Bågø

Vandreruter
Hvis man vil følge stier, er der 4 ruter på Bågø. De har forskellige længder, og der er rig mulighed for at tage hvil og se på fugle.
Link

Cykelleje
Du kan leje cykler på Bågø, de udlejes ved selvbetjening på havnen. Læg penge i kassen, tag en cykel og aflever den igen samme sted.

Kitesurfing
Nord for Baagø i læ af Egholm er et ideelt spot for kitesurfere.

Strande
Ved havnen er Bågøs bedste badestrand.

Fiskeri
Bågø er et populært fiske sted i dag. Øen har kilometervis af fiskevenlige kyster. Det bedste sted er omkring det sydvestlige hjørne, lige ved Bågø Fyr og videre op langs vestsiden af øen. På nordsiden af Bågø findes også flere fine fiskepladser. Bågø Naturcenter er certificeret som Havørred Fyn overnatningssted, her har du bla.  mulighed for at opbevare og tørre dit fiskegrej og –tøj i tørreskab, og der er rense- og frysefaciliteter til fangede fisk samt affaldsfaciliteter.

Fiskehusene
Nogen hundrede meter vest fra havnen ligger, de fem grundmurede huse på stribe, som hedder Fiskerhusene.
Her havde fiskerne stejleplads på strandengen og ophalingsplads til bådene på strandbredden.

Skotsk Højlandskvæg
Midt på Baagø går Skotsk Højlandskvæg – de står oftest og græsser fredeligt 50 meter fra shelteret.

Naturhavn
På Bågø´s gamle naturhavn er der størst chance for at se marsvin. Man skal kigge efter den trekantede rygfinne og lytte efter det lille pust, når marsvinet kommer op efter luft.

Grisevognen
Vogn med bænke der trækkes efter en traktor – Rundtur på Øen i *Grisevognen*. Strækningen er fra havnen i Bågø og til Bågø by – ca 3,5 km

Bågø Naturcenter
Den tidligere naturskole på Bågø er blevet til et modernet naturcenter. Her kan man kombinere en stribe muligheder, som lejrskoler, konferencecenter, vandrehjemforeningsophold og turister som er naturelskere.

Natur
Øen på store åbne landskaber, småskov og lavvandede brakvandsområder.

Landskabet
Bågø har mange laguner og strandenge. Det er værdifulde naturområder, hvor der strømmer havvand ind og oversvømmer store af arealerne ved højvande og storm. Der er et rigt liv i lagunerne pga det lave og varme vand.  Det er dyr som krebs, snegle og muslinger. Ænder og vadefugle kan også æde sig mætte i yngletiden, og under deres træk, når tusindvis passerer gennem Lillebælt. I strandengene kan vadefuglene gemme deres reder i græsset.
Engene bliver afgræsset, hvilket gør at det lavt voksende græs- og urtevegetation kan bevare de mange forskellige arter og med gode oversigtsforhold for de kystfugle, der har reder på jorden. Strandengenes planter er bla keller, strandarve og strandvejbred.

Gammelmoses åbne land
I dag er området omkring husmandsstederne hovedsageligt landbrugsjord. Dette var fordi man i 1960 valgte at dræne den nærliggende Gammelmose, for at indvinde mere landbrugsjord.  Der er mange rådyr, harer og fasaner og masser af skovduer på øen. Har du øjnene med dig, oplever du dem ude på markerne og langs de levende hegn. I hegnene er også fugle. Her bygges reder af  gærdesmutten og mange andre fugle.
Om efteråret og vinteren kommer drosler til i store flokke for at æde bær og vilde æbler. Om vinteren er markerne pyntet hvidt af sangsvaner, som er fløjet ned fra de nordøstlige egne i Sverige, Finland og Rusland for at overleve vinteren i Danmark. Og pludselig er marken overstrøet med brune knolde, det er en hjejleflok.

