Natur
Det meste af Egholm er opdyrket, men der er også stadig vild natur tilbage.
Øen er meget flad, og det højeste punkt er 1,5 m. over havets overflade.
Dette gør øen sårbar ifht stormflod.
Derfor er der blevet bygget diger.
I 1909 blev de første diger bygget, og i dag er størstedelen af øen blevet beskyttet af diger.
Desværre blev Egholm ramt ved orkanen 2005 oversvømmet.
Dyre- og planteliv
Da Egholms i lang tid var en isoleret ø, har dyrelivet haft det godt.
Det er både om efteråret og foråret, at der kan forekomme et stort antal spændende trækfugle.
Bla. den sjældne lysbugede knortegås, sangsvaner, pibeænder, skarver, hvinænder og skalleslugere.
Yderligere er der flokke af hjejler, viber, og stære på træk.
Omkring på de lavvandede områder omkring Egholm har spisekammeret kunne tiltrække en lang række vandfugle.
I Egholm by og på nogen af gårdene er der set bla. sløruglen, samt mosehornuglen der er på vintertræk fra Nordskandinavien.
Uglerne lever af Egholms markmus, spidsmus og mosegrise.
Råvildt
Der er i de seneste år kommet en fin bestand af råvildt på Egholm.
Der er vel omkring 40-50 dyr.
Der er god mulighed for at se dem ved Egholm Hage.
Yderligere er der ræve, hare, pindsvin og hermelin (en lækatsom er et rovdyr i mårfamilien).
Sæler
I Nørredyb og ved Statsbroen kan man være heldig at se de spættede sæler, som er på jagt efter småfisk.
Planter
Egholm har også flere sjældne og truede plantearter.
Den rødlistede langstilket filtrose vokser for bla. her og på strandengene kan man finde de sjældne planter engklaseskærm, tangurt mfl.
I sommerhalvåret er der massere af Limfjordens ålegæs. Det er lige under overfladen, og rummer store mængder af fiskeyngel og krebsdyr.
Ved Kronborg, ved det lave vand i bugten, kan der fanges roskilderejer, hesterejer, tanglopper, tanglus og strandkrabber.
Ved strandengene og langs øens mange grøfter og afvandingskanaler lever den rødlistede strandtudse.
Denne er total fredet paddeart.
Paddernes kvækken kan tydeligt høres i maj og juni, især i skumringen.
Kronborg Skov
Arealet er på 17 ha. ejes af Aalborg Kommune siden 1945.
Kronborg Skov er plantet i flere omgange, senest i 1993.
I dag er skoven en lyåben ege- og elleskov, med rig underskov af almindelig hæg (stor busk eller et lille træ med en opret, oval krone).
Om sommeren er der ynglefugle, som nyder den frodige og fugtige jordbund.
Det er bla. sangdrossel, løvsanger, munk, gærdesmutte, rødhals, fasan og solsort.
Rundt i skoven vokser der planter som i *gamle* dage var nytte- og lægeplanter, fx. mynte,stor nælde og vild pastinak.
Rundt i skoven er der flere steder borde og bænke, bålplads og madpakkehus.
I den vestlige del af skoven er der en primitiv lejrplads, hvor der er shelters og egen bålplads.
(Læs mere under overnatning)
Fredning
Danmarks Naturfredningsforening rejste i 2006 en fredningssag for øen.
Formålet var, at sikre øens landskab og særprægede ønatur, at bevare og forbedre øens levemuligheder for plante- og dyreliv, og at udvikle øens rekreative kvaliteter og forbedre offentlighedens adgang.
Sagen blev rejst bla. for at sikre, at en evt. tredje fast forbindelse over Limfjorden ikke får linjeføring over Egholm.
Historie
Egholm blev dannet af en hævet stenalderhavbund, for ca. 8000-6000 år f.Kr.
Egholm bliver nævnt for første gang i Valdemar Sejrs jordebog over Kronens gods fra 1231.
Her skrives der *Æggiæholm, et hus*.
