Maritime Christianshavn & Holmen
I begyndelsen af det 16. århundrede blev Christianshavn grundlagt som en kunstig ø.
Den ligger på den (dengang) lavvandede og sumpede område på Amagersiden.
Oprindeligt er der bare opfyldt på nogle sandbanker.
Her lod Christians 4. i 1617 at påbegynde anlæggelsen af en ny by overfor Slotsholmen.
Dette gjorde han, da Københavns havnefront lå ret ubeskyttet ud mod søen.
Den er bygget i med inspiration fra de hollandske kanal byer, da området også var hjemsted for hollandske immigranter.
Efterfølgende som garnisons- eller bådsmandsby, men endte med at blive en almindelig købmands- og håndværkerby.
Christian 4. vragede en byplan med et stjerneformet gadenet udfra et torv og lancerede en byplan i skakbrætmønster.
Han beholdte torvet og der blev kun én kanal.
Denne delte den nye by i *neden vandet* (nederbyen nærmest København) og *oven vandet* (over byen, nærmest Amager).
I dag lever de to *overgader* videre, og forleddet er en forvanskning af tysk Ufer, som betyder strandbred.
En Ufergasse er en gade langs med en bred eller en kanal. Dette er fordansket til *overgade*.
I årene efter 1618 blev Christianshavn anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp.
Området blev forbundet med København med Knippelsbro.
Der blev afstukket store grunde, og torv, kanal og gader blev anlagt efter en retvinklet, symmetrisk byplan.
Disse blev omgivet af grave og volde med bastioner – efter nederlandsk forbillede.
Der gik dog mange årtier før byen var helt udbygget. I 1639-74 fik Christianshavn egne privilegier og eget bystyre.
Christianshavn blev en selvstændig købstad.
Men endnu i 1800-tallet opfattedes den tit som en by for sig på trods af, at den i 1675 var indlemmet i København.
Fra 1815 fik Christianshavn bydelens karakter af fattigkvarter.
På trods af B&Ws skibsværft og moderne masseproduktion kom til i 1800-tallet, fortsatte bydelen som et af hovedstadens fattigste kvarterer – det *fjerde Brokvarter*.
I dag er Christianshavn en livlig del af København. Her er charmerende bygninger med smalle brostensbelagte gader.
Her er michelin-restauranter og hyggelige cafeer langs kanalen.
Efter 1815 blev bydelens karakter af fattigkvarter stadig tydeligere, og selvom Burmeister & Wains skibsværft og moderne masseproduktion kom til i 1800-tallet, forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer (det “fjerde brokvarter”, også kaldet “det glemte brokvarter”) med udpræget slumbebyggelse.
Gennem tiderne har der været mange klager over bydelen.
Det skyldes dels dårlig infrastruktur, da broerne er smalle, begrænsede indkøbsmuligheder, lugtgener fra trankogeri ved Grønlandske Handels Plads, natrenovationskulen ved Amagerport ved Christmas Møllers Plads og fra det stillestående vand i voldgravene.
Københavns Kommunes store saneringsprogrammer fra 1920’erne truede med helt at udslette Christianshavn.
Men en bevaringsplan fra 1970’erne sikrede den arrede bydels værdifulde bygningsmasse mod yderligere nedrivning.
Igennem 1990érne fortsatte Christianshavn sin omdannelse fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter.
Der bygges ekslusive biliger på Holmen, og på den gamle B&W Motor-grund ved Christianshavns Kanal er der blevet bygget nye lejlighedskomplekser.
Mod Københavns havneløb står en kontorbygning, som populært kaldes Ørkenfortet – den er tegnet af arkitekt Palle Suenson.
Denne er indrettet som hovedkvarter for Nordea.
På Langebrogade ved Daniscos gamle sukkerfabrik ligger en nyere kontorbygning.
Mange af elementerne i denne kontorbygning på Langebrogade 5 er designet specielt til huset af arkitekt Arne Jacobsen.
I 2002 blev 1. etape af Københavns metro, åbnet.
Denne stopper på Christianshavns Torv, og gav pladsen en øget betydning som trafikknudepunkt.