Historie
Fund af stenalderredskaber fortæller, at her har boet mennesker før os. På Venø er der Sønderskov og Nørskov, disse 2 gårde vidner om at øen tidligere har været dækket af skov. I 1800-tallet ændrede landskabet sig langsomt til det vi kender idag, med den forblæste vestkyst og læ på østsiden af Venø.
Fortælling fra midt 1800-tallet
Et ægtepar Andersen ernærede sig ved fiskeri, manden hentede 3 gange om ugen post for venøboerne i Struer.
Manden døde af tuberkulose 1888 døde, hvorpå hans kone Ane Katrine overtog hans arbejde og fik herfor kaldenavnet *Ane Katrine Post*.
Ane Katrine hentede posttasken om morgenen hos præsten, og gik ned til Venø Odde, herfra blev hun roet over til Kleppen, og vandrede derfra indtil Struer langs stranden.
Her købte hun hvedebrød og tog pakker og varer til præsten og andre, og vandrede tilbage langs stranden.
Hen på eftermiddagen var Ane Katrine tilbage på postegården, og havde i alt vandret 20 km med oppakning.
Her modtog præsten tasken, og sørgede for at skolebørnene delte breve mm ud.
I 1883 fik Venø en anden postordning. Her blev posten sejlet til Struer en gang om dagen.
I 1903 blev der opført en postbolig i Venø By. Senere blev denne bygning til sommerpensionatet *Postboligen*, og idag hedder den *Venø Kro*.
I nogle år blev landgangsbroen ved Venø By brugt som losning af post og fragt.
I 1956 blev Venø Færgefart stiftet. Landmændene havde brug for køretøjerne kunne komme over.
Færgen fra Fur blev købt for 30.000 kr, og havde sin første tur i 1958 med biler.
Mindesten over Emma Jacobsen
Lige syd for kirkegården findes en mindesten. Denne er rejst for Emma Jacobsen.
Historien er tragisk, da lærerinden en dag i juni 1933 tog eleverne ned til badestedet ved Venø By.
Pga. kraftig vind blev to af børnene ført fra land med strømmen.
Den ene fik kæmpet sig tilbage, men den anden blev ført længere og længere ud.
Lærerinden svømmer ud til pigen, og formår at holde hende fast.
Dog er begge bevidstløse da hjælpen kommer.
Pigen blev reddet, men lærerinden mistede livet.
Det viste sig at Emma Jacobsen døde af hjerteslag, kommet af overanstrengelse.
I 2003 blev Venø Lille skole og børnehave nedlagt.