Natur
Der er ikke meget skov tilbage på Ærø. Det skyldes skibsværfterne i 1600-tallet byggede træskibe i hundrede tal.
Yderligere brænde mange skove under svenskekrigen i 1658-59.
Tilbage i 1980érne opkøbte Miljøministeriet arealer på Ærø, for at skabe et bedre levested for dyr og planter.
I dag er der plantet skov, som giver skjul og føde til mange dyr, samtidigt med at beboerne på Ærø får bedre friluft muligheder. På Voderup Klint afgræsser der kreaturer til stor gavn for vilde blomster.
I dag er der 8 skove på Ærø, i 1981 blev Egehoved skov plantet, og i 1993 Toftegårdsskoven nær Marstal. Derudover er Lille Rise Skov, Borgnæs Skov og Vorbjerg Skov er unge skove. Her er plante- og dyrelivet på vej op.
Mange dyr som ræve og rådyr lever efterhånden i de skove, men skovbunden er stadig præget af at der har været marker i årtier.
Dyre- og plantelivet er særlig godt ved Voderup Klint, Vitsø og Gråsten Nor.
Dyr
Ved Voderup Klint græsser der kreaturer.
Nede på jordoverfladen lever der også markfirben, snoge og stålorm og mange insekter.
Der er ingen hugorme på Ærø.
Klokkefrøer
Ved gadekæret i Voderup og Klint, samt andre vandhuller, kan man være heldig at finde klokkefrøer.
De kendes på orange tegninger på undersiden af frøen. Denne farve skal advare fjenden om at den er giftig.
Navnet på frøen kommer sig af de lyder der kommer fra dem, de lyder som kirkeklokker.
I maj og juni kan man høre dem.
I 2017 blev der etableret flere vandhuller på Ærø.
Disse skal forhåbentlig give gode levesteder for strandtudse, grønbroget tudse og stor vandsalamander.
Stendynger sikrer padderne overvintring og nye levesteder for det sjældne markfirben.
I Voderup Klint findes der billen – *stor guldløber*.
Det er en 2-2,5 cm lang løbebille med metalgrøn overside og gyldne dækvinger.
Bestanden er på ca. 250 biller, og den stammer formentlig fra en varmere tidsperiode, hvor store guldløber levede andre steder i Danmark.
I dag lever de kun syd for Danmark.
Yderligere findes den sorte oliebille lever i klinten om foråret. Denne lægger æg i jorden og larverne kravler op på planter og hægter sig på insekter. Larven kommer med en jordboende bi hjem, hvor den spiser biens larver og forråd. Efter puppestadiet er der massere af oliebiller om foråret.
Fugle
Vitsø og Vorbjerg skov er fugleområder.
Her er bla. et fugletårn for enden af søen, lige ved Vorbjerg skov. Her er bygget 3 fugleøer i Vitsø, hvor fugle kan raste og yngle.
Mange trækfugle tager sidste stop her, inden de flyver sydpå. Ynglende fugle kan være grågæs, ænder og vadefugle, og rovfugle som rørhøgen. Der ses også nogen havørne i luften over Vitsø.
På engene er der viber, samt chance for at se rødben, dobbeltbekkasin, gul vipstjert og engpiber.
Planter
Voderup Klint er et kalkholdigt overdrev. Her lever der mange vilde blomster, da det vender sydvest.
Her kan bla. findes håret viol, knoldranunkel, knoldet mjødurt, vild hør, og almindelig mælkeurt.
På klinten kan man se fx engkabbeleje og orkidéen majgøgeurt. Foruden lav tidsel, hjertegræs, dunet havre, seglblad og tandbælg, vårstar, bredbladet timian mfl.
Vorbjerg skov og Vitsø er rigt blomstrede enge, som holdes nede af græssende kreaturer.
Ved inddæmningen Gråsten Nor, bag Drejskoven er der store arealer med eng og strandenge. Her findes mange majgøgeurt orkideer.
