Natur
Bjørnø er en højkuperet moræne ø. Højbjerg er det højeste punkt på 24 m, derefter kommer Milebjerg på 22 m og Robbersbanke på 17 m. Landskabet af Bjørnø er præget af bakkerne, sammen med de langsgående stengærder. Mod øst er det lidt anderledes, her flader øen lidt ud i et rev, hvor der er et par småholme. I nordvest er en lille strandeng.
Midt på øen ved sydvestkysten, ligger en tørvemos. Der er en lille bevoksning nord for mosen, men ingen skov på Bjørnø. Overalt er stranden smal og stenet, specielt på nordøstkysten, her ligger markerne helt ud til kysten, dog er det modsat på sydvestkysten.
De bedste bademuligheder er ved Digerne på øens nordvest spids. Her er dybt vand helt ind til klintekysten og op til nordvest. Her kan man se færgerne fra Faaborg sejle forbi tæt på Bjørnø. Klinterne som er på den nordlige vestkyst er under stærkt erosion. Strækningen er 2 km lang. I klinterne yngler op til tusind digesvaler i reder de har gravet ind i skrænterne.
Der er mere roligere i nordøst, hvilket er siden man kan se fra Fyn.
Bjørnø ligger med Fyn, Lyø og Avernakø rundt om sig, hvilket beskytter Bjørnø fra alle retninger undtagen fra sydvest. Herfra kan fhv. store bølger komme, hvilket har givet øen dens stejle klinter. På grund af dette aflejres materialer ved øens ender i form af krumodde. Mod øst er der skabt revet, der ved lavvande forbinder 2 småholme med Bjørnø.
De høje bakker på Bjørnø består af smeltevandsaflejringer, og resten er moræne. En gletscher fra sydøst har stødt mod den store klump dødis, der dækkede Fyn. De store bakker stammer fra hvor ismasserne har gnedet mod hinanden.
Der er kun træer omkring byen.
Flora
Ved Havrebjerg vokser krybhvene, strandkogleaks og tagrør.
Ved fiskerhusene hen mod strandsøen på østsiden er der også strandkogleaks og tagrør. Rundt på Bjørnøs kyster vokser kvan, udspilet star, blågrøn gåsefod, strandsiv, smalbladet kællingetand, skarntyde, høj stenkløver og rynket rose.
På Bjørnø Holme, de små holme på revet, vokser græs og marehalm.
Fuglelivet
Digesvalen er den mest almindelige fugl på Bjørnø. De har kolonier i klinterne, og der er flere end 1000 par. Ved mosen yngler hættemåger, stormmåger og sølvmåger langs kysterne. Der er stormmågekolonier og knopsvaner på Bjørnø Holme. Der er derudover de almindelige strandfugle som strandskade,
rødben, vibe, stor præstekrave, gravand, gråand og toppet skallesluger.
Dyrelivet
Der er indført lækatte på Bjørnø for at holde bestanden af mosegrise nede. På hårde vintre vandrer mår og ræve over isen. Flere slags tudser lever på Bjørnø, strandtudsen, den grønbrogede, samt skrubtudsen. Tidligere blev der fanget harer.
Historie
Man kan gå tilbage til 1200 tallet og finde noget om Bjørnø. Her blev den stavet Byørnø, hvilket stammer fra den danske biorn, der betyder Bjørn. Øen hvor der lever bjørne.
Med al sandsynlighed voksede der skov før i tiden på Bjørnø.
Øen og byen var besidders hånd fra 1200 til 1900 tallet. Først kronen og derefter Holsteenhus. Landgildet betalte bønderne i ældre tid ved at yde svin, de græssede i skovene.
Bønderne drev før i tiden også fiskeri. Husmændene gik sammen to og to, og gårdmændene fik hjælp af en karl eller ung knægt. De fiskede efter torsk, ål, fladfisk og sild. Sammen ejede de joller, men hver mand havde deres eget fiskegrej.
I 1837 blev jorden fordelt mellem de seks gårde og seks husmandssteder, og ved 1900 tallet købte bønderne sig fri. Landsbyens gårde blev aldrig flyttet ud, så de ligger stadig de oprindelige steder. Så strukturen af byen er en ret sjældne rektangulære, regulerede forteby.
Frem til kommunalreformen i Faaborg Købstads Landdistrekt stemte man på Bjørnø om hvem der skulle udgøre rådet omkring administration, der bla. sørgede for øboernes skattefastsættelse.
