan man møde nogle af de fisk som ynder at holde til ved stenrev.
Ålekvabben ses ofte her i mellem sten og tangplanter.

Strømforholdene kan være vanskelige og uforudsigelige, hvilket kan påvirke sigtbarheden.

Sejler man ind mod land, skal man sejle forsigtigt,  da der er større og mindre sten spredt rundt om øen.
Er der ingen strøm kan det også være et godt sted at gå på undervandsjagt.

Fakta
Sejladsvejledning til Fænø Kalv:
Det er muligt at sætte sin kajak, båd eller lign. i vandet flere steder ved Middelfart og Fredericia.

Koordinater:
Geokoordinater:
Longtitude: 9.6612232942
Latitude: 55.492743000

Google Earth koordinater:
Latitude: 55°29’34.04″N
Longtitude: 9°39’42.74″Ø

I og op af vandet:
Man kan gå i vandet over alt på Fænø Kalv.

Highlights: 
Skråningerne med fladfisk og de store sten og det marine liv der omkring.
Det er oplagte steder at snorkle.
Luftpåfyldning: 
Der er mulighed for at fylde luft iltbeholderne ved Hindsgavl Camping i Middelfart.
Link

Bedste årstid: 
Fra maj – september.
Dybde: 
0-14 m.
Strøm: 
Kan være stærk.
Sværhedsgrad (1-5): 
2-3