Rundtidanmark-flag

Nyord

nyord-kort

SE HVOR
NYORD
LIGGER ⇨

rundtidanmark.dk

Nyord ligger i farvandet mellem Møn og Sydsjælland.
Øen ligger i hjertet af Møn´s UNESCO biosfæreområde.
Farvandene omkring er Natura 2000 område og Nyords strandenge er Østdanmarks største fugleområde.

Nyord By er bevaret igennem århundreder, og himlen over øen er uforstyrret for lysforurening og er derfor en del af Nordens første Dark Sky Park.

De ca 34 øboere fra Nyord kalder sig Noorboerne, de lever et ret uforstyrret hverdagsliv, og respekter derfor forbuddet mod bilkørsel i Nyord By, og benyt P-pladserne hhv. ved Hyldevang Naturcenter eller ved indkørslen til byen. 
Hold altid din hund i snor og ryd venligst op efter dig selv.

Der er borde og bænke ved P-pladsen og ved havnen, hvor der også er offentlige toiletter.

Øens hjemmeside

Der blev bygget en bro mellem Møn og Nyord i 1968.
Den har med en enkelt lysreguleret vejbane.

Fra Stege kan man følge Ulvshalevej hele vejen dertil.

Oprindelig var halvøen Ulvshale på Møn adskilt fra resten af Møn via en stor lagune, kaldet Veddelen.
Inden 1970érne var Veddelen en sø omgivet af våde enge, og området var af stor betydning for engfugle.
Herefter blev der opført et dige og opstart af pumpeaktiviteter, hvorpå Veddel-lagunen blev omdannet til tørre enge, og områdets værdi for engfugle er i dag lille.

Dette ændrede drastisk miljøet på strandengene pga. et stort influx af rovdyr, især ræve.

Position 55°02,4’N / 12°11,6’E

Havnen ligger ved byen på Nyord, som ligger på en bakke af morænejord, hvilket giver læ til lystbådehavnen.

Der er EL på broerne, cykeludleje, grillplads, Købmand, offentlig transport, restaurant, strand, toilet, bad og wifi.
Adresse: Nyord Havnevej 

Herfra kan man sejle med Postbåden rundt i området. Kig under aktiviteter for at finde mere info.

Hyldevang shelterplads
Placeret ved Hyldevang Naturcenter
4 shelters med ildsteder, bålhytte, urtehave og naturlegeplads
Adresse: Ulvshalevej på Nyord
Link

Strågården
Feriehus og B & B værelser.
Adresse: Nordgade 7
Link

Nyord B&B – Aksgården
Ældre charmerende gård i et hyggeligt landsbymiljø.
Aksgården er en ældre lodsgård.
Adresse: Aksvej 8
Link 

Gæstehus
Adresse: Strandstrædet 3
Bent og Yrsa Hansen – tlf. 28185076 / 28611016
Link

Lollesgaarden
Restaurant Lollesgaard er placeret i dejlige omgivelser, den har en dejlig have og hyggelig krostue.
Den har eksisteret siden 1947.
Link

Noorbohandelen
Danmarks første specialforretning for spirituosa med egen import og produktion.
Caféen byder på forfriskninger og i butikken sælges Nyord sennep, lokale specialiteter fra Møn & Sydsjælland samt kunst og håndværk fra eget værksted.
Udstillinger med værker fra gæste kunstnere.
Adresse: Nyord Bygade 1
Link

Lillebod
Butikken med dagligdavarer og kiosk, samt gas, petroleum, diesel, garn, strikkepinde og nåle til filtning m.v. Uldtæpper, trøjer og sokker. 
Adresse: Grusvejen 4

Strand 
Ved havnen kan man bade.

Vandresti
Start dit besøg på Nyord på Hyldevang Naturcenter. Her finder du en bi-venlig have, et insekthotel, informationstavle, shelters, handicapvenlig fugle udkigsplatform og legeplads
Vandrestien *Under Grøfterne* fører dig til Nyord By på 5-10 min. 
med fokus på de vilde bier på Nyord.

Fra havnen kan er der en vandresti langs vandet mod vest. Denne fører dig til Tænkebænken, og videre til Vesternæs udsigtspunkt. Man kan også køre ud til Tænkebænken ved at følge Ulvshalevej helt i bund på Nyord.

Camønoen – vandrerute på Møn, Bogø og Nyord.
Link 

Hyldevang Naturcenter
Her er 4 shelters med ildsteder, bålhytte, urtehave og naturlegeplads
Adresse: Ulvshalevej på Nyord
Link

Fiskeri
Fra Nyorbroen kan der fiskes efter aborre, fladfisk og ørred.
Der er de bedste forhold om sommeren, men i foråret og efteråret kan der også opleves trækkende havørreder.
Optimal fiskeri er i stille vejr, og det gælder det om at time sit fiskeri, så der fiskes lige omkring vandvendingerne, og når tidevandsstrømmene er stærkest.

Jagt
Nyord er en fredet ø, men der er steder hvor der må jages. På de fjerne liggende arealer af nordengene.
Nyord Jagtforening – Link

Fugletårn i Nyord Enge
Det er Fugleværnsfondens fugletårn der har udsigt over Nyord Enge.
Herfra kan man se udover de største og mest fuglerige strandengsområder i Østdanmark.
Tårnet er åbent og overdækket i to etager og der er platform med adgang for kørestole.
Link

Dark Sky på Nyord & Møn
Her kan du se det der kaldes *Dark Sky* – som er en enestående nattehimmel beskyttet mod lokal lysforurening.
Nyord & Møn er udnævnt som Nordens første Dark Sky Park & Community.
I månederne fra september til marts, hvor der er flest mørke timer er det oplagt at nyde nattehimlen – det kan opleves året rundt.
På en klar sommernat kan Mælkevejen ses som et bredt mælkehvidt bånd af lys hen over hele himlen, og i augusts varme nætter kan der ses stjerneskud og i efteråret Andromeda-galaksen, en lille tåget sky på nattehimlen.
På en sommernat kan du se Mælkevejen som et bredt mælkehvidt bånd af lys, der strækker sig over hele himlen.
Augusts lune nætter kan du bruge på at tælle stjerneskud, og i efteråret kan du se Andromeda-galaksen, som en lille tåget sky på nattehimlen.
Strågaarden på Nyord arrangerer ture 
Link
Månekalender lavet af Strågaarden 
Link

Postbåden
Postbåden, som stammer fra start 1900-tallet er blevet renoveret og sejler igen passagerer og cykler i sommersæsonen, mellem Nyord, Sydsjælland og Stege.
Kontakt / booking 20875138
Link

Lods Museum
*Møllestangen* – Lodsudkigshuset, blev af Dronning Margrethe II i 2013 indviede som Danmarks mindste museum.
Adresse: Møllestangsvej 13

Nyord Sennep
Bygningen mellem Noorbohandlen og Nyords lokalhistorisk udstilling er den 8 kantede møllebygning.
I møllen kan man se hvordan sennepsfrø bliver vormalet, maischet og til sidst til sennep.
Senneppen er fremstillet koldformalt og i ren håndarbejde efter den bedste danske senneptradition.
Om sommeren kan børn lave deres egen Nyord sennep.

Sennep typer: æblesennep, æble-karamel sennep, honningsennep, romsennep, whiskysennep, ølsennep, stærk-sød sennep, urtesennep, grov sennep & stærk-brun sennep.
Der er smagsprøver i Sennepmøllen.
Nyord Sennep Møller adresse: Nyord Bygade 1
Link

Runas Glaskunst
Runa Hellesøe er glaskunstner.
Butikken ligger i det gamle fiskerhus i haven.
Adresse: Hans Henriks Stræde 6
Link

