- Aarhus Rådhus -

Bag Aarhus Rådhus’ tilblivelse står arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller – der oprindeligt ikke inkluderede det karakteristiske Rådhustårn i deres design.
Tanken var at placere Rådhuset centralt, hvilket førte til kontrovers, da det skulle opføres på Søndre Kirkegaard.
Dette slog ikke en engageret ansat i kommunen ud – som tog udfordringen op og opsøgte tilladelser til at flytte gravene, hvilket tillod projektet at fortsætte.

Byggeriet blev i årene omkring 2. Verdens krig – og blev bremset af en hård vinter og senere af den tyske besættelse i 1940. Begge dele medførte materiale mangel og logistiske udfordringer.

Jacobsen og Møller havde en minimalistisk tilgang til arkitektur, hvilket oprindeligt afspejledes i designet uden tårn eller marmorplader. Men ønsker fra både borgere og politikere om et markant vartegn for byen førte til hævningen af taget og tilføjelsen af det karakteristiske tårn på 60 m. – med et smukt ur med en diameter på 7 m. Den lille viser er 2,5 m. og den store er 3 m. lang. Rådhuset har et areal på 19.380 kvm – et rumfang er på ca. 10.000 m³. 
Rådhuset er en massiv jernbetonbygning med 6000 m² marmorplader fra Porsgrunn, Norge.
Det færdige rådhus endte på 8 mill. kroner. Hvortil der skal tilføjes en udgift på 1,5 mill. kroner til interiør og møbler – der blev designet af møbelarkitekten Hans J. Wegner i samarbejde med de to arkitekter bag byggeriet.

Aarhus Rådhus´ historie

Det første rådhus i Aarhus blev opført midt i det 15. århundrede og var beliggende på Store Torv foran Aarhus Domkirkes tårn. Det blev nedrevet i 1859.
Byens andet rådhus blev bygget i årene 1856-1857 bag Domkirken på hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade.
Officielt fungerede det som både rådhus, domhus og arresthus med kapacitet til 28 arrestanter. Amtsrådet afholdt også deres møder i bygningen fra 1856 til 1906. Rådhuset blev designet af arkitekt C.G.F. Thielemann. Efter sin tid som rådhus blev bygningen brugt som politistation fra 1941 til 1984, hvorefter Kvindemuseet i Danmark flyttede ind.