Brandsø

Offentligheden har fortsat adgang til Brandsø efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser.
Dvs. at man frit kan gå i land og færdes på størstedelen af øen, da den vil være udyrket.

Der arrangeres indimellem ture rundt om øen fra Hejlsminde.

Ture til Brandsø
Det er muligt at tage sin kajak til Brandsø, det tager ca. 1 time (selvfølgelig alt efter tempo).

Bøgeskov
På Brandsø er der en bøgeskov, hvor der bla. er en 300 år gl. bøg.

Dyr
På Brandsø vil man opleve artsrige, græssede våde og tørre enge, en sjælden mose, mange forskellige fugle.
Ved held kan man se en flok krondyr, hjorte eller andre vilde græssende dyr.

Mosen
I mosen er der rester af en højmose.
Dette har været ved at gå til, bla. fordi birketræerne har bredt sig på området i takt med at vandstanden er faldet.
Højmoser er meget sårbare, hvilket gør dem til en sjælden naturtype.
Derfor er Brandsø, der ligger midt i Lillebælt – langt til gødningskilder – være et af de bedst mulige forhold for, at højmosen kan udvikle sig igen.

Natur
Brandsø består af lave morænebakker med klinter.
Centralt på øen ligger en stor mose og mod øst et skovparti.
Brandsø er et godt jagtrevir og ejes af Wedellsborg Gods.
Brandsø er på ca. 200 ha.
Den rummer en ældre løvskov på 30 ha, 75 ha tilgroede moser og strandenge, og resten af øen har været intensivt drevet med juletræsproduktion.
Juletræsproduktionen er afviklet, hvorpå der skal ikke være landbrugsdrift på øen i fremtiden.
De naturlige vandstandsforhold på hele øen skal genskabes og hvor juletræer har været, skal der dannes vedvarende græsningsarealer.
Her skal vildtet afgræsse.

På Brandsø vil man opleve artsrige, græssede våde og tørre enge, en sjælden mose, mange forskellige fugle.
Ved held kan man se en flok krondyr, hjorte eller andre vilde græssende dyr.

Disse vilde dyr, krondyr og hjorte, vil sørge for at holde beplantningen nede, hvorpå lyset kan trænge igennem.
Dette vil sikre øen som en værdifuld ynglelokalitet for mange fuglearter, samt det vil sikre levevilkårene for engenes mange planter.

Offentligheden har fortsat adgang til Brandsø efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser.
Dvs. at man frit kan gå i land og færdes på størstedelen af øen, da den vil være udyrket.

Mosen
I mosen er der rester af en højmose.
Dette har været ved at gå til, bla. fordi birketræerne har bredt sig på området i takt med at vandstanden er faldet.
Fyns Amt forventer at højmosen gendannes.
Højmoser er meget sårbare, hvilket gør dem til en sjælden naturtype.
Højmoser ødelægges, hvis de tilføres kvælstof og fosfor.
Derfor er Brandsø, der ligger midt i Lillebælt – langt til gødningskilder – være et af de bedst mulige forhold for, at højmosen kan udvikle sig igen.

Bøgeskov
På Brandsø er der en bøgeskov, hvor der bla. er en 300 år gl. bøg.

Wefri A/S ejer skovene under grevskaberne Frijsenborg og Wedellsborg og driver skovbrug, jagtvæsen og planteskole.

Historie
Der er på Brandsø fundet store mængder bearbejdet flint, og redskaber som pilespids fra ældre stenalderen (8.900 f.Kr. – 3.900 f.Kr.).
Derudover har arkæologerne også fundet dyrelevn fra samme tid.
Der er stadig synlige tegn på aktiviteter fra oldtidens befolkning.
*Svenskehøj* -er det største monument, som er langdyssen fra Bronze- eller Bondestenalderen.
Denne er 8,4 m. over havets overflade.
Den er en 20 m lang dysse med to kamre.
Der findes ydermere en kæmpehøj fra samme tid.
Det er en runddysse på 14 m. i tværmål og med en overliggersten på ca. 3 m.
*Svenskehøj* har sit navn efter Karl X Gustav.
Han passerede Brandsø i 1658, da han var på vej over Lillebælt, fra Hejlsminde til Fyn.

Brandsø´s navn
I Valdemar Sejrs jordebog fra 1231, blev Brandsø kaldt Øbranzø.
Forskere mener, at dette kommer af mandsnavn, Øbrand, hvilket formodentlig relaterer det gammelnordiske mandsnavn Ebrands.

Det vides ikke om Brandsø har været beboet i ældre tid.
Men da Wedellsborg-grevens foged besøgte øen i 1557 var den ubeboet, men indtaget af ålekrager (skarver).
I ca. 1600 oplyser Fyns biskop Jacob Madsen Vejle, at der er en enkelt gård – Brandsøgaard på øen.
I 1743 noterede Godsforvalteren, at der fortsat kun er denne ene gård på 13 tønder hartkorn (brødkorn), lidt skov af mindre ege og bøge samt noget lyng og hede med god tørveskær.
Wedellsborg gods hentede gennem årene megen tørv, som karle og piger, fra godsets øvrige fæstegårde, hvert år blev sejlet over.
Dette var for at skære, hvorefter Bågø-bønderne måtte sejle tørvene til fastlandet.
I 1787 var der fortsat kun Brandsøgaard.
Her boede der 15 personer, et ungt fæstepar med to børn, seks karle og fire piger samt en gammel kone.
I 1834 var der 39 beboere på Brandsø.
Der var nu kommet en skovfoged og en husmand til.
I 1872 var der den store stormflod i alle Danmarks indre farvande.
I 1880 var antallet oppe på 59 beboere.
I 1912 var der 2 gårde, 2 husmandssteder, 2 lejehuse og en lille skole med lærerinde, samt 6 børn på Brandsø.
I 1930 var der 57 personer.
Det siges at der har været 11 boliger på Brandsø, og da der boede flest var det ca. 65 personer.
Tidligere var der en sejlrute med postbåd mellem Hejlsminde og Assens via Brandsø og Bågø.
Der var 2 daglige afgange.
Den sidste færge *Turisten* blev minesprængt i 1946.
I 1950 var der 34 indbyggere på Brandsø.
Fra 1970 blev øen helt affolket og er i dag ubeboet.
Fra 1709 – 1711 var Brandsø karantænestation for koleraen, der rasede på det tidspunkt i Europa.
Rejsende skulle opholde sige i 20 døgn på øen inden deres rejse kunne fortsætte.
Brandsø, sammen med Kyholm (ved Samsø) skulle dække Jylland.
I 1974 blev Brandsø udpeget som en ud af 15 mulige lokaliteter for et kernekraftværk.

Der er skrevet en bog om Brandsø´s Historie.
Den er skrevet af Pia Viscor.
Bogen hedder *BRANDSØ* – Øens historie indtil år 1900.
Forfatteren´s forfædre har boet på Brandsø.
Link

Kunstnere
Tilbage i 1840érne skabte Dankvart Dreyer flere større værker fra Brandsø.
Dette er bla. af langdyssen og kæmpehøjen, fra Bronce- eller Bondestenalderen, der ligger på Brandsø.

Sigfred Pedersen var nær ven med Tido Wedell, der var besidder af Wedekksborg.
Derfor fik Sigfred stillet *Sigfreds Hus* på Brandsø til rådighed som feriebolig i nogle år i midt 1900´tallet.