Børges markskur
I 1800-tallet lå der 9-10 skure langs hovedvejens på Nyords nordside.
De tilhørte de gårde, der ved jordudskiftningen efter landboreformen fik marker mod nord.
Her kunne bønderne opbevare deres redskaber, så de ikke skulle transporteres helt inde fra landsbyen.
Idag er der 3 markskure. 1 af dem er iværksat, mens de 2 andre ikke er i særlig god stand.
Bygningen der er renoveret står åben for gæster, og der er sat bænke og borde op.
Herfra er udsigt over Bøgestrømmen på den ene side og Nyords enge til den anden.
I skuret er der en fin udstilling om øen Nyord, fugle, natur, jagt, naturpleje mm. – samt du kan opleve en mini-model af stjernehimlen, og du kan scanne QR koden og logge dig på Hyldevang Naturcenters lokale Wi-Fi med en fortælling om svalernes rejse.

Nyord Kirke
Kong Christian d. 8. bevilgede kirken efter pres fra provst Daniel Smith fra Stege.
Han fandt Noorboerne ugudelige og var bekymret for børnenes skolegang.
Han mente de behøvede en skole og kirke, samt en præst som også var lærer.
Arkitekt Otto Glahn blev valgt. Nyords kirke er 8-kantet og passer perfekt til grundstykke kirken står på.
I 1846 lå dette stykke ubenyttet jord mellem gårdene.
Der var egentlig plads til en langkirke parallelt med enten Nordgade eller Søndergade, men for at muliggøre en opførelse af præstegården og skolestuen syntes en kompakt centralbygning oplagt.

En opfattelse er at Nyord Kirke er en efterligning af Frederiksberg Kirke på Runddelen.
Arkitekten har haft mange forbilleder fra hans mange rejser.
Den slags bygninger var ofte et symbol der passer med mange religioners forestilling om ét religiøst centrum eller overhoved – altså én Gud i centrum, som menigheden samles om.
Dette gælder både for kristendommen i den katolske og protestantiske form og Islam.
Centralbygningen med eller uden kuppel, præger gennem hele historien disse religioner.
Formen skaber samling og intimitet, og den giver plads til flest på mindst mulig plads.

Nyord kirke var opført med et kirkespir, men dette blev ikke holdt ved lige, da der ikke var nogen trappe til det.
I 1890 blev det så revet ned, men folk savnede deres smukke spir og de søfarende deres sømærke, og der blev sammensat en komité for at få spir på kirken igen. Der blev afholdt et gevaldigt marked, og de fik et tilskud fra kirkeministeriet, og spiret blev genopført i 1924. 
Link

Natur
Nyord er en 5 km2 stor moræne bakke *højjorden*. Den er omgivet på nord- og østsiden af saltenge, som afgræsses om sommeren og oversvømmes af saltvand hver vinter.
Nyord by og den dyrkede jord ligger på højjorden.
Engene er rigt på plante- og fugleliv, og blandt de bedste levesteder, samt træklokaliteter for vade- og svømmefugle i øst Danmark.

Midt på landevejen (Ulvshalevej) på Nyord står et fugletårn, hvor fuglelivet kan studeres. Dette er et observationstårn på Nyord Enge af Fugleværnsfonden.
På grænsen mellem engene og højjorden er Hyldevang Naturcenter. Dette er Nyords eneste udflyttergård fra 1904, som blev nedlagt og åbnede i 2008. Her findes også en dufthave, shelter, bålhus og plancheudstillinger i madpakkehuse.

Nyords strandenge er ca 420 ha. 186 ha af dem er ejet af Fugleværnsfonden. Ca. 290 ha af engene er jagtfri. De sydlige strandenge indgår i det 100 km2 store Ulvhale-Nyord vildt- og fuglereservat. Heraf er 20 km2 helt jagtfrit i Hegnede Bugt, den sydvestlige del af Ulvhale og sydengene på Nyord. Fra det offentlige fugletårn ved vejen mellem Nyord By til broen er der udsigt over strandengene og Bøgestrømme, Hegnede bugt og Stege bugt omkring Nyord.