Sydfyns vigtigste rastelokalitet for vadefugle er Storeholm med rev. Her holder der mange ryler til, samt hvis du er heldig kobbersnepper, regnspover og sandløbere.
Geologi
Det sydfynske øhav er Danmarks største oversvømmede istidslandskab.
Ærø er en lang drumlin, som er formet af dødis, der ikke kunne få morænejorden slæbt helt med sig.
Dette har efterladt lange bakkedrag med samme retning som isens bevægelsesstand.
Voderup Klint er 33 m høj med flere km lange trappeformede skredterrasser. Disse er som kæmpemæssige trappetrin og forbinder havet med den høje ø.
Denne terrassedannelse skyldes udskridninger, som er forårsaget af klintens opbygning med den specielle blågrønne cyprina ler. Navnet er efter de molboøsters, der er efterladt i leret. Disse blev aflejret i det hav, der for 100.000 år siden dækkede Danmark – i perioden mellem den næstsidste og sidste istid.
På Ærø er der mange krumodder. Fx. ved Marstal, her er den 1,5 km lange Ærø Hale.
Dette område består af strandvolde, sandrevler og krumodder, pga. havets påvirkning.
Sandbankerne fortsætter via Langholm og Storeholm og helt til Langeland ved Ristinge Hale, hvor der også er en krumodde.
Mellem Ærø og Langeland ligger et undersøisk sandrev. I stille vejr, er det muligt at vade gennem vandet fra Ristinge Hale over til Storeholm, og herfra videre til holmene Lindholm, Langholmshoved og Langholm.
Historie
Man kan spore Ærøs historie tusinder af år tilbage.
Der er fundet rester af 3.800 år gamle bosættelser.
Rundt på Ærø er der mange velbevarede fortidsminder, som langdysser, kæmpehøje og en jættestue.
Tilbage fra middelalderens begyndelse havde danske konger omfattende godsbesiddelser på Ærø.
Ærøs og Sønderjyllands historie var i århundreder tæt knyttet.
Ærø var opdelt i slesvigske, alsiske og holstenske hertuger gennem arv, pantsætninger og forleninger.
Op igennem middelalderen udvikles det kongelige gods, og først i midten af 1700-tallet tilbagekøbte den danske konge Ærøs jorde, hvorpå der fulgte en udstykning af kronens gods.
Ærø hørte stadig til Slesvig og efter nederlaget til Østrig og Preussen i 1864, var det en tilfældighed, at Ærø ikke blev en del af Preussen, sammen med Sønderjylland.
Ærø blev overført til Kongeriget Danmark i bytte for de kongerigske enklaver.
Ved lov fra 1866 bliver Ærø forenet med Kongeriget Danmark den 1. april 1867.
I 1872 blev Marstal og Ærøskøbing ramt af stormflod.
Skibene sejlede op i gaderne i Marstal, samt ødelagde klinten ved Ærøskøbing.
På øen Store Egholms boede der to familier, de forlod den total oversvømmet ø og siden har den ikke været beboet.
Ærøs handelsflåde kulminerede i 1890´erne.
Bare i Marstal i året 1893, var der 341 enheder, hvilket i Danmark kun var overgået af København.
I Marstal var der på samme tid 8 nybygningsværfter.
Krigene
Ærø mistede 53 søfolk og 42 skibe i 1. verdenskrig.
I mellemkrigstiden var det svært at overleve.
Damskibene vandt ind og kun Newfoundlandsfarten var urentabel for dampskibene.
Der sejlede en stor del af de tre-og tomastede ærøske skonnerter med fiskeladninger ud fra den vidtstrakte Labradorkyst og Newfoundland.
I 2. verdenskrig kostede det 80 af øens søfarende livet.
Ærøs flag
Ærø har et uofficielt flag for Ærø. Det trefarvet i ni striber – guldgul, søgrøn og livfarve (den røde farve).
Flaget ses ofte ved siden af Dannebrog.
