Agerø

Der er hverken spise eller indkøb på Agerø.

Guidede fugleture
Man kan med Fugleværnsfonden komme på guidede ture på Agerø.
Link

Agerø Kirke
En hvidkalket kirke med et lavt tårn.
Den ligger højt midt på Agerø, med udsigt over Limfjorden.

Der er ingen altertavle i Agerø Kirke. Men det blå vindue der har det gyldne kors, giver lysvirkninger i harmoni med kirkens smukke udsmykning.
Prædikestol og stolestader er udsmykket af billedkunstneren Therese Licht Nielsen.
Det tomastede skib der hænger i kirken er bygget af Kr. Gramstrup i 1925.

Er døren låst, kan nøglen fås ved henvendelse til graveren eller i præstegården i Redsted.
Kirken er tegnet af arkitekt P.C. Pedersen og indviet i 1908.
Link

Agerø består mest af dyrket landbrugsjord.
Men langs øens kyster findes der en lang række gode strandenge.
Omkring øen langs kysten er der sandøer og holme med sandvader og lavvandede områder.
Fjordområdet omkring er for det meste lavvandet.

Fuglereservat
I 1982 købte Fugleværnsfonden . 
Reservatet er ialt 27,5 ha. og det er udover strandengsområet på selve Agerø også de lave Stenklipperne og Holmene udfor mod vest.
På strandengen afgræsser der kreaturer.

Der er en 700 m. sti (markvej) til observationsskjul og picnicbord.
Der skal vises hensyn til naturen.
Man må ikke gå ud på engene, da fuglene i det åbne landskab flygter selv på lang afstand.
Det er bedst at besøge i forår og frem til først i juni, og igen fra først i august. Her kommer hjejler og andre vadefugle er på returtræk.
De bedste fugleoplevelser fås om morgenen eller hen under aftenen.

Det er muligt at komme på guidede tur med Fugleværnsfondens naturvejleder.
Link

Fugle
På Agerø er der fugle hele året.
I foråret, fra april til juni er der store grupper af hjejler, samt lysbugede knortegæs.
Yderligere er der mange vadefugle, ænder og med held skestorke.
Samtidig er der gode muligheder for at se mange forskellige vadefugle, ænder og nu ofte også skestorke. 
I efteråret og vinter kan der ses gæs og ænder i fjorden omkring øen og på markerne.

Ynglefugle
Ynglefuglene har pga. ræve haft det svært i nogle år.
Før i tiden var der store ynglekolonier af bla. klyder, havterne og stormmåger.  
Til gengæld har rødbenene haft held til at skjule ynglen i de mere frodige engområder.
Desværre er viben stort set forsvundet. Andre arter er også faldene i forekomster i forhold til tidligere.
Ederfuglen er blevet en ny ynglefugl, bla. på Stenklipperne.
Nogle år kan der være pæne forekomster af ællinger i fladvandet mellem Stenklipperne og fastlandet.

Træk- og rastefugle
Den mest kendte er den sjældne lysbugede knortegås.
Den overvintrer på Agerø fra november til maj.
Knortegåsracen er en af de mindste gåsebestande i verden. Der er pt. ca. 7000 individer.
Antallet af lysbugede knortegæs varierer en del fra år til år i Agerø-området.
Tidligere var der forekomster på op til ca. 5.000 fugle.
I dag kan man på heldige dage se et par tusinde fugle hen mod slutningen af maj, hvor de trækker væk fra området.
De flyver mod nord til Svalbard, hvor de yngler.
Der er også en lille del af gæssene der trækker til Nordøstgrønland.

Der er også andre rastende fugle om foråret. Bla. en del hjejler, grågås, bramgås og kortnæbbet gås samt forskellige ænder, strandskade, stor præstekrave, vibe, almindelig ryle, storspove og rødben.
Skestorke fouragerer i de lavvandede områder. 

Fra slut juli og hen til sidst på efteråret, kan der ses vade- og andefugle. Gæs og grågås overnatter nogen gange omkring Stenklipperne, og ind imellem op til et par tusinde fugle i august/september.
Vadefuglene er også bredt repræsenteret.  

Omkring øen i fjorden ses om efterår og vinteren igennem ses ofte ganske fine forekomster af bl.a. hvinand og toppet skallesluger. 
Man kan også være heldig at finde alk og lomvie, ofte i sommermånederne. 

Ved markerne mod nord ved Nees Vig og omkring Kringsholmen på Sydmors kan der ofte ses store forekomster af bramgås, kortnæbbet gås, samt blisgås.
Dette er fra oktober til maj, afhængig af vinterens beskaffenhed.

I vintermånederne kommer bjergirisk, bjerglærke, snespurv, lapværling mv. ofte på besøg.
Vandrefalke, dværgfalken og havørnen er også gæster på engene tit.
Hele året rundt er der fiskehejre i området.

Kreaturer
På Agerø er der kvæg som naturplejere.
Hvis ikke engene bliver afgræsset ville der hurtigt gro højt og sejt græs der har lav næringsværdi for gæssene.
Hvis der ikke bliver afgræsset, ville planter som tagrør og strandkogleaks overtage området. Dette vil forhindre vadefugle som vibe, strandskade og
rødben i at yngle. Samt når der er højvande søger knortegæssene føde (annelgræs) på Agerøs strandenge. 

Regnorme til natmad
Hjejlerne lever af smådyr som insekter og orme.
Disse kommer frem ved fuldmåne, og gør insekterne mere synlige på jordoverfladen.
Hjejlerne bytter om på dag og nat. De flyver i skumringen ud for at søge føde.
Om dagen står hjejlerne i store flokke og hviler på engene.
Før i tiden var hjejlen en almindelig ynglefugl på hederne i Jylland.
Nu er hederne opdyrket, hvorved den er forsvundet som ynglefugl i Danmark.
I dag ser vi dem kun under trækket til og fra yngleområderne mod nord.

Hjejlen kan ikke lide høj vegetation. Hvis græsset er for højt, kan fuglene ikke finde føde, og har også svært ved at holde øje med fjender.
Der raster hvert forår flere tusind hjejler på Agerø. De venter som knortegæssene på, at sneen oppe nordpå skal smelte.

Historie
Agerø bliver i 1231 nævnt som Aagher.
Ager betyder muligvis her *græsgang*. Ø blev senere tilføjet.