Historie
Både Store og Lille Okseø nævnes i Kong Valdemar d. 2. Jordebog fra 1231.
Her står de opført som kongelig ejendom: *Oxenör minor et major*.
Dengang var store dele af landet dækket af skove, men formentlig har øerne allerede dengang været brugt som græsningsarealer til kreaturer, og deraf kommet navnene Okseøerne.
Dronning Margrete 1. døde på et skib i Flensborg Havn af pest i 1412.
Ifølge et sagn var hun en kort periode begravet på Lille Okseø, hvorefter blev hun bragt til Sjælland og genbegravet i Sorø Klosterkirke og derefter i 1413 endelig som den første kongelige at blive begravet i Roskilde Domkirke.
I 1872 blev Okseøerne ramt af den voldsomme stormflod (som ramte det meste af det Sydfynske mm. også).
Alle øernes bygninger blev ødelagt, og stedet gik på tvangsauktion.
Lille Okseø gennemgik herefter en omskiftelig tilværelse, indtil 1881.
I begyndelsen af 1800 tallet blev der oprettet et gæstgiveri.
I 1881 købte advokat og notar Emil Ebsen fra Flensborg øen.
Meningen var at bruge øen til sommerophold.
Øen blev omdannet til en stor park med grusstier og bænke samt store krukker og figurer i antik stil, med fx. sfinks, løver, sarkofag og portal.
Parken er for længst forsvundet og øen er i dag ret tilgroet.
I 1919 overtog Rigmor Bardram Mayer øen.
I 1933 solgte hun den til den danske stat.
Lærerforeningen overtog øen i 1938.
I 1963 købte Københavns Lærerforening øen.
Her drives nu lejrskoler i bygningerne.
På Lille Okseø er der en fodboldbane og en græsplæne.
Øen er ikke offentlig tilgængelig.