Rundtidanmark-flag

Tærø

taeroe-kort

SE HVOR
TÆRØ
LIGGER ⇨

rundtidanmark.dk

Tærø ligger i Ulvsund mellem Sjælland, Møn og Bogø i Vordingborg Kommune.
Øen er en beboet privatejet ø på 173 ha. og der bor ca. 2 personer. (har kun et gammel tal, så kan være ændret)
Tærø ejes pt. (2021) af Kristian Kryger.

Øen er delvis flad og næsten uden skov, og består af to morænebakker der er omgivet af strandenge og odder.
Omkring 2/3 af Tærø har været dyrket fra gården Jesminde.
Driften vil fremover hovedsagelig blive græsning med heste og kvæg.

Havn
På øens nordside ligger den privatejede havn, som er vendt mod Sydsjælland.
Havnen er ca. 100 m lang og der er et ca. 40 m bredt bassin.
Den må kun benyttes som adgangsvej til Tærø og i forbindelse med transport til eller fra øen.
Bådtransporten fra Tærø er til Petersværft Havn nær Langebæk.
Tung transport foregår med pram.

Bål- og teltplads
Der er ikke en bål- og teltplads på Tærø, og der må ikke tages ophold på Tærø, udover det som loven tillader.

Spise & Indkøb
Der er ingen mulighed for at købe noget på Tærø.

Man er desværre ikke velkommen på Tærø, og må alene færdes langs kystlinjen op til højest daglige vandstandslinje i.h.t. loven.

Tærø Rundt
Bogø Sejlklub arrangerer hvert år kapsejladsen *Tærø Rundt*.
Arrangementet blev afholdt for første gang i 1989 og afholdes normalt den første weekend i juni måned.

Natur
Naturen er domineret af frie arealer med naturlig vækst af træer, krat og buske.

Højlandskvæg
På Tærø græsser skotsk Højlandskvæg.

Fugle
Der er massere af fugle på Tærø.
Det er bla. viber, skarver, rødben, klyder i sandbankerne og så kan man være heldig at se havørne svæve over øen.

Ponyer
Tilbage i 1964 blev der udsat 25 vilde ponyer af Exmoor-racen på Tærø.
Disse er tæt beslægtet med de oprindelige europæiske vildheste.
Meningen var at føre racen tilbage til den oprindelige vilde pony.
Dette projektet blev dog opgivet i 2003.
16 af hestene blev udsat på Sydlangeland ved Dovns Klint (se artikel på Rundt i Danmark) og Klise Nor.
Her har de formeret sig og er blevet en turistattraktion.
Tilbage i 2017 var der 46 heste på Tærø, som siden 2015 har kunne gå frit rundt på hele øen. 

Huse & Havn
Midt på Tærø ligger avlsgården Jesminde.
På øens nordside ligger den privatejede havn, som er vendt mod Sydsjælland.
Havnen er ca. 100 m lang og der er et ca. 40 m bredt bassin.
Den må kun benyttes som adgangsvej til Tærø og i forbindelse med transport til eller fra øen.
Bådtransporten fra Tærø er til Petersværft Havn nær Langebæk.
Tung transport foregår med pram.
Ikke langt fra havnen ligger det gamle lodshus samt et rødt hus, der en gang blev anvendt som posthus.

Historie
I 1787 var der 4 gårdmænd og 29 indbyggere på Tærø.
I 1801 var der kun 2 gårdmænd og 25 indbyggere.
I 1834 var det 1 gårdmand, 2 lodser, samt 64 beboere.
J. C. Apel boede selv på Tærø og drev gården Jesminde.
Han lejede / fæstede jorden ud til husmænd.
I ca. 1850 blev Jesminde solgt til 
Etatsråd de Neergaard, Gunderslevholm.
I 1875 kom der en bestyrer på gården, og jorden blev forpagtet ud.
Husene med fæstekontrakt forblev direkte under familien de Neergaard.
De udlejede huse hørte under bestyrerne som fik lejeindtægtene.
I 1875 er der gården Jesminde, samt 10 andre huse på Tærø og der boede i alt 52 personer.
I 1880 var der 64 indbyggere på Jesminde og 10 huse, bla. en lodsstation og posthus.
I 1890 faldt antallet til 38 personer på Jesminde og 6 huse.
Formentlig var de sidste 4 huse ubeboede.
I 1925 boede der ca. 40 på Tærø, og efterfølgende faldt indbyggertallet drastisk i 1930’erne.
Indtil 1930érne var der en skole på øen.
I 1935 nedlagde man Lodseriet.
I 1940 var der kun 15 beboere tilbage.
Der har siden 1980 været under 10 beboere på Tærø, i 2007 kom det helt ned på 3, og i 2014 på 2.

- Fotos fra Petersværft overfor Tærø -

Kontakt
Kristina Møller RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk