Natur
Romsø blev efter den sidste istid. Efter storebæltsgletscheren, og hvor Storebælt blev oversvømmet for ca. 9000 år siden.
Det er en bakket moræne ø på, hvor højeste punkt er 17 m. over havet.
Strømforholdene ind og ud af Storebælt bevirkede, at der i bugten, hvor Maden i dag ligger, blev udbygget et vinkelforland.
På Romsøs sydvestlige kyst er der brede strandenge, hvor den nordlige og østlige kyst har op til 10 meter høje klinter.
På den nordvestlige del ligger det 17 m høje Ravnsbjerg, som er øens højeste punkt.
På de tidligere opdyrkede 50 til 100 m brede overdrev, som når hele øen rundt, er der i juni et smukt syn – når tjørnene blomstrer.
9% af Romsøs areal er mose, og i skoven er der mange mindre søer og fugtige arealer.
Fuglelivet
Romsø har et rigt fugleliv.
Der er af ornitologer registreret 170 fuglearter i øens fuglereservat *Maden*. Nogle af dem er bare gæster, mens ca. 50 arter yngler her. Her er bla. forskellige svømmeænder, og store kolonier af stormmåger og hættemåger.
Der er adgangsforbud på Maden fra marts til 15. juli i yngleperioden.
Dyr
Den sorte bille & den rødbenet Lynggræshoppe
Den efterhånden sjældne bille Sort Pragttorbist har et af sine sidste levesteder i Danmark på Romsø.
Billen er knyttet til gamle og døde løvtræer, som der er stor mangel på, i de fleste danske skove.
På Romsø er der heldigvis mange egnede yngletræer.
Den rødbenet Lynggræshoppe har sin eneste danske lokalitet på det nordlige Romsø. Her der er mange på et tørt overdrev.
Den blev fundet der første gang i sommeren 2014.
Den gule engmyre
Den gule engmyre lever i tuer som kan være flere hundrede år gamle.
Guleengmyre kan kun leve hvor jorden i en længere årrække ikke er bearbejdet og hvor der samtidig afgræsses, så tuerne får tilpas sollys og varme til at der dannes et helt specielt mikroklima i tuen. Engmyren holder husdyr, rodlus, en slags bladlus som de har dybt nede i deres tuer.
Myrerne lever af de nektarlignende stoffer (honningdug) som rodlusene afgiver.
De passer godt på deres rodlus og flytter dem rundt i tuen, hvorved der sikres optimale forhold for lusene. F.eks. længere ned i tuen i tørkeperioder.
Brune bi
Øen er levested for den brune bi og de mange arter som benytter de døende træer.
Dådyr
Der er ca. 180 dådyr på Romsø.
De stammer helt tilbage til 1200-tallet. De sørger for afgræsningen på øen.
Bestanden fornyes en gang imellem, for at sikre at undgå indavl.
Der bliver afholdt jagt for at holde bestanden nede.
Udover dådyr er der kun harer, pindsvin, snoge og stålorme.
Skov
I skoven på ca. 0,5 ha vokser der bøg, eg og ask.
I disse træer yngler bla. hulduer, flagspætter, mejser og stære.
Egene i den nordvestlige del af Romsø er godt 200 år gamle.
Der er desuden ellesumpe med rødel, og enkelte hestekastanjer er plantet for vildtets skyld.
Planter
I Skovens vokser der massere af planter, bla. tyndakset gøgeurt, ørnebregner, tredelt egebregne, Skov-Springklap, Almindelig Gedeblad, Stor Konval, skov-kræppe og brombær.
Skoven er en græsningsskov, dvs. en gammel skovdriftform, med skov og enge som afgræsses af dyr, der sikre den særlige vegetation, der findes på åbne arealer.
Ellesump
Romsø har flere ellesump. Dette er en skov- og landskabstype, der var udbredt i Danmark for 150 år siden. Det var inden industrialiseringen tog fart og satte sit præg på landskabet og naturen.
Der er de senere år lavet fire indhegninger med nyplantninger, for at forny den aldrende skov, og flere er på vej.
Al ukrudts bekæmpelse omkring de nye træer skal ske manuelt, da der ikke må anvendes sprøjtemidler på Romsø.
Timeglas tjørn
På overdrevene ses mange hvidtjørn. Disse danner en form som et timeglas, fordi dådyrene spiser af dem.
Naturstyrelsen
Øen har en aftale med Naturstyrelsen, hvorpå der er sikret græsningsskoven.
