Natur
Avernakø har en fantastisk natur. Den er oplagt at vandre eller cykle rundt. Tag de små og kringlede stier.
Avernakø har en rig på fauna, med fasaner, harer, samt klokkeefrøer. Bestanden har været helt nede på ca 20, men heldigvis blev der indsamlet klokkefrøæg til opdræt, og genudsætning på øen. Derved blev bestanden reddet og idag er der ca 150 klokkefrøer. De lever i gadekær og markvandhuller.
Avernakø´s vestlige del er udpeget som Natura 2000- område, det samt 11 vandhuller er fredet, for at bevare bestanden af de sjældne klokkefrøer. Klokkefrøer er en varmekrævende frø, de bliver højst 5,5 cm. Det er kun hannen der kvækker, han puster sig op, og jo større den er, jo større er dens luftvolumen, og jo dybere bliver derved tonen.
Avernakø Kirke
I 1536 blev Avernakø Sogn oprettet. Avernakø
blev egen menighed med egen kirke og præst. I 1942 blev Avernakø Kirke indviet. Den var oprindelig et bindingsværkshus af munkesten og marksten. Fra 1631-1670 blev der gennemført en stor ombygning af kirken. I 1876 fik kirken sit klokketårn. Der er to malmstager på alteret, som kommer fra den oprindelige trækirke. Maleriet på altertavlen er en kopi af Tizianos Skattens Mønt.
Majtræet
Avernakø har bevaret traditionen omkring Majtræet.
Det vides ikke præcis hvornår bønderne på Avernakø begyndte at fejre sommerens komme pinselørdag ved at pynte byens majtræ med grene og blomster.
Formentlig startede traditionen tilbage i den førkristne hedenskab, hvor man ville være sikker på rige afgrøder frugtbarhedsguderne. Det var altså et symbol, som er en bøn til guderne, om at få en god høst på marken.
Det er Avernak bylaug der har ansvaret for majtræet. Oldermanden, som er titlen på lederen af bylauget, er en post der går på skift mellem de 10 gårde. Oldermanden skal bla. hejse flaget i majtræet på Dronningens fødselsdag, samt på andre flagdage. Den nye oldermand udpeges pinselørdag aften.
Pinselørdag starter med at mændene sænker majtræet ned. Træstammen får herefter en gang sort tjære. Senere på dagen pyntes den med bøgegrene og blomster, hvorefter den rejses igen.
Herefter fejrer Avernakboerne pinsefest.
Stendysser
Man har fund af køkkenmøddinger på Korsholm der viser, at der levede mennesker i den ældre stenalder for ca. 7000 år siden på øen. Frem til ca. 3900 f.kr., i den ældre stenalder, blev de døde begravet under flad mark, eller i nogen tilfælde i køkkenmøddingen. Fra 3700 til 3000 f.kr., dvs. den yngre stenalder, begyndte øboerne at begrave de afdøde i stendysser.
I de fleste stendysser er der begravet flere, og som regel kun fundet dele af skeletter.
På Korshavn og Avernakø er der fundet spor af 11 stendysser. Kun 3 eksisterer idag. Den ene af dem ligger på en privat grund og er ikke offentlig. De øvrige er forsvundet pga. landbrug eller fordi stenene er blevet brugt til noget andet.
Man kan finde to bevoksede høje med delvis bevarede stendysser på Avernakø på Skallevej. Man følger vejen til højre efter Avernak By (altså ikke Hovedvejen).
Historie
For 15.000 år siden opstod Avernakø af aflejringer, som gletsjere fra den sidste istid efterlod på vej ned over det skandinaviske højfjeld. Ved fund af tre stendysser og stenalderredskaber fortæller at øen har været beboet i ca 5000 år.
1232 – Avernakø omtales for første gang i Kong Valdemars Jordebog. (Her skrives Avernakø under navnet *Wæstræ Draghø*. De to øer med et drej. Drejø og Avernakø blev meget naturligt kaldt henholdsvis *Østræ Draghø* (Drejø) og “Wæstræ Draghø” (Avernakø).
1473 – Kaldtes øen Arnacke
1687 – Kaldtes øen Auernacheroe
1890érne – Blev øens navn ændret fra Auernakø til nuværense Avernakø.
1473 – Korshavn omtales som Korsshaffn for første gang, i en liste over de kongelige pantsætninger.
1536 – Christians 3. udstedte et kongebrev, der oprettede Avernakø som selvstændigt sogn.
1542 – Avernakø kirke indvies.
1685 – I Munke fandt en bonde seks offerskåle af guld på en mark (kan ses på Nationalmuseet)
1937 – Drejet blev anlagt mellem Avernakø og Korshavn (Under 1930erne økonomiske krise blev der, som led i beskæftigelsesarbejdet, bevilget penge en dæmning mellem de to øer. Pris: 76.000 kr., hvoraf Avernakø betalte 25 pct.)
1973 – Romerske mønter med portræt af den romerske kejser Aurelian (270-275 e.kr) blev fundet i Munke. Arkæologer mener at dette er et bevis for at Fyn og øerne i Det Sydfynske Øhav lå centralt i jernalderen (500 f.kr. – 800 e.kr.) på hovedhandelsvejen fra Romerriget til Norden.
Fra 950-1080 var Avernakø affolket pga. Vendernes røvertogter på Danmarks sydlige kyster.
1981 – Blev skibssætningen, Høje Stene udgravet. (grav fra ca år 1000)
Landbrug
Været det altdominerende hovederhverv. Idag ca 18 landbrugsbedrifter, hvor 2 er med malkebesætning.
Fiskeri
Avernakø´s andet store hovederhverv. Men den sidste fisker oplagde åleruserne i 1998.