Caritasbrønden på Gammeltorv

Udformning og symbolik
Figurgruppen blev af den tyske billedskærer Statius Otto oprindeligt skåret i træ.
Derefter blev de afstøbt i bronze af Peter Hofmann i Helsingør.
Figurerne forestiller næstekærligheden og barmhjertigheden – på latin *Caritas* som symboliserer en gravid moder med sine børn.
Figurerne står på en søjle i et kobberkar, som er hævet over det nederste bassin på en stensøjle.
Kvinden sprøjter vand ud af brysterne, og den lille dreng *tisser* ned i bassinet.
Under disse figurer sprøjter tre delfiner vand ned i karret.

Oprindeligt var anlægget hævet ca. 1 m. over torvet, men i 1634 blev kar og figurer nedsænket i den omgivende stenkumme.
Derved gik den monumentale virkning tabt.
Generalbygmester Johan Conrad Ernst rettede i 1706 op på dette misforhold.
Han erstattede stenkummens øvre del med et luftigt gitter, som i mindre grad ville *betage torvets dets prospekt*.
Ved en restaurering i 1781, da monumentet var forfaldet, blev det monteret på den nuværende piedestal af norsk marmor.
På foden er der indgraveret Christian VII’s monogram og Københavns byvåben.

I 1859 blev Københavns Vandværk indviet.
Dette gav mulighed for et større tryk i ledningerne.
I den anledning blev fontænens ledninger fornyet af bronzestøber J.B. Dalhoff.
Han foreslog, at figuren blev erstattet af en græsk havmand, som han kunne levere.
Dette sagde Magistraten nej til, men Dalhoff fik alligevel udøvet censur og proppede de mest uanstændige huller til.

I 1890 blev springvandet hævet 2,5 m., og figurgruppen yderligere 0,5 m. ved stadsarkitekt Ludvig Fenger.
Fenger tilføjede også en granitkumme, der i dag gør, at det er svært at forestille sig anlægget som en brønd.
Delfinerne blev også opsat i 1890, og i 1940 blev de tilstoppede huller genåbnet.

Guldæblerne
På Dronningens fødselsdag springer der kobberkugler belagt med 24 karat guld i springvandet – dette skal symbolisere guldæbler.
Guldæblerne springer 3 gange om året: På Dronningens og Kronprinsens fødselsdag samt grundlovsdag den 5. juni. 
Denne tradition stammer fra 1700-tallet.

Kilde – wikipedia