Fuglene flokkes på Nyords strandenge, da de kan finde orme, snegle og andre smådyr i den muldrede bund. Man kan også møde hugorme og snogen på heden, og sommerfugle tiltrækkes af de blomstrende enge. Der kan bla. ses ørne og falke mfl.

Her er 20 arter af vadefugle, ænder, måger og terner yngler i reservatet. Nyords enge er et af de sidste steder i øst Danmark, hvor man kan se ynglende stor kobbersnepper, og nogen gange brushane og almindelige ryler. Nyord er også møde sted hvert år i august for svaler.

Rundt på Nyord lever der også harer og fasaner.

Ræve
Etableringen af broen mellem Møn og Nyord fik ræve de samme fine adgangsmuligheder som mennesker. Dette betød at antallet af ræve er steget drastisk på øen. For at genskabe Nyord som rævefri ø opføres der i regi af projektet en rævesikring af broen til Nyord. Denne rævesikring skal kun hindre adgangen af ræve og evt. grævling, men ikke mink, mår og rotter (praktisk umuligt). Det er afgørende, at rævesikringen ikke giver yderligere gener for de fastboendes passage over broen, og at rævesikringen ikke skæmmer broen og udsigten til Nyord.
Link til Naturstyrelsens hjemmeside om Nyords Enge og Veddelen.

Planter
På Nyord strandenge kan man finde den gule kær-svinemælk, den hvide nikkende limurt og slangetunge, som er en slags bregne.
På græsningsområderne trives orkideer som maj-gøgeurt, kødfarvet gøgeurt og bakke-gøgelilje.

Naturstyrelsen om Dyr og planter på Nyord og Ulvshale – Link 

Nyord By
Byen er som en af de sidste i Danmark, en landsby der har bevaret sin størrelse og plan fra før landboreformen i det 18. århundred.
Kun en gård af de 20 gårde blev flyttet ud af byen, det nuværende Hyldevang Naturcenter.
Gårdene ligger i en halvkreds, med smalle gader og tegner stadig byens form. 
Gårdene kan opdeles i 3 grupper efter alder og karakter:
– I nordøst er den ældste gruppe – de har her lave og smalle længer.
– I nordvest er den yngste gruppe, og i syder de ombygget ældre gårde.
Byen er fremhævet og ligger bekvemt i terrænet, og fra søsiden kan man se de næste parallelle tage over hinanden. Kommer man fra landsiden, er det overalt en klar afslutning mod markerne. Den sluttede byform skyldes den halvkreds af gårde (før nævnt), der ligger i kanten af landsbyen. Et andet træk, er forholdet mellem byen, havnen og stranden for nede for byen. Byen er også meget grøn pga. hegn og hække overalt i Nyord By.

I 1846 var der efterhånden så mange øboere at de ved kongelig mellemkomst fik bygget deres egen kirke. Dette blev en 8-kantede kirke, formentlig inspireret af Nyords søfarende.
Kirkens arkitekt var C. Glahn, og eftersigende samlede Noorboerne selv i vinteren 1845-1846 de fornødne sten til kirkens grund og indhegning af kirkegården, som anlagdes udenfor byen. Samtidigt blev der bygget en præstegård og skole.

Det lille øsamfund var stortset selvforsynende dengang. Farvandene har altid for Nyord haft en strategisk betydning for sejladsen i regionen, og allerede tilbage i vikingetiden førte ruter fra Gotland til Hedeby forbi Nyord. Dette røbes af en runesten på Gotland, hvor man kan læse at købmænd derfra passerede de smalle Ulvshale løb mellem Nyord og Ulvshale. Her var vandet nogen steder kun 0,5 m dybt lige ved sejlrenden, og allerede den gang var der behov for lodser, selvom der blev klaget over at de lignede sørøvere. (Læs under historie mere om lodseri)

Indtil 1968 foregik al transport til og fra Nyord med skib eller båd. Største delen af dette forgik i 1900-tallet med postbåden *Røret*. Denne blev søsat i 1902. Røret fragtede passagerer, maskiner og post mellem Stege og Nyord i 65 år. Dog var bådføreren ikke meget for at tage urolige heste og kreaturer med, så de blev ofte *svømmet* over ved Ulfshaleløbet. De blev trukket over fladvandet, derefter skulle de svømme, indtil de igen fik fast grund under fødderne.
Sukkeroer blev læsset på vogne, kørt til havnen og så igen med håndkraft lastet i stenfiskerskibet *Havfruen*. Sukkeroe-affaldet blev anvendt som dyrefoder, blev derefter sejlet retur til Nyord, hvor det igen blev losset med håndkraft. Da broen kom, var det en umådelig lettelse.