Det siges at fanen blev skabt mellem 1622 og 1633 af hertug Hans den Yngres ældste søn hertug Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Ærø, som arvede Ærø ved faderens død i 1622.
Hertug Christian er den eneste af Ærøs hertuger, hvis hertugdømme omfattede hele Ærø.
Han efterlod ved sin død fanen på herregården Graasten, der lå ved Drejet på vejen til Marstal.
Boet blev efter hans død i 1633 omhyggeligt og nøjagtigt registreret og beskrevet. Herfra kendes landsfanen.
Der findes en anden fane på Ærø, der før den nye historiske udredning blev foretaget, blev betragtet som Ærøs fane.
Det var trefarvet med farverne gul, grøn og rød. Samme udseende som Litauens flag.
Historikerne har påvist, at farverne på denne fane skyldtes en fejlfortolkning af de gamle beskrivelser fra Hertug Christians boopgørelse.
Ærøskøbing
Byen har et middelalderligt gadeforløb. Her er et stor antal gamle huse. Bla. Hammerichshus der var billedhuggeren Gunnar Hammerichs hjem.
Et velbevaret 1700-tals hus med en samling antikviteter og hollandske kakler.
Gunnar Hammerich boede også i Vestergade nr. 44, der i dag er fredet og er et pensionat.
Byens tidligere fattighus huser Flaske-Peters samling.
Peter Jacobsen (1873-1960) byggede flaskeskibe helt frem til sin død, mere 1.700 flaskeskibe og 50 store modelskibe blev det til.
Ved havnemolen er Kogehuset fra 1810. Dette fungerede i gamle dage som kogested for sejlskibene i havn.
I omkring 1860 ophørte kogehuset som madkogningssted.
Fra 2001 benyttes det renoverede *Kogehus* af gæstesejlere, her kunne de stå indendørs i tørvejr og tilberede aftensmaden.
Tilbage i 1500-tallet var Marstal et lille fiskerleje. Herfra udviklede den sig til en betydningsfuld søfartsby.
Marstal Søfartsmuseum råder over fire bygninger med blandt andet ca. 200 skibsmodeller, ca. 130 flaskeskibe og flere hundrede skibsportrætter.
Søbygård rummer stadig bygningsdele tilbage fra 1580’erne.
Gården er restaureret. I hovedbygningen er der skiftende udstillinger og museum. I en af gårdens længer er der en sal til brug for lokale aktiviteter.
Søbygård er et samlingssted for øens beboere.
Søby Volde er et forsvarsanlæg i bunden af det dengang sejlbare Vitsø Nor, dette var antagelig opført af kongemagten i 1100-tallet.
Gamle vindmøller
Ærøskøbing Bymølle er en original hollandsk vindmølle fra 1848. Møllen var i drift til 1957.
Søby Mølle er en stråtækt hollandsk mølle fra 1881.
Nord for Søby Volde ligger Vester Mølle som er en hollandsk vindmølle opført i 1824.
Vitsø Mølle øst for dæmningen er en hollandsk pumpemølle fra 1800-tallet, denne blev fredet i 1958.
Helligtrekongers
Dette fejres af Ærøs vestlige del.
Her bliver man udklædt fra top til tå, og går rundt på besøg i hinandens huse med historier fortalt med forvrænget stemme.
Der serveres kirsebærvin, men pga. maske bruges der sugerør for ikke at tage masken af og afsløre sin identitet.
I Bregninge, Leby, Skovby, Tværby og Søby, og i Bregninge Kirke afholdes Hellig tre Kongers gudstjeneste med besøg af forskellige maskeklædte folk.
Fastelavn
På Ærø er fastelavn særpræget.
Skoleeleverne har fri hele fastelavnsmandag, og om morgenen vækkes de voksne af børn, der slår på grydelåg og råber på fastelavnsboller.
Gaderne fyldes i alle byer og landsbyer øen langs af udklædte børn, der rasler fastelavn.
