Natur
Lillebælts-gletscheren fra den sidste istid har formet øen i retningen sydøst-nordvest.
Fra øens sydligste punkt og mod nordvest er øen skabt af marine aflejringer.
Det samme gælder den nordlige del af Hjælmshoved på nær nordøstspidsen.
Ellers er det moræneaflejringer, der kendetegner øerne.
Hjortøs Hale har en smuk krumodde-dannelse på spidsen.
Nord for Halen ligger den lille ø, Vibeholm, som er en barriereø, dannet ved aflejringer i den lavvandede bugt.
Ved lavvande kan man gå tørskoet til de nærliggende holme Hjælmshoved, Mejlholm og Odden.
Store ålegræsenge findes omkring øen.
Øens vestlige spids er fuglereservat.
Der er adgang forbudt fra 1. marts til 15. juli.
Udenfor denne periode, er det en fantastisk oplevelse at gå ud på spidsen og slå sig ned et stenkast fra Højestene sejlrenden, hvor Ærøfærgerne og de mange fritidssejlere glider forbi.
Hjortøs højeste punkt er kun 3,5 m. over havets overflade.
Det er en inddiget moræneø, og havet omkring øen er kun få meter dybt.
Mod vest ligger der strandenge udenfor diget.
Selvom ca. 30 ha på Hjortø er agerjord , er jorden med støtte af EU udlagt til brakmarker.
Markerne er blevet hegnet ind, og der græsser nu ungkreaturer i sommerhalvåret på brakmarkerne.
Kreaturerne ejes af en landmand fra Fyn.
Hjortø har et rigt dyre- og planteliv.
Floraen på Hjortø indeholder bla. den sjældne mangeblomstrede ranunkel.
Blandt dyrearterne kan nævnes hare og den sjældne klokkefrø.
Klokkefrøen findes bla. også på Avernakø og Ærø.
Dyrepassere fra Københavns Zoologisk Have har gennem en årrække haft et vellykket projekt kørende på øen.
De har samarbejdet med de lokale, da Hjortø har gode betingelser for strandtudsens overlevelse.
En af dyrepasserne er også havnefoged, hen over sommeren – spørg gerne ind til projektet.
Fuglelivet
Der er omkring 100 fuglearter på Hjortø.
Der er bla. set havørne, gærdesmutter og bramgæs.
Gå til naboøen Hjelmshoved – men husk gummistøvlerne
Det er en helt speciel oplevelse at besøge den hyggelige naboø Hjelmshoved. Der kan være vand, som I skal vade igennem for at komme til øen. Hjelmshoved har ingen beboere, blot to feriehuse.
Både Hjortø og Hjelmshoved er fredet i fuglenes ynglesæson. Se skilte med datoer, hvornår man ikke må gå derud.
Tidligere var Hjortø kendt for den årlige harefangst.
Den foregik med net. Hvor ca. 100 jægere fra Fyn og Jylland deltog i fangsten.
Harerne blev solgt til jagtforeninger i ind- og udland.
Den lille ø, Vibeholm ligger i bugten helt vest på Hjortø.
Man kan fra Hjortø se store mængde måger, som byder dig velkommen med megen skrig og skrål.
Der er også en anden lille ø, Danmark.
Den er dog næsten altid under vand med nogle få sten strittende ovenud.
Ved lavvande kan den dog ses endnu.
Fra spidsen af Halen er der et fint kig over til Drejø mod vest og Skarø mod nord. Imellem de to øer kan man i det fjerne ogse se skovene på østenden af Avernakø.
Højestene sejlrende løber ganske tæt forbi øen og ca. hver halve time ses en af de store Ærøfærger sejle forbi. Også Drejø/Skarøfærgen kommer denne vej og så naturligvis også mange andre både, som man kan sidde sig i sandet og betragte.
Historie
Øens navn Hjortø, kommer sandsynligvis fra mandsnavnet *Hjort*.
Den blev nævnt for første gang i kong Valdemars Jordebog 1231 som Jordø.
Den gang var øen ubeboet og blev brugt til at opdrætte heste.
Midt i 1600-tallet kom øen under Skovsgård ved Humble på Langeland.
Senere kom den til at høre under Valdemars Slot på Tåsinge.
I ca. 1820 lå øens bebyggelse samlet i Hjortø by.
I byen lå oprindeligt fire gårde.
Den ene blev allerede omkring 1800 delt i to.
Disse fem gårde ejer stadig landbrugsjorden på øen.
Gårdene er i høj grad slægtsgårde.
De fire af gårdene er stadig i slægtseje og eksisterer stadig som tre helgårde og to halvgårde.
I de fire gårde og to-tre huse boede ca. 50 personer.
Ved Stormfloden 1872 var store dele af øen oversvømmet.
Mange af øens dyr druknede, og alle afgrøder og redskaber blev skyllet i vandet.
I årene efter kunne den salthærgede jord ikke dyrkes, og beboerne opførte et nyt dige, armeret med kampesten.
Hjortø mejeri blev bygget i 1904.
Her blev der produceret smør og ost.
I ca. 1930 måtte smørfremstillingen dog opgives.
Efter mejeriets nedlæggelse i 1944 blev mælken sendt til Svendborg og Ærøskøbing.
Efterhånden blev mælkeproduktionen helt opgivet, og man gik over til kvægløst landbrug.
Bygningen benyttes i dag som sommerhus.
I 1910-1918 købte øboerne på Hjortø alle gårde og huse fri.
På grund af et lynnedslag i 1917 brændte en stor del af den gamle by.
Derefter blev en af gårdene genopbygget ved markerne.
Ildebranden bevirkede, at stråtagene blev erstattet af ikke-brændbare tage.
I 1965 fik øen elektrisitet fra Fyn.
I 1911 boede der 64 mennesker på Hjortø.
I 1930 var der ca. 50.
I 1970 blev øen en del af Svendborg Kommune.
Både til/fra Hjortø
Fra 1909 til 1970 sejlede postbåden ud til Højesteneløbet. Her kunne postsække og passagerer blev overført ind ad en lem i siden af Ærøfærgen.
Postbåden *Hjortø* sejlede fra 1954 til 1977 ruten til Hjortø.
I 1977 blev den erstattet af Hjortøboen med plads til 12 passagerer og en bil på agterdækket.
Samme år blev skolen nedlagt.
I dag sejler Hjortøboen mellem Svendborg og Hjortø. Den har afgang fra Havnepladsen ved Svendborg, lige ved siden af færgelejet til Ærøfærgerne.
Turen tager 1 time, og der er plads til 1 bil og max. 12 passagerer på færgen.
Udenfor skolernes sommerferie sejler Hjortøboen udelukkende på bestilling.
Hjortø Skole
På vej ud af byen ligger skolen på højre side.
Skolen lukkede midt i 1970érne, da øen fik færgeruten til Svendborg.
Forsamlingshuset lejes ud til private og kan også udlejes som overnatningssted.
Folketællingerne fra 1784 til 1940, og Drejø sogn kirkebog har dannet grundlag for slægtstavlerne for de enkelte gårde.
Der er også indsamlet en lang række fotos fra de sidste hundrede år.
Digerne
Stendigerne er bygget af Hjortøboerne gennem de sidste 3-400 år.
Først i 1990’erne var der et digebrud mod sydvest. Igen i 1995 var der et digebrud.