Bjørnø by består idag af 2 veje, og der er ingen gadelygter.
Smugleri
Tilbage i 1700 tallet var Bjørnø konstant oppe og toppes med myndighederne, da der blev lavet en masse smugleri på øen. Derfor ankom der i 1752 en toldbåd til Faaborg, men dens besætning blev smidt på porten af Bjørnøs mænd. Tolderne vendte senere tilbage, og udsatte kvinder og børn for grove ting. Beboerne på Bjørnø forlangte en retsat, og den medfødte en bod på 50 rigsdaler til beboerne, samt at Bjørnø skulle være fri for toldvæsenets tiltale!
I 1808 var to engelske krigsskibe i kamp med en lille kanonbåd fra Faaborg. Søslaget stod på Knastegrunden (syd-vest for Bjørnø), og flere kanonkugler ramte klinten. Dem brugte øboerne senere til at male sennep med.
Efter et par timers kørsel fra København, nåede Alfred & jeg Bjørnø færgen. Det var ikke noget problem at finde P-plads, da det var udenfor sæsonen.
Vi stilte os i den korte kø, og kom med med det samme!
Sejlturen tager de 17 min, og det var en dejlig stille dag, så ingen bølger og vippen. På den lille færge fandt vi Ø-pas skrabet, hvilket vi jo er rigtig glade for at samle på.
Ved ankomst gik vi ind mod land, og fandt Bjørnø´s kort og informationsskilt lige da vi kom ind på land. Her stod vi lidt for at få et overblik over øen.
Vi begyndte at gå mod øst. Her er en grusvej, der bugter sig så fint, hvorpå udsigten skiftede hele tiden. Vi må indrømme, at en bil kom forbi og for sjov tomlede jeg. Bilen stoppede, og vi fik et lift hen til husene ude ved Odden. Vi fik os en god snak med chaufføren, som var en fyr, der havde arvet et af husene fra sin far. Han var virkelig sød, og gav os mange tips omkring Bjørnø.
Herfra fulgte vi den gule pil rundt på Odden. Den førte os hen over og op ad en skråning, hvor vi fik en smuk udsigt over Oddens spids, samt havet omkring Bjørnø.
Herfra startede vi sydkyststrækningen, altså stien hele vejen fra syd mod nordspidsen. Dette er en trampesti, og er meget ujævn og kuperet. Her er nogen fine skrænter, hvor man kan både se langt udover vand, men også det bakkerne på Bjørnø. På denne sti kommer du også til Bjørnø´s fyr, dette fortæller sejlerne hvor de befinder sig i mørket. På denne sti, fik Alfred frit løb, for ham er det en fest at løbe ned ad bakke. (se fotos) Skrænterne var utrolig fine, og vi fik endda eftermiddagssol på dem, så de fik et flot gult skær.
Vi kom også forbi en masse vinranker. De stod virkelig flot og solen gav dem et meget sydeuropæisk blik for øjet.
Oppe i den nordlige del fandt vi Vingårdsvejen, som er en fin markvej. Denne fulgte vi mod ind mod byen. Her var virkelige fine solsikker og andre blomster i siderne.
Vi gik en tur gennem Bjørnø By. Forbi de fine bindingsværkshuse og beboerhuset, samt høns og en kæmpe hæk man kunne gå igennem. Hele byen er utrolig velholdt, virkelig skøn Ø-idyl!
Da vi kom ned til vandet igen, gik vi nordpå ad Vestkyststrækningen på en grussti. Her kom vi bla. forbi Frihedsgudinden og Club Alcatraz, samt det fineste Orangeri, som ligger en smule oppe, med den fineste hav udsigt mod Fyn og Faaborg.
Her finder man også et skilt til en naturiststrand længere ude mod digerne.
Herfra gik vi lidt længere mod nord og nød Bjørnø´s smukke udsigt og natur med de fineste blomster.
Herfra gik vi igen tilbage til landingsbroen, da det var tid til at tage færgen tilbage. Denne vandretur vi var ude på tog ca. 2,5 timer. Dette er med stop her og der, så i rask tempo havde man nok kunne nå lidt mere.
Vi kunne godt have brugt et par timer mere, på Bjørnø, der var helt klar flere ting at se og gøre end hvad vi nåede. Jeg vil klart anbefale en hel dag eller endda overnatning 🙂