Han Herred – Hanherred – Hanherrederne
Han herred (Herred er betegnelsen for en mindre retskreds i et skandinavisk land) er en landsdel i området mellem Thy og Vendsyssel på den Nørrejyske Ø.
Dette herred hørte oprindelige til Thysyssel (syssel er en administrativ enhed i det middelalderlige Danmark).
Efterfølgende hørte det til Aalborghus Len.
I 1662 blev det lagt sammen med herrederne i Vendsyssel til Åstrup, Sejlstrup, Børglum Amt.
I 1793 blev herredet delt, den vestlige del blev til Vester Han Herred under Thisted Amt og den østlige del blev til Øster Han Herred under Hjørring Amt.
Sammen går Vester og Øster Herred under Hanherrederne i dag.
Andre navne på steder i nærheden med *Han-* er: Hanstholm, Hanklit og Hannæs.
Han Herred kaldes ofte *Landet mellem hav og fjord*.
Detteskyldes at områdets ligger mellem Jammerbugten og Limfjorden.
Han Herred har grænse mod vest til Thy, mod syd til Himmerland og mod øst til Vendsyssel.
Området er 650 km2 med Vendsyssel i øst og Thy i vest.
Vestgrænsen går fra Lild Klitplantage over Tømmerby Fjord til Østerild Fjord.
Østgrænsen fra Tranum Klitplantage mod sydøst gennem Ulvedyb.
Tilbage i 1793 til 1970 var skellet mellem Vester og Øster Herred fra Tranum Strand til Aggersborg.
Landskabet I Han Herred består af 15 moræneøer.
Disse har højtliggende kalkundergrund omgivet af marine sletter.
Det er et 2-3 km bredt klitbælte langs nordkysten samt delvis indvundne vige i Limfjorden, Vejlerne.
Man kan se undergrunden i klinten ved Bulbjerg som hård bryozokalk og som blødt skrivekridt ved Svinkløv.
Moræneøerne har været omgivet af Litorinahavet (udgør tilsammen en tredjedel af Nordjylland), og der har eksisteret forbindelse mellem Jammerbugten og Limfjorden.
I perioder med sandflugt er de store parabelklitter langs Jammerbugten vandret hen over både kalkmoræneøer og marine aflejringer.
Der blev efter 1870 anlagt flere plantager i klitområderne og på de uopdyrkede hedebakker.
Man drænede engene mod Limfjorden og opdyrkede dem i midten af 1900-tallet.
Hovedparten af Hanherred er opdyrket.
Turismen er tiltagende i området, men tidligere tiders kystfiskeri fra bla. Torup Strand og Lild Strand er blevet stærkt reduceret.
Det meste fjordfiskeri er i dag stortset fritidsfiskeri, bortset fra blåmuslingeskrabning.
Industri og service er storset samlet i de to største byer i Han Herred, Fjerritslev og Brovst.
Tilbage i 1231 kendte man Stednavnet som Hanæheret – 1. led er områdenavnet Hane, af uvis oprindelse.
Aktiviteter i Han Herred
Vandreture
– Hanstholmen
– Hanstholm Vildtreservat og Tved Klitplantage
– Klitplantagerne ved Vandet Sø
– Tvorup Klitplantage
– Stenbjerg i Thy
– Klitplantagerne i Sydthy
– Agger Tange og Flade Sø
Find foldere her:
Link
Fisketure i Han Herred
Link