Fakta om Skarø /Skarø ligger en 30 min sejltur fra Svendborg. Øen har ca. 30 beboere. Skarø ligger i Svendborg Kommune. Skarø er 1,97 km². Skarø er 3-4 km lang, den er flad, og 9m det højeste sted, Vesterbjerg. Revet går 1 km ud fra øen i nordlig retning.
Skarø ligger 10 km sydvest for Svendborg i det Sydfynske Øhav. Øen ligger i Svendborg kommune, hvor det tager 30 min at sejle fra. Skarø har ca 30 beboere.
Skarø er 3-4 km lang, den er flad, og 9m det højeste sted, Vesterbjerg. Revet går 1 km ud fra øen i nordlig retning.
Skarø betyder: Udfald i havet ved randen af sejldybet.
Færgen Højstene sejler fra Svendborg havn (fra Havnepladsen 1) til Skarø, samt videre til Drejø. Det er en god idé at reservere plads, retur billetten er inkluderet i prisen. Sejlturen tager 30 min. I sommerperioden er der plads til 98 passagerer, og i vinterperioden 60. Der er mulighed for at købe øl og vand i en automat, samt selv lave en kaffe i Ø-havets mindste café. Link
I skolernes sommerferie sejler Sea Hawk blandt øerne i det sydfynske øhav, her kan Skarø også besøges.
Skarø Havn Her er ca 50 gæstepladser for lystsejlere. Faciliteterne er nye og indeholder bla. en legeplads og et grill-område direkte på havnen. Her er bla. flg. faciliteter; EL, vand til båden, toilet, bad, vask, wi-fi mm.
Shelters på Skarø (benyttes fra 1.4 – 31. okt.) Der er 4 shelters på Skarø – de kan bookes her: Link Disse shelters indeholder ialt 8 sovepladser, og er en del af teltpladsen, der ligger 300m fra havnen. Her er en toiletvogn, samt gratis udendørs bruser. Her er også en bålplads med grill. På pladsen er også fælles lokale med køkken, samt borde og bænke (benyttes mod betaling). Til friafbenyttelse står også kajakvogne og trækvogne. Det er også muligt at leje cykler og kajakker her.
Teltpladsen, samme sted som shelterne Større grupper bør booke i forvejen. Her er drikkevand, toilet og bålplads. Hunde er velkomne. I 2020 kostede det 75 kr pr nat pr person.
Sommerhytter På teltpladsen ligger to hyggelige sommerhytter. De er isolerede og udstyret med lys og varme. I hytterne er der er service og glas i hytterne, samt muligt at bruge fælles lokaler på teltpladsen, samt toilet og udendørs koldt afskærmet brus. Hytterne udlejes med dyner/puder, sengelinned, viskestykke, karklud og håndklæde. For to personer. Hytterne er røgfrie. De kan findes via AirBnb. Det er muligt at bestille morgenmad i Café SommerSild.
Café SommerSild Eget Røgeri, og her serveres simpel, smagfuld mad, af lækre råvarer. Her kan også afholdes bryllupper mm. Link
Skarø Iscafé – Bistro – Købmandsbutik Ligger 600 meter fra havnen. Der er også mulighed for at have selskaber. Link
Martin Andersens bod Som indfødt Skarøbo driver Martin et økologisk landbrug på Skarø. Martins bod er på Østerhovedvej. Udvalget er afhængigt af sæsonen.
Vandre- eller cykelture Selvom Skarø ikke er så stor, byder den stadig på naturoplevelser. Kysterne er flade, og dette er helt specielt. På Skarø er der strandenge, diger og sandrev. På Skarø er der fine afmærkede trampestier langs havet og tværs over marker. Disse kan man bruge til rundture. Der er også lavet fine små rastepladser på øen.