Stormfloden
I 1872 ramte den største stormflod i de indre danske farvande, som var en af de værste naturkatastrofer i Danmark. Den voldsomme østenstorm kulminerede d. 13. november 1872, hvor orkanstyrken var på 32 m/s og pressede Østersøens vand mod vest i en stormflod. Den kostede 90 mennesker livet og satte kystområder under vand i den sydlige og østlige del af Danmark. Huse blev skyllet til havs af vandmasserne.
Der omkom flere hundrede sømænd, da skibe kæntrede og strandede, og idag omtales stormfloden som Danmarkshistoriens største strandingskatastrofe. Bågø var kun ca 25% af sin normale størrelse under stormen, hvorved man kunne sejle direkte ind til Bågø By. Stormen var hård for øen, men heldigvis døde ingen på Bågø. Til gengæld døde mange af bøndernes dyr, kornet skyllede i havet, kartofler forsvandt, sand og tang blev efterladt på markerne, og gjorde dem ubrugelige i flere år. Livsgrundlaget var derfor mistet for mange.

Bågø By
Bågø by kan spores tilbage til 1200-tallet. På Bågø blev gårdene placeret i en vej-forteby (landsbytype fra middelalderen), hvor by gaden, som er fortet, ligger mellem rækken af gårde. Kort fra 1700-tallet viser at der lå 16 gårde meget tæt (nogle som dobbeltgårde). Foruden gårdene, blev der også bygget huse og husmandsbrug ved by gaden, hvilket sikkert skyldtes Wedellsborg gods, der ejede Bågø fra 1666-1916, da der var brug for extra arbejdskraft. 

Bågø Skole & Kirke
Det var Bågøs præst, der fungerede som skolelærer tilbage i 1861. Der blev undervist i præsteboligen, men da der ikke var særlig gode forhold blev der i 1888 købt en ny bolig til præstebolig og skole.
I 1941 blev der ansat en lærerinde, så der var ansat 2 lærere. Derfor blev der bygget 2 skolestuer. I 1956 blev fællesembedet ophævet. Præster kom nu fra Assens for de kirkelige handlinger.
Herefter begyndte børnetallet at falde, og i 1964 blev skolen lavet om til at kun gå til 5. klasse, 6. og 7. måtte fortsætte i Assens. Skolen blev lukket helt i 1986.
I 1987 åbnede den gamle skole som Naturskolen. Her fik man også bygget et beboerhus. I 2015 blev navnet ændret til Bågø Naturcenter, hvor man kan leje og overnatte.

Vores Ø-besøg var lidt anderledes end normalt!!
Vi var tilmeldt løbet *Baagø Løbet* 2020 – hvor jeg skulle fotografere for arrangøerne – Lillebælt Halvmarathon. Det var det første løb efter en lang corona-ufrivillig pause for de fleste. Det var virkelig vel arrangereret med max 100 mennesker på færgen som var det tilladte antal i corona-reglerne.

Vi var tilmeldt sammen med vores gode venner, Kaj & Malene som kommer fra Vejle, og det var Alfreds første løb – det var jeg lidt spændt på!

Vi sejlede fra Assens, og der var opvarmning ombord på færgen, hvilket var ldit af en udfordring, da der var massere af vind, og færgen derfor gyngede en del!

Da færgen lagde til land på Bågø, blev der talt 3-2-1 og folk løb afsted!

Ruten gik øst på lige med det samme, ud til mose området og de gamle fiskerhuse. Vi fortsatte af Klintende og drejede med vejen og videre hen og ind på øen, vi tog en sti nordpå og hen til Noret, hvor vi ramte Bågø By. Her var der fine huse og bygninger. 
Fra byen løb vi syd på, forbi den Naturcenteret, den russiske kirke og videre gennem Nymosen. Vi fulgte Prinsehøjvej og drejede med den hen mod en gran-skov – hvor det højeste punkt på Bågø ligger. Vi passerede Baagø Camping og hen til Sandhammeren og videre ned til stranden, hvor man kunne se Bågø Fyr. Herfra løb vi hen mod havnen, hvor målstregen var sat op.

Dette var en tur på ca 6 km. En fin tur rundt, hvor vi fik et godt indtryk af Bågø. Vi nåede ikke op på den nordlige del.

Havnen var fht ny. Her var en Havne Kiosk, hvor vi bla. fandt Øpas-stemplet og fik ordnet det til passet 🙂 

Det var et dejlig besøg – vi ville gerne have set lidt mere – men sjovt at være med til et løb på denne måde!

(Ps. Alfred klarede det så fint 😉 )