I august 2008 fik Noorboerne Postbåden tilbage efter 40 år uden, hvor den har været privatejet. Dette blev muliggjort af fondsmidler. Siden 2011 har den sejlet passagerer og cykler i sommerrutefart mellem Nyord, Sydsjælland og Stege.

Historie
Nyords ældste erhverv er jagt. Dette er ihvertfald det første der kan dokumenteres, kort tid efter istiden, udøvet af strejfende stammefolk. Dernæst kom fiskeri, og så landbrug i brondestenalderen.
Nyord havde fri jagt helt indtil 1960-70ernes jordspekulation og fredninger. Læs mere her om fund af pilespidser og af stenøkser – Link

I Valdemar Atterdags jordebog blev Nyord nævnt, og ifølge den, levede der hjorte på øen.
Nyord blev først sent bebygget og opdyrket.
Allerede tilbage i 1500 tallet var der lodser på Nyord, og fra 1721 var det et pligt at hver af de 20 gårde skulle deltage ved lodseriet (Kongelig forordning).
Nyordboerne levede af fiskeri og landbrug, samt af lodsvirksomhed gennem de lavvandede farvande rundt om øen.
Lodstvangen betød, at alle skibe der sejlede forbi skulle tage en lods om bord eller betale for lodsning. Øen blev kaldt Lodsernes ø, og hver af øens gårde havde pligt til at stille med en lods i det snævre farvand omkring Nyord, for der var lodstvang i Bøgestrømmen.

Fra 1657 til 1658 under svenskerkrigen søgte Svend Gjønge tilflugt på Nyord. Han og hans folk blev sendt væk af lensmanden Christoffer Lindenov, der frygtede svenskerne. Øen hørte til Jungshoved Len, og fra 1660 til Jungshoved Amt. Christoffer Parsberg ejede øen fra 1665, og fra 1671 ejede kronen den.

I 1763 brændte 15 gårde og huse ned, men heldigvis slag en gruoppe gårde i byens nordøstlige hjørne. I slutningen af 1700 tallet var der 20 gårde, med 120 beboere, samt yderligere 50 daglejere, husmænd og søfarende, så i alt 170.
Ved udskiftningen flyttede kun en enkel går ud, og 15 ligger stadig i Nyord By.

I 1769 solgte regeringen det mønske gods. Jorden med konge- og kirketiende blev købt af Nyords 20 gårdmænd. Øen var billig, men der var lodspligt, som først blev ophævet i 1879.

Trafikken gik øst om Nyord i det smalle og dybe ulfhaleløb indtil 1823. I dag ligger Nyord-broen der. Indløbet mod Østersøen sandede mere og mere til, og farvandet vest om Nyord mod Sjælland blev uddybet og gjort til farvand.
I midt 1800-tallet passerede ca. 3000 skibe her om året, hvilket gjorde lodseriet til øens største indtægtskilde. Noorboernes pligt og eneret til at lodse skibe gennem Ulvshaleløbet, var dels indbringende og risikabelt, idet hver lodser hæftede personligt for skib og last. Der blev opført et  lodsudkigshus *Møllestangen* på øens højeste punkt i udkanten af Nyord By, da staten overtog lodsvæsenet i 1880érne. I overgangsperiodens i 1897 var 18 skibe, 4 både og 30 joller hjemmehørende på Nyord.
Nyord Havn blev i 1888 anlagt nedenfor byen, ud til dybere vand, hvorved forholdene blev bedre for laste- og lodsning. Fra 1902 til 1968 blev Nyord Havn betjent af postbåden Røret, der sejlede i rutefart mellem Stege og Nyord, indtil broen mellem Møn og Nyord blev anlagt i 1968. Røret blev i 2011 restaureret på Rødbyhavn Bådeværft, og tilbageført til sit oprindelige udseende fra 1910-1920.

