Fanø

Der er supermarkeder:
– Superbrugsen, Nordby
– Spar, Nordby
– Rindby Supermarked, Rindby
– Dagli´Brugsen, Sønderho

På Fanø er der flg. spisemuligheder:

• Caféer

• Fastfood

• Restauranter

• Specialiteter; slagter, vaffel & Bolsje Hus

• Vejboder

VisitFanø har gjort det nemt!
Link

Turist Bureau
Der er turistinformation ved havnen (Langelinie 5) – den er kun bemandet i juli/august.

Hunde
Hunde skal hunde altid føres i snor i byerne, i sommerhusområderne, klitterne og plantagen.
Det samme gælder for strandeni perioden 1. april til 30. september.
Vis hensyn og tag altid en pose med til hundens efterladenskaber. 

Ø-pas stempler
Du kan finde Ø-pas stemplet flg. steder:
– Ombord på alle færger til og fra Fanø
– Nordby, Fanø Turistbureau.

Ø-passet
I Ø-passet er der inspiration til at besøge 39 danske øer. Dette pas er sjovt for børn og barnlige sjæle.
Der kan læses om øerne, samt samle skrabe silhuetter af de danske øer i det. I Ø-passet er der oplysninger om hver enkel ø, sejltiden og afstanden, antal beboere, øens størrelse, samt en lille beskrivelse af evt. oplevelser på øen du kan på øen.
Passet har en QR-kode. Brug din mobil til at scanne dig direkte til øens hjemmeside.
Ø-passer har en Facebook side, her kan du dele dine oplevelser med fotos og video.
Link 

Strande med blå flag:
På Fanø tilfører Vesterhavet vestkysten store mængder sand.
Dette skaber de karakteristiske brede strande med sandrevler parallelle med kysten.
Ved Fanø’s syd- og nordspids ligger kilometer brede højsande.
Disse kan være farlige at opholde sig ved pga. tidevand og evt. tåge.
Det bedste sted for badning er stykket mellem Fanø Bad og Rindby Strand.
Link

Strand aktiviteter
– Blokart
– Kite-Buggy
– Landboard
– One-wheelers
– Wind-, Kite-, SUP-Surf 
Link

Drageflyvningsfestivaler
Verden største dragetræf  – Fanø International Kite Fliers Meeting – afholdes hvert år i juni på Fanø.
5000 drageflyvere mødes og skaber en fest.
I 14 dage i midten af juni er der masser af drager i luften over Fanø. 
I begyndelsen af august er det børn og børneaktiviteter, der er i centrum, når Fanø Familie Dragefestival løber af stablen.

Vandreture
På Fanø er der afmærket 3 vandreruter, der viser et bredt udvalg af Fanøs naturtyper.
Ruterne er afmærket med gul farve på lave træstolper.
Hvis ruterne drejer sig, er træstolperne forsynet med pil i rutens retning.
Det er muligt at forkorte ruterne hvor der står *P*.
Turene kan godt kræve egnet fodtøj pga. vanskeligt terræn.

P1 Klitturen – ca. 3,5 eller 1,0 km
Ruten går gennem et smukt klitlandskab.
Her er der flere parabelklitter, næringsfattige klitsøer og kær.
Arealet er på ca. 150 ha hvor man kan opleve Fanø’s oprindelige landskab.
P2 + P3 Fuglekøjeturen – ca. 5,5, 3,5 eller 2,5 km
Denne tur går igennem et ca. 200 ha stort fredet område, samt forbi Annesdalbjerg udsigtspunkt og Albue- og Sønderho fuglekøjer.
Her oplever du et landskab med klitter og klithede, samt marskengene og Vadehavet.
P4 + P5 Pælebjergturen – ca. 4,0, 3,0 eller 1,5 km
Denne tur er i Fanø Plantage.
Her kan du nyde udsigten fra toppen af Pælebjerg.
Ruten er parallelt med Vesterhavet, hvor klitlandskabet er et meget kuperet klitlandskab med mange småsøer og kær.
Turen tilbage til udgangspunktet går via en betonvej, der er anlagt under 2. verdenskrig. 
Link

Cykelture
Fra nord til syd på Fanø er der 12 km.
Mellem alle byer og ferieområder er der cykelstier, hvilket gør det nemt og sikkert.
Man kan også cykle på stranden, men tæt ved vandet er sandet ofte meget løst og svært at cykle i.
Tæt ved klitterne er sandet hårdt og ligeså behageligt at køre på som en cykelsti. 
Midt på øen findes en række markveje og skovstier, hvor det også er tilladt at cykle.
Nogle er rigtig gode at cykle på, andre er ujævne eller med løst sand. 
I Fanø Turistbureau kan man få kort over cykelruterne.

Cykelruter
Rute 1:
Verdensarv Vadehavet – 42 km.
Denne cykeltur fører dig hele øen rundt til nogle af de mest markante naturtyper.
Vadehavet er et af verdens største tidevandsområder med uerstattelige naturværdier og unikke landskaber.
Derfor er Vadehavet af UNESCO udpeget som Verdensarv til glæde for nuværende og fremtidige generationer. 