Det formodes at navnet hentyder til, at man i middelalderen samlede æg på øen, og huset formodes at være kongens jagthytte.
Op gennem middelalderen havde øen skiftende ejere, det var konger, herremænd og Vor Frue Kloster i Aalborg.
I omkring 1500 blev der etableret fast beboelse, og der blev valgt gårdplaceringer, som i dag stadig huser gårde.
I 1583 fik den færøske søhelt Magnus Heinason øen i Len af sin ven Kong Frederik 2.
I 1809-10 blev jorden købt, næsten ligeligt af seks gårdmænd til selveje af øen.
I 1818-28 skete en udstykning til 20 landbrug. I dag er disse nu sammenlagt til i alt 13 landbrug.
I 1914 etableredes fast motordrevet postbåd til Egholm.
I 1918 bygges en statsbro ved Nørredyb, delvis finansieret af statsmidler.
I 1918 blev der i en nedlagt landejendom indrettet en sommerrestaurant med egen anløbsbro.
Denne restaurant fik navnet Kronborg, men brændte desværre ned i 1945.
Den blev allerede i 1946 genopført, som i sin nuværende skikkelse.
I dag er Restaurant Kronborg offentlig ejendom med et spisested.
I 1972 flyttedes forbindelsen til den nuværende i øens øst-syd-hjørne.
Der var under 2. verdenskrig ca. 50 tyske soldater stationeret på øen.
Disse betjente luftværnet, der taktisk er placeret mellem Flyvestation Aalborg og Vandflyvepladsen i Aalborg.
Tidligere havde øen sit eget mejeri, samt sin egen skole, som i dag fungerer som lejrskole.
I 2009 var der ca. 55 faste beboere.
De fleste pendler til fastlandet på arbejde og i skole – ganske få lever som fuldtidslandmænd i dag.
Der er en mindesten for tidligere og nuværende ejere af Slægtsgården Nørkørlund.
På en juli dag 2021 tog Alfred og jeg færgen til Egholm.
Der var høj sol, og en masse glade mennesker med færgen, hvor vi havde flottet os lidt, med at tage bilen med.
Vi nåede lige netop at skrabe vores Ø-pas for Egholm på færgen, inden vi ankom til Egholm – det tog knap 5 min.
Vi så Restaurant Kronborg ved ankomsten, på venstre side af vejen.
Vi kørte af Egholm vejen (eneste mulighed) og fulgte den hen til hvor vejen drejer 90 grader til venstre.
Her var der lidt borde/bænke, og udsyn til Statsbroen.
Her holdt vi stop, og stod og kiggede lidt ud over strandengene rundt om.
Vi fortsatte efter svinget, ind mod midten af Egholm.
Her kom vi til Ø-Kiosken.
Denne Kiost står helt ud til vejen.
Her er selvbetjening, med bla. kaffe og andet drikke.
Selve kiosken er flot udsmykket med et farverigt maleri.
Vi fortsatte ind mod Egholm by, hvor vi bla. passerede Egholm Gamle Skole på højre side.
Her er der bla. i dag lejrskole.
Vi kørte rundt i Egholm by, stille og roligt – hvor vi gjorde stop ved gadekæret, hvor der var et område med borde og bænke, og nogen informations plancher.
Herfra kørte vi hen til det område, lidt nordvest for Egholm by – et skov område, hvor vi vidste at en af Thomas Dambos trolde var gemt.
Den skulle vi selvfølgelig finde!
Det er endnu en fin trold, som her på Egholm hedder: Pil Tusindtunge.
Vi kørte modsat rundt i Egholm by, forbi Egholm Vestergaard – hvorefter vi stille og roligt kørte retur mod færgelejet.
Flere steder så vi vandrerute markeringerne – og vi ærgrede os over vi ikke gik rundt – men tinden var lidt knap på dagen!
Egholm havde mange marker, men man kunne også se en del vild natur – med massere af vilde blomster rundt omkring.
Tilbage ved færgelejet, var der lidt vest for, et fint shelter sted.
Egholm var et skønt besøg!