Nyord fik i 1890 sit eget mejeri, dette blev i 1898 til et andelsmejeri med en ansat mejerist.

I ca 1900 blev det første af de typiske markhuse bygget på Nyord. Fordi gårdene stadig lå i landsbyen, opstod der et behov for opbevaringshuse i nærheden af markerne. Der var opført ca. 10 huse på hovedvejens nordside, og de tilhørte de gårde, der ved jordudskiftningen efter landboreformen fik markerne mod nord. I dag er der kun 3 af disse markskure tilbage, hvor 2 af dem er i forfald.
*Møllestangen* – Lodsudkigshuset, blev af Dronning Margrethe II i 2013 indviede som Danmarks mindste museum.

I omkring 1900 tallet boede der 365 mennesker på Nyord. Dengang var der kundeunderlag til 5 butikker. En af dem bar navnet *San Souci* (uden sorger) på muren, efter Nyords første kro fra 1774. Denne blev af sin sidste ejer købmand Lilly Hansen drevet i over 50 år.

Min viden om Nyord inden mit besøg var ikke eksisterende, så jeg blev meget positivt overrasket.

Jeg kørte turen fra København, med et par stop på Bogø, Møns Klint inden.

Dagen var en dag med tæt tåge over hele det sydlige Danmark, så besøget blev lidt anderledes end på en dag med blå himmel.

Jeg kørte hen til broen, ventede på det blev grønt, og kørte derefter over på Nyord af den smalle bro. Efter et sving til venstre, kom den længste lige vej jeg længe har set. Engene omkring vejen var helt flade, hvilket gav et meget øet indtryk. Det var sidst i februar 2021, hvilket naturligvis kunne afspejles i farverne i naturen.

Det første jeg så var et smukt fugletårn. Det skulle naturligvis besøges! Udsigten deroppe fra var virkelig fin, og trods tågen, kunne jeg se langt. Engene kom virkelig frem, med alle vandhullerne. Langt mod vest kunne man se markerne og byen.

Jeg kørte videre af Ulvshalevej, og fortsatte ad grus stien, helt ud på vestkysten af Nyord. Her var Tænkebænken – og stierne der gik nordpå til Vesternæs udsigtspunkt, samt ned sydpå til Nyord Havn.

Jeg kørte tilbage mod byen, hvor jeg både så fasaner og harer.

Jeg parkerede lige inden jeg kom til byen og gik ind – Det er forbudt at køre helt ind, da vejen er meget smalle.

Nyord By er af den helt gamle stil. Gårdene og husene ligger helt tær, med stengærde og træer overalt – virkelig idyllisk – og sikkert endnu mere til foråret, sommer og efteråret.

Jeg gik forbi B & B, og ned til havnen. Her så jeg mig lidt omkring, og kiggede på de fine gamle havnehuse / skure. Havnen var fin modernet, og der var strand lige ved siden af.

Jeg gik tilbage og op forbi kirken, virkelig en anderledes kirke, som er 8 – kantet!

Igen kunne jeg have brugt meget mere tid på øen, men desværre måtte jeg gå tilbage til bilen herfra.

Nyord kan anbefales, især hvis man vandre eller er fugleinteresseret. Her er også shelter ved Nyord Naturcenter som man kan booke.