Dåvildtet plejer disse lysåbne arealer, og skoven forynges ved hegning.
271 løvtræer skal blive på øen til død og henfald til glæde for et varieret dyre og insektliv. Et antal døde og væltede træer får således lov at ligge og rådne op i skovbunden, hvilket sikrer mange arter af biller og insekter.
Romsø ligger i et Natura 2000 område der omfattet et af Danmarks 254 habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder.
Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særlig værdifuld natur. Områderne er udpeget i forbindelse med Danmarks implementering af EU’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter.
Menneskene på Romsø
De gamle stengærder fortæller at store dele af Romsø tidligere har være underkastet landbrugsmæssig drift.
Romsøs ressourcer viser langt op i tiden at have givet grundlag for en anselig befolkning.
I 1921, hvor Johannes Larsen og Achton Friis besøgte Romsø, husede det lille samfund omkring 50 mennesker.
Disser arbejdede mest ved landbrug og fiskeri, og det gav grobund for både skole, kro og købmandshandel.
Langt op i 1900-tallet var der 6 forpagtninger på øen, men i 1960’erne blev det sidste landbrug nedlagt.
I 1970 besluttede man sigfor at automatisere Romsø Fyr, hvorpå affolkning kom.
I 1990’erne forlod de sidste to fastboende øen, og i dag er den lille håndfuld huse på Romsø udelukkende benyttet til fritidsformål.
Historie
Romsø er en 1 km² stor moræneø, der blev dannet efter storebæltsgletscheren i sidste istid.
Øen bliver stadig mindre, og nedbrydningen har taget fart efter store mængder sten og havbund sydøst for øen er opfisket og benyttet ved større anlægsarbejder rundt omkring.
Romsø blev nævnt for første gang i kong Valdemars Jordebog fra 1231.
Øen var en del af godset Hverringe, og nu ejet af familien Juel Reventlow. De købte øen tilbage i 1604, samt den østlige kyststrækning på den anden side af Romsø Sund af Kronen.
Det enestående marine miljø omkring Romsø Sund, der nu udgør Natura 2000 området, har således være en helhed i mange hundrede år.
Kongemagten var en aktiv ejer af øen, der lå centralt på nationens vandveje og øens skov og græsningsmuligheder blev udnyttet under Kronens kontrol.
I Erik Pontoppidans Danske Atlas fra omkring 1760, bliver der anført en beboer og en dyrehave på øen.
Slaget om Romsø
Under Englandskrigene(1807-1814) blev øen fra 1807-1809 invaderet af englændere.
De huggede store mængder træer om og brændte flere huse og gårde af.
Englændernes hærgen blev for meget de 24 daværende øboerne, hvorpå de sidste danskere forlod øen i 1808.
I maj 1809 blev englænderne fordrevet af et jægerkorps, der var anført af øens daværende ejer Hans Rudolph Juel.
Her blev der taget ca. 100 engelske fanger, som blev overført til Kerteminde.
Krigsskaderne blev opgjort, og desværre var alle huse nedbrændte, skoven var reduceret med næsten 900 træer, og alle hegn og gærder var ødelagte.
På den nordøstlige del af øen kan man stadig se rester af de engelske gravsteder.
Huse og gårde blev efter krigen genopbygget, og i 1830 blev der plantet nye træer.
Efter krigen, gik der lidt tid før Romsø igen blev beboet.
Den første familie der flyttede dertil, kæntrede desværre under en sejllads.
I 1869 begyndte Fyrvæsenets rejsning af fyrtårnet og omliggende huse. I 1920érne var der ca. 50 personer.
I 1956 fik Romsø strøm, de bestod af 120 batterier, der blev opladt af diesel generatorer.
I 2004 blev landstrøm etableret.
Romsø er i dag en aktiv del af Hverringes oplevelsesøkonomi og bæredygtige drift.
Øen leverer og betales for at skabe og vedligeholde værdifuld natur. Dette er via en aftale om drift af græsningsskov, hvor dyr, skov og overdrev i forening leverer biodiversitet, landskab, træ, jagtoplevelser og udsøgte fødevarer.
Fyrtårnet er vigtig i overvågningen af en sikker trafikafvikling under Storebæltsbroen.
Husene er i dag sommerhuse, som også kan lejes til enestående oplevelser for sanser og sind for lejere og kursister.
Sejladsen til øen er grundlaget for driften og en ansvarlig bæredygtig tilgængelighed.