Råbjerg Mile - Europas største vandreklit

Milen
Milen indeholder 3,5 mill. m³ sand.
Den dækker et areal på ca. 1 km².
Den har en højde på ca. 20 m.
Dette bringer milens højeste punkt op til 40 m over havoverfladen.
Siden år 1900 har den rykket sig ca. 1750 m mod øst.
Den bevæger (i 2021) sig med 15 m. i gennemsnit om året.
Derved vil den om 100-200 år vil have dækket hovedvejen til Skagen.
Træer og andet beplantning, der bliver dækket af milen udryddes, da det tager ca. 40 år for milen at passere.
Plantevækst vil dog hurtig vende tilbage, da græsser og lign. hurtigt spredende planter, vokser godt i sandet jord og meget vind.
Men det vil tage meget lang tid for en skov at vende tilbage.

Vestsiden kaldes afblæsningsfladen.
Herfra føres sandet med den fremherskende vestenvind, hvilket så lægger sig i læ på den stejle østside af klitten.
Sandet fjernes fra afblæsningsfladen, så længe det er tørt, så flugten ophører derfor, når grundvandsspejlet nås.
Grundvandsniveauet varierer fra år til år efter tørkeforholdene, dette vil i milens *fodspor* have fordybninger, hvor der dannes søer.
Disse kaldes *milesøer*, og kan tørre ud i perioder.
Disse milesøer er næringsfattige og vegetationsløse, men efterhånden flytter siv og forskellige græsarter ind.

Historie
I 1500- og 1600-tallet hærgede sandflugt området ved Skagen, og langs Jyllands vestkyst.
Her blev sandet ført ind fra vest, hvorefter det samlede sig i store klitter.
Disse drev ind over landet.
Der er 3 grunde til at sandflugt opstået:
– En tid med overgang med køligere klima (den lille istid – betegnelse på en køligere periode, som begyndte i senmiddelalderen og sluttede i 1800-tallet)
– Det betød, at havet trak sig lidt tilbage
– Dette blotlagde mere sandstrand, samt dels en mere intensiv udnyttelse til husdyrhold og tørvegravning

Sandflugten ødelagde landbrugsjorden, og tilsandede vejene hvorpå folk blev drevet fra deres hjem.
Dette ses også med Den tilsandede kirke (se link her på Rundt i Danmark om Den tilsandede kirke).
Den står som et minde om den tid, hvor gårde og huse forsvandt.
Staten købte sidst i 1800-tallet et stort område.
Som bonus blev der anlagt en jernbane og bedre vejforbindelse til Skagen By.
Man plantede bla. marehalm for at stoppe sandflugten, samt anlagde klitplantager med forskellige nåletræer – disse kunne klare de vanskelige vækstforhold.