- Fotos fra Nyord -

- Andre oplevelser ved Lolland, Falster & Møn -

Nykøbing F. gamle Vandtårn

Nykøbing F. gamle Vandtårn

Det Gamle Vandtårn i…

Gedser Fyr

Gedser Fyr

– Gedser Fyr –…

Nakskov /

Nakskov /

Nakskov / – Lollands…

Barneholm

Barneholm

– Barneholm – –…

Nykøbing Falster /

Nykøbing Falster /

– Nykøbing Falster –…

Nakskov Fjord

Nakskov Fjord

– Nakskov Fjord –…

Femern Bælt

Femern Bælt

– Femern Bæltet –…

Smålandsfarvandet //

Smålandsfarvandet //

– Smålandsfarvandet | Smålandshavet…

Stege / Møn

Stege / Møn

– Byens grundplan stammer…

Nysted Vandtårn

Nysted Vandtårn

Smukt gult vandtårn –…

Nysted Gl. Rådhus med klokkespil

Nysted Gl. Rådhus med…

Klokkespillet er kreeret af…

Nysted Havn & Fiskerhuse

Nysted Havn & Fiskerhuse

Havnen med et idyllisk…

Nysted /

Nysted /

Danmarks sydligste købstad –…

Gedser Odde

Gedser Odde

Danmarks sydligste punkt –…

Færgen Ida

Færgen Ida

Sejler mellem Bogø og…

Det smilende vandtårn

Det smilende vandtårn

Sakskøbing vartegn – Vandtårnet…

Mølleporten i Stege

Mølleporten i Stege

Den ene af landets…

Nyord Kirke

Nyord Kirke

Den ottekantede kirke i…

Lodsudkigshus Møllestangen – Nyord

Lodsudkigshus Møllestangen – Nyord

Danmarks mindste museum –…

Dronning Alexandrines Bro

Dronning Alexandrines Bro

Broen der samler Møn…

Lang badebro ved Stege

Lang badebro ved Stege

Lang bro ved ud…

Bogø Dæmningen

Bogø Dæmningen

Dæmningen der samler Bogø…

Badebroen ved Marielyst Strand

Badebroen ved Marielyst Strand

Lækker strand på Falster…

Naturreservatet Saksfjed-Hyllekrog

Naturreservatet Saksfjed-Hyllekrog

– Fugleværnsfondens område –…

Vilde heste ved naturreservatet Saksfjed-Hyllekrog

Vilde heste ved naturreservatet…

Det sydlige Lolland Vilde…

Hyllekrog Fyr

Hyllekrog Fyr

Vandretur med smuk udsigt…

Lungholm Gods

Lungholm Gods

Gods på Lolland Lungholm…

Tulipanmark

Tulipanmark

Der findes 150 arter…

Lupinmarker

Lupinmarker

Staudelupiner til frøavl –…

Ejegod Mølle

Ejegod Mølle

Hollandsk vindmølle ved Nykøbing…

Frie Vilje – Maribo trold

Frie Vilje – Maribo…

– Lollands Trold –…

Nykøbing Falster vandtårn | udsigtstårn

Nykøbing Falster vandtårn |…

Vandtårnet fra 1908 –…

Maribo Domkirke

Maribo Domkirke

Kirken på Lolland fra…

Rapsmarker i Danmark

Rapsmarker i Danmark

De smukke gule marker…

Farøbroerne

Farøbroerne

Broerne der forbinder Sjælland…

Møns Klint

Møns Klint

Previous slide Next slide…

Fugletårnet ved Nyord Enge

Fugletårnet ved Nyord Enge

Et af Danmarks største…

Bogø Mølle

Bogø Mølle

Den vingeløse mølle Bogø…

Bogø Fyr

Bogø Fyr

Overnat i et fyr…

Eventyrstrædet på Femø (2020)

Eventyrstrædet på Femø (2020)

Femøs Eventyrstræde Hvor ligger…

Naturskønne Albuen

Naturskønne Albuen

Oplev Nakskov Fjord –…

Broen på Hestehovedet

Broen på Hestehovedet

Badebroen på Hestehovedet /…

Dodekalitten

Dodekalitten

Oplev Dodekalitten Et monument…

Trolde jagt

Trolde jagt

– Thomas Dambo´s Trolde…

Kontakt
Kristina Møller RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk