Siø

Der er INGEN mulighed for at spise, gøre indkøb eller overnatte på Siø.

Vandretur
Øhavsstien er en 220 km lang vandrerute. Den omkranser Det Sydfynske Øhav.
Øhavsstiens 4. delstrækning går bla. over Siø.

Øhavsstien varierer meget på kultur, historie natur, landsbyer og købstæder. Det er en trampesti, dvs. den er forbeholdt vandrere og er afmærket med pæle og piktogrammer af den hvide vandringsmand (se fotos)

Denne del af Øhavsstien starter i Rudkøbing, går over til Siø og derefter til Tåsinge og til Svendborg på Fyn. 
Link

Lystfiskeri
Ved Siø Dæmningen syd for Tåsinge kan der fiskes på begge sider af dæmningerne.
Her fiskes efter torsk, hornfisk, havørreder og fladfisk.
Man må ikke fiske fra broen, men der er godt fiskeri langs stensætningerne.
Link

Havjagt
Muligt nogen steder. OBS. for fredningsområder.

Siødæmningen
Det er en 1,4 km lang dæmning og bro der forbinder Tåsinge og Siø. Den blev færdig i 1960. Bro delen hedder Siøsundbroen, er 558 m lang lavbro. Det er den første bro i Danmark bygget af store præfabrikerede betonkassedragere.
Broen har 2 vejbaner, cykelsti og fortov.
Siødæmningen er del af primærrute 9, der sammen med Langelandsbroen forbinder Langeland og Tåsinge.

Langelandsbroen
Denne forbinder Langeland og Siø. Den blev færdig i 1962.
Broen er 774 m lang, har 2 vejbaner, cykelsti og fortov over farvandet Rudkøbing Løb.

Primærrute 9
Er hovedvejen der går tværs over Fyn, Tåsinge, Siø, Langeland og Lolland. Ruten er 64 km.

Natur
Siø indgår i Natura 2000-område 127, Det Sydfynske Øhav.

Der er større strandengsområder omkring Store og Lille Fugleø. 
Floraen her er bla. strandkarse, strandmalurt, strandasters, almindelige røllike, engelskgræs, blød hejre, almindelig knopurt, hønsetarm, lægekokleare, marehalm, rød svingel, gul snerre, skovhanekro, sandkryb, harrilgræs, strandvejbred, hindebæger, gul fladbælg, markkrageklo, sølvpotentil, krybende potentil, engrapgræs, dunet vejbred, slåenn, rynket rose, hunderose og hvas randfrø.

I de små vandhuller ses svømmende vandaks, dueurt, almindelig bændeltang og almindelig vandkrans.

Fugle
Siden 1998 har sorthovedet måger været en fast ynglefugl i Danmark.
I dag er bestanden omkring 20 par. Tilbage i 1999 så den for første gang på Siø. Den har ynglet fast på øen siden (dog ikke i 2004).
I det sydøstlige og lavtliggende hjørne af Siø, de tidligere Store og Lille fugleholme, kan der efter flere digebrud og oversvømmelser være kolonirugende måge- og ternearter.
Andre yngle fugle er bla. sølvmåde, edderfugl og grågæs.

Historie
Tilbage i 1837 var størstedelen af Siø et fugtområde. Det var *sylt*, som betyder flad, lav, fugtig og ofte et græsbevokset kyststrækning, der ofte overskylles af havet.

Navnet
Stednavnet kendes fra 1200-tallet, som Sithø, af sid *lavtliggende* og ø.
Sidenhen blev det oprindelige navn Sidø, hvor *Sid* betyder våd / fugtig.

Mod nord – nordvest er der spor af tidligere tiders dyrkning. 
I 1600-tallet blev der holdt malkekvæg på Siø, og i 1837 var der omkring 140 dyr.
Siø hørte under Nedergård Gods på Nordlangeland.

Inden øen blev inddiget, blev Siø brugt til sommergræsning af dyr fra Langeland.
I 1861 blev øen inddiget, for at skabe mere land. Derved blev Skovø landfast med Siø. I 1960érne blev også Store Fugleholm og Lille Fugleholm landfaste med Siø.

I 1906 købte konsulent Andreas Christian Duborg (1879‑1940) øen på vegne af et konsortium.
I 1921 var der seks landarbejderhuse og en gård på øen, og der boede 28 mennesker.
I 1922 blev øen købt af familien Peter Hansen Pedersen.

I 1929 startede Peter Hansen Pedersen et intensivt forædlingsarbejde med fodersukkerroer i samarbejde med Langelands Frøavls Kompagni.
I slutningen af 1930’erne var ca. 80% af alle fodersukkerroer i Danmark af sorten *Siø‑roen*.
Senere gik gården gik i arv til sønnen Hans Christian og igen videre til barnebarnet Jørgen.

I 1942 blev dæmningerne renoveret.
Arbejdet blev betalt af staten som et beskæftigelsesprojekt. Arbejdet måtte kun udføres af ledige med skovl og trillebør, da der ikke måtte anvendes maskinkraft.
I 1943 blev det nuværende stuehus taget i brug og i 1944 en kostald.
I 1954 støbte Hans Chr. Pedersen omkring 5000 armerede cementplader. De blev anbragt oppe på nord-stranden i lodrette rækker ud i havet som høfder. Derved blev der dannet mere forland.

Der er i alt 7 km diger og flere pumper for at holde Siø tør.

I dag er der mest frøavl og svineproduktion på Siø. 
Midt på Siø ligger en slægtsgård, og de andre huse omkring på øen var oprindelig medarbejderboliger til gårdens folk. Bag ved selve gården ligger øens skolebygning. Her underviste en lærer Siø´s 7-8 børn. Skolen lukkede i omkring 1950.