Flere steder slås der katten af tønden i løbet af dagen. Når mørket falder, er det de voksnes tur til at gå fastelavn.
I Marstal, Ærøskøbing og byerne derimellem går maskeklædte folk rundt til de huse, som har meldt, at de holder åbent hus.
Hvert sted drikker med sugerør, da de ikke må genkendes.
Senere på aftenen er der maskebal, her smider folk maskerne, og der uddeles præmier til de bedst udklædte.
Æg på stranden påskelørdag
På Ærø er der en tradition med at koge og spise æg på stranden påskelørdag. Denne stammer sandsynligvis fra omkring 1870. Her gik børnene rundt til gårdene midt på øen, de sang for beboerne og fik æg, som de tog med til stranden og kogte i havvand.
Idag samles deltagerne, i små og store grupper omkring bålet. Der koges æg i saltvand over åben ild, ristes pølser og snobrød, som skylles ned med øl eller sodavand.
Ærøs kirker
I 1995-96 blev resterne af Sankt Alberts Kirke udgravet, af Langelands Museum.
Ved udgravningen opdagede man, at stedet havde været befæstet med en høj jordvold og en voldgrav siden 700-tallet.
Rundt om kirken fandt man ca. 50 grave, hvoraf mange var børnegrave.
Yderligere fandt man et stort antal mønter, der daterer kirkens anvendelsestid.
Alfred og jeg på dagstur til Ærø – Sommer 2020
Vi tog færgen fra Svendborg til Ærøskøbing.
Aftenen inden havde vi helt tilfældigt fundet ud af at vores gode venner havde lagt deres båd til i havnen i Marstal (total ukoordineret – hvor heldig kan man være!).
Så da vi lagde til kaj i Ærøskøbing tog vi gratis bussen herfra til Marstal – super nemt!
Vi kørte gennem landskabet mod sydøst og stod af bussen ved Marstal Havn.
Vi var virkelig heldige med vejret, sol og lidt skyer og omkring 20 grader (jo næsten godt dansk sommervejr!).
Vi havde fået bro nummer og plads, så det var nemt at finde dem – Fie, Camilla og Thomas.
De bød på kaffe, så vi sad lige og snakkede om sommerens begivenheder indtil nu.
Alfred og Fie fik prøvet havnens legeplads, de var 8 og 10 år, og havde en fest!
Derfra gik vi ud mod Eriks hale. Virkelig skønne og smukke badehuse, i forskellige farver og udseende – Jeg var helt solgt!
Vi gik ind til Marstal by, Ærø var en første gangs oplevelse for os alle, så blev lidt overrasket.
Her var virkelig god stemning i den fine by, med flere farvede og velholdte huse – Total ø-idyl, med liv og glade dage – folk sad ved udendørs restauranter og shoppede!
Vi sad lidt ved torvet, inden vi fandt bussen som kunne køre os alle tilbage til Ærøskøbing.
Vi stod af bussen ved havnen, og gik ind i Ærøskøbings smalle fine gader. Igen total ø-idyl, flotte farvede og velholdte huse.
På torvet inde i midten var der live musik, her satte vi os i solen og nød endnu en gang ø-stemningen på Ærø.
Vi gik ned til havnen og helt ud til Kabys, eller hvad det fine hvide hus ude på molen hedder.
Samtidigt kom færgen fra Svendborg ind i havnen, heldigvis først den næste Alfred og jeg skulle med.
Ærøskøbings Bypark ligger lige ved havnen, så der smuttede vi også lige forbi.
Vi gik over på den anden side af færgelejet hvor den gamle havn er, her var der ret mange sejlende gæster, samt en god legeplads, hvor Alfred og Fie lige hyggede sig!
Endnu en færge ankom, vores færge – så turen gik tilbage til Svendborg efter en al for hurtig dag!
Ærø kan besøges fra 1 dag til mange flere dage – der er massere at lave, massere af ø-idyl og smuk natur!
God tur!