Rubinsøen på Bornholm //

Forskellige kulgravninger
Kulgravning refererer til udvindingen af kul fra undergrunden.
Processen omfatter normalt minedrift, hvor kul lag er lokaliseret og fjernet fra jorden for at blive brugt som energikilde.

– Minedriftsmetoder:
Der er forskellige metoder til kulgravning, og valget afhænger ofte af dybden og strukturen af kulforekomsten.
Nogle almindelige minedriftsmetoder omfatter overflademinedrift, underjordisk minedrift og bjergning (mountaintop removal mining).

– Overflademinedrift:
Dette er den mest almindelige metode, hvor kul ligger tættere på jordens overflade. Topjord fjernes først, og kul fjernes ved at bore, sprænge eller skrabe det væk.
Overflademinedrift kan dog have betydelige miljømæssige konsekvenser, da det kan føre til jordforurening og ødelæggelse af økosystemer.

– Underjordisk minedrift:
Når kul ligger dybt under jorden, anvendes underjordisk minedrift.
Dette indebærer at oprette minedriftsskakter og tunneller for at nå kulforekomsterne. Mens denne metode minimerer påvirkningen af overfladen, indebærer den risici for minearbejdere og kan forårsage jordsætning.

– Bjergning (Mountaintop Removal Mining):
Dette er en kontroversiel metode, hvor toppe af bjerge fjernes for at afsløre kulforekomsterne. Dette kan føre til ødelæggelse af naturlige levesteder og alvorlig vandforurening.

– Miljømæssige bekymringer:
Kulgravning har været genstand for betydelig kritik på grund af dens miljømæssige påvirkninger. Ud over ødelæggelse af landskaber kan det også resultere i vandforurening og udledning af drivhusgasser, hvilket bidrager til klimaændringer.

På grund af de miljømæssige bekymringer og den stigende opmærksomhed på bæredygtige energikilder er der en bevægelse væk fra kul som primær energikilde i mange dele af verden.