Guidet tur rundt på Skarø En gruppe Skarø-beboere tilbyder guidede ture. Link
Find Haletudser eller tag på Kystsafari på Skarø Link
Ø-passet I Ø-passet er der inspiration til at besøge 38 danske øer. Passet gør det sjovt at læse om øerne, samt samle skrabe silhuetter af de danske øer i det. I havnen eller på færgen kan du finde en plade med øens silhuet og en speciel pen, som du gnider ø-silhuetten ind i passet. I Ø-passet er der oplysninger om de 37 øer, sejltiden og afstanden, antal beboere, øens areal, samt en lille beskrivelse af øen. I passet er en QR-kode. Brug mobilen til at scanne dig direkte til øens hjemmeside. Find Ø-passet på Facebook og Ø-passets hjemmeside Ø-pas skrabet er i havnehuset i Skarø havn.
Strande Der er en badestrand til venstre ved havnen, men den bedste badestrand er ved Alhovedvej ved vestkysten eller ude fra Skarø Rev.
Boldbane Bag stranden ved havnen er en boldbane med fodboldmål.
Lystfiskeri Langs kysten er der gode fiskemuligheder, bedst er Skarø Rev på Skarø Odde eller ved havnen omkring anløbsbroen. På Skarø rev er det vadefiskeri, og der fiskes på det yderste af pynten, da det bliver temmelig dybt et stykke ude.
Skarø Apotekerhave Apotekerhaven er en gratis åben have, hvor du kan gå rundt og se planter, som før blev brugt som medicin og plantefarve. Adressen er Østerhovedvej 7.
SkarøFestivalen I juli afholdes 3 dages musikfestivalen under navnet: Love In – Festivalen på Skarø. Dette er en solid mikrofestival, hvor 1000-15000 gæster kommer. Festivalen har eksisteret siden 1994. Link
Ølejr I over 40 år har det været Ø-lejre på Skarø. Der er forskellige temaer gennem hele sommeren. Link
Skarø Kirke Skarø har siden år 1900 haft egen kirkegård og kapel. Inden da, sejlede Skarøboerne til Drejø hvis de ville foretage kirkelige handlinger. Denne sejltur kunne være barsk i de små både, særlig om vinteren. Alle begravelser blev også afholdt på Drejø, hvilket var udfordrende da der kun var en bro på Skarø. Skarø´s lille kirke, kapel blev tegnet af en arkitekt fra Odense. Håndværkerne der byggede kom også fra Odense. Prisen på kirken var 6500 kr. I 1920´erne fik kapellet status som kirke i Drejø Sogn. Skarø kirke har gennemgået en stor renovering og blev genindviet i 2015. Til højre for kirken på kirkegården findes flyvergrave fra 1944.
Butik no. 7 Spændende butik fyldt med kunsthåndværk og unikke sager af Lene Corydon. Link til Facebook
Natur Skarø´s højeste punkt er 9 m over havet, sådet er en ret flad ø. Udover to strandenge, Revet i nord og Fælleden i syd og den kilometerlange Skarø Odde, er øen opdyrket. Den udyrkede natur er levested for vadefugle som bla. rødben og strandskader, samt ynglekolonier af havterne og klyde. Der lever op mod 50 forskellige fuglearter på Skarø. Skarø Odde er vildreservat, og der er derfor ikke adgang i fuglenes yngletid 1. marts til 15. juli. I flere af øens vandhuller lever grøn frø, grønbroget- og strandtudser, og det vil sige, også haletudser. På Skarø er der mosegrise, disse kaldes af Skarboerne for jordrotter, da de ødelægger digerne. På stranden kan man kigge på fisk, krabber, rejer og vandinsekter. På Skarø er der ingen store rovdyr, og derfor har haren gode vilkår. På den nordlige del af Revet går fritgående køer.
Kultur Læs om Skarø Kirke under praktiske & Aktiviteter.
Historie For 4000 år siden blev Skarø til en ø, da havspejlet steg. Før det var øen landfast med Drejø og Tåsinge. Siden har havet på læsiderne bygget strandvolde, og gnavet i øens fremspringende punkter. Der har boet mennesker på Skarø siden stenalderen, men den blev dækket af skov og brugt til jagt for kongerne. I højmiddelalderen (1200 tallet) blev øen bebygget, af folk fra Tåsinge. Der levede man af landbrug og lidt fiskeri. Disse folk var driftige øboere, og i 1480 klagede svendborggenserne over, at beboerne på mange af de sydfynske øer (heri Skarø) byggede havne og drev handel med Tyskland, dette var ellers kun tilladt af Svendborg og andre købstader.
Skarø by ligger midt på øen, og har været delt i to, med hvert sig fællesareal og gadekær. I 1700-tallet blev den sidste skov fældet, og øen blev beboet. Jorden blev i 1821 delt mellem bønderne, der hver fik sin egen mark. Indtil der, var øen delt i 3 fællesmarker. Vange, Vester Mark vest for byen, Lille Mark syd for byen og Vænget, nord for byen. Vejene der går vest og øst fra byen er de gamle vangeskel, linjer der stammer fra middelalderen.
Engang var der en del tvillingegårde i bindingsværk, men de var rene brandfælder, og blev derfor delt og bygget i sten, da bønderne fik selveje omkring århundredeskiftet. Tilbage i 1903 var der 11 gårde, og 18 huse med jord på Skarø. Der levede omkring 200 mennesker. 5 gårde er flyttet udenfor byen.
Skarø betyder “udfald i havet ved randen af sejldybet”. Skarø hører til Drejø Sogn sammen med Birkholm og Hjortø, hvilket de har gjort siden 1550.
Skarø var første ø i rundturen Svendborg – Skarø – Drejø – Svendborg.
Det var *bare* Alfred og jeg på tur. Heldigvis er Alfred helt vildt med at besøge øer, så vi hygger os vældigt. Sejlturen var stille og rolig, og tog de lovede 30 min. Vi gik i land og ind af Skarø Brovej, der fører os ind mod Skarø by. Vi gjorde allerede stop ved havnens hus, da vi som sædvanlig lige skulle have styr på Ø-passe skrabet – til os begge 😉
Omkring 50 m fra havnen spotter Alfred et par fodboldmål, han er lidt fascineret af den, for den er trekantet. Vi går videre og kommer forbi først teltpladsen og så café Sommersild. Der ser hyggeligt ud, og vi ærgre os lidt over at vi ikke skal overnatte på Skarø. Vejret var dansk sommervejr, så regnen kom og gik, og den kom netop, da vi kom ind i det *store* kryds på Skarø, hvor vejene Skarø Brovej, Østerhovedvej og og Alhoved vej mødes. Her ligger netop også Skarø Is, så det var en god *undskyldning* for at kalde det is-tid. Vi gik ind i Bistroen og valgte et lækker mix af 2-3 kugler. Isen nød vi i nogen lokaler lige ved, hvor der også var loppesalg. Vi studere tingene nøje, mens regnen silede.
Vi fortsatte ud af Østerhovedvej. Her gik vi bla. forbi Skarø Brandstation, hvor der bla. står en stor vandbeholder udenfor i flot rød. Vi gik forbi en lille vejbod, hvor der var lidt friske kartofler og æg. Vi fortsatte til Butik No. 7, hvor vi snusede lidt rundt og så den fine kunst og hjemmelavede flasker med Skarø Dram, som indeholder honning og citron. Videre kom vi til Skarø Apotekerhave. Her snusede vi rundt og så på urter. Skøn have, som helt klart er et besøg værd.
Herfra gik vi helt ud til vandet med Østerhovedvej. Vi stod lidt og fortsatte derefter til højre af Kalveløkke. På et tidspunkt kunne vi derfra gå langs en af markerne og endte ved Skarø Kirke, som ligger på Søndre Stænge. Selve kirken var desværre lukket pga. Corona, så vi nøjedes med en rundtur på kirkegården.
Vi gik fra kirken i retning ind mod Skarø By, og kort inden drejede vi mod vest af Alhoved vej, som førte os helt ud vest på, hvor der er en dejlig strand. Vejret var ikke lige til en badetur, men lækkert var der. Vi gik samme vej tilbage mod Skarø By, og igennem den og tilbage til havnen.
Jeg vil anbefale at man har mere tid end vi havde, hvis det stod til mig skulle vi mindst have haft en hel dag på Skarø, eller en mini ferie.