Rute 2: 
Atlantvolden – 26 km.
Denne cykeltur fører jer rundt til nogle af de mest markante anlæg, der blev opført af den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig.
Mange steder på Fanø ses stadig grå betonbunkere spredt rundt i klitterne.
Det er resterne af Atlantvolden, et kæmpe forsvarsværk fra Nordnorge til Spanien, som det tyske forsvar opførte under 2. Verdenskrig for at forhindre en invasion fra de vestlige allierede. 

Rute 3: 
Panoramarute 404 – 26 km.
Panoramarute 404 (luft under vingerne) er det eneste af cykelforslagene på Fanø, der er afmærket.
Det står frit for at starte turen hvor som helst.
Denne beskrivelse er med udgangspunkt i Fanø Færgen.
Ruten giver jer mulighed for at opleve nogle af de mest spændende landskaber på den nordlige del af Fanø. 

Rute 4: 
*Big Five* – 37 km.
Denne cykeltur fører jer rundt til de 5 højeste bjerge på Fanø.
Bjergene er naturligvis ikke rigtige bjerge, men klittoppe.
De 5 klitter er spredt ud over hele Fanø.
De repræsenterer både forskellige stadier i øens udvikling, og fra toppene er der udsigt over nogle af de mest karakteristiske landskaber.  

Rute 5: 
Mountain Bike sporet er på 7 km og ligger smukt i den vestlige side af Fanø Klitplantage.
Link

Cykeludlejning
Link

Busser
Link

Legepladser
– Naturlegeplads, Fyrrevangen 5, Fanø
– Skovlegeplads, Landevejen 107, 6720 Fanø

Lystfiskeri
Søren Jessens Strand 
Fiskeriet på Fanø kan være svært.
Det er pga. lavvande sandede stræk, men netop Søren Jessens Strand i den dybe rende kan der findes fladfisk og hornfisk.
Link

Natur 
– Nordby
– Kikkebjerg Plantage
– Skovhaven
– Fanøs nordligste sandbanke – Søren Jessens Sand 
– Paradisdalen og Gåsehullerne
– Pælebjerg – Fanøs højeste punkt
– Skovlegeplads med eventyr
– Sælsafari til Galgerev
– Fuglekøjer 
– Annesdalbjerg med bålplads og shelter
Link til Naturstyrelsen

Rav
Havet skyller massere af ting op på stranden. Så hvis du er heldig kan du mellem tang og skaller finde havets guld – ravet.

Forslag til aktiviteter  & Oplevelser
– Skimboard
– One-wheelers
– Dragebygning
– Bubble Ball
– Blokart
– Sælsafari
– Kreative ting
– Dragebygning
– Mavedans
Link

Fanø for børn
Link

Museer & Seværdigheder
– Fanø Skiftfarts- og Dragtsamling
– Hannes Hus
– Fanø Museum
– Sønderho Mølle 
– Sønderho Kirke
– Nordby Kirke
– Søfartsmonumentet – Den ny Kirkegård – Sønderho
– Kunstladen
– Uldsnedkeren
– Sønderho Redningsstation
– Sønderho Brandmuseum
Link

Fanø Kunstmuseum
Link

Kirker på Fanø
– Sønderho Kirke
– Nordby Kirke
Link

Læs om Sønderho, Rindby & Nordpå Under Natur, Kultur og Historie

Natur

Klitter / klitheder
Klitter dannes, hvor sand har dannet små forhindringer fx. ved opskyllet tang, småsten eller lignende, hvor plantevækst efterhånden finder fodfæste.
Denne plantevækst er græsarter som hjelme og marehalm, der dæmper sandets fygning ved at skabe mere læ.
Begge disse græsser kræver og tåler tildækning med sand i perioder, og de vokser sammen med klitten.
Man kalder de klitter længest mod vest for *den hvide klit*.
Klitterne med den tætte pels af hjælme kaldes for *den grønne klit*.
I øst afløses *den grønne klit* af *den grå klit*, som er et plantesamfund på meget mager bund.
Efter den *grå klit* indvandrer hedelyngen, hvorpå området betegnes som klithede.

Sandflugt
Havet tilfører med tiden så meget sand til stranden, at det ikke overskylles ved alle højvande.
Dette sand kan nu blive så tørt, hvorpå det fyger i blæsevejr.
Sandet finder sit læ hvor det aflejres.
Det er sådan Fanø er opstået. 

Vesterhavet
Vesterhavet er meget lavvandet og er rigt på næring, især sammenlignet med andre havområder.
Fanøs tidevandets størrelse er på ca. 1,6 m.
Vesterhavet rummer en af de tætteste fiskebestande i verden.

Stranden
Vesterhavet tilfører Fanøs vestkyst store mængder sand.
Dette sand er det der skaber de karakteristiske brede strande, hvor der er sandrevler parallelle med kysten.
Ved Fanøs syd- og nordspids er der km. brede højsande, hvilket kan være et farligt sted at opholde sig pga. tidevand, samt tåge.

Plantagen
Fanø Plantage hører under Naturstyrelsen.
Tilbage i 1892 begyndte tilplantningen og i dag har den et areal på ca.  14 km².
Man anlagde den for at dæmpe sandflugten, samt for at producere træ.
I dag benyttes plantagen også til rekreative og friluftsmæssige formål.
Ca. 1/3 af arealet er ubevokset.
I plantagen er der overvejende fyrre- og granarter som bjergfyr, skovfyr og sitka.
Der er også forskellige løvtræarter, bla. birk, eg og bøg.
I Fanø Plantage er der store landskabsmæssige variationer.
I de tætbevoksede arealer skærer sletter og kærområder sig i forskellige størrelser.
Klitter veksler med småsøer og enge.
Besøg plantagen på de afmærkede ruter.

Marsk / strandenge
Fra Grønningen i nord, langs Fanø’s østkyst og til Hønen ved Sønderho, er der enge med varierende bredde.
Engene består i høj grad af materiale, der er aflejret af Vadehavet.
Nogle er sandede strandenge som Grønningen, andre marskenge der er mere klægholdige.
Klæg er aflejrede lerpartikler fra Vadehavet.
Marsk- og strandengene udnyttes til græsning samt høst af tagrør.

Vadehavet
Vadehavet er delen af havet, der ligger inden for De Frisiske Øer.
Navnet kommer af de store dele der er tørlagt ved lavvande.
Disse områder kaldes vader, og er spisekammer for utallige trækfugle.
Vadehavet er gyde- og opvækstplads for mange af Vesterhavets fiskearter.

Dyrelivet
Fanøs mest iøjnefaldende pattedyr vildkaninen.
De bor under jorden i gangsystemer, og er mest aktive om natten. 
Kaninen blev indført i 1913, og i dag forvolder den en del skade på markerne og i plantagerne.
I 1950 indførte man råvildt fra godset Valdemar Slot på Tåsinge.
Derudover findes der ræve, lækatte og harer på Fanø.
Kronvildt ses undertiden.

Stranden dyr
Konkylien, sømusen (søpindsvin), strandkrabben, amerikansk knivmusling, blåmuslingen, hjertemuslingen og stillehavsøsters.
Der er mange sæler i Vadehavet omkring Fanø.
Det siges, ca. 3000 spættede sæler, som er den mest almindelige art.
Link

Fugle
Fanøs fugleliv er præget af de enorme flokke af trækfugle, der hvert for- og efterår passerer øen.
De primære trækfugle er ande- og vadefugle.
Der er også mange rovfugle og spurvefugle der trækker over Fanø.
Vadefugle yngler også på Fanø, bla. regnspove og rødben.
Af sjældne fugle, er rørdrum og sandterne, som jævnligt kan ses eller høres.
Link

Flora
Der findes man forskellige planter på Fanø.
De særegne og varierede jordbundsforhold på øen betyder, at der findes en lang række sjældne planter.
I havklitten trives græsser, da de tåler sandfygning og udtørring.
I den *grå klit* er der planter, der kan klare ekstrem tørke og ingen næring.
I marskengene lever der planter, som jævnligt tåler at blive overskyllet af saltvand.
I klitheden blomstrer lyngheden i september.
På Fanø blomster der en række orkidéer som plettet gøgeurt, kødfarvet gøgeurt, majgøgeurt, sumphullæbe og nordens mindste orkidé: den ca. 10 cm høje hjertelæbe.
Den gule hjertelæbe er ret sjælden, selv om man leder på dens foretrukne våde områder på klitheden i juli og august, og den er som alle andre orkidéer fredet.
Forklaringen på Fanøs orkideer er, at havet har leveret kalken i form af muslingeskaller.
For blomsterkendere er der også muligt at spotte leverurt, baltisk ensian, klit-vintergrøn og mange flere.
Læs evt. mere på Naturstyrelsen om Fanø:
Link

Pælebjerg – Fanøs højeste punkt
Fanøs højeste punkt, Pælebjerg er 21 m.
Herfra er en fantastisk udsigt over havet, Fanø Plantage med små kær og et bølgende hedelandskab.
Bjerget ligger ved siden af en lille sø, Pælebjergsøen, med åkander og guldfisk (sølvkarusse). 
Disse guldfisk, der overraskende overlever, lever sammen med andre naturlige arter som guldsmedenymfer, rygsvømmere, vandkalve og skorpionstæger.

Kikkebjerg Plantage
Et varieret landskab, som vekslet mellem skov og åbne lyngarealer, samt udsigt til den store græseng Grønningen, på Fanøs nordrende.

Paradisdalen og Gåsehullerne
Paradisdalen løber mellem klitrækkerne fra sommerhus-området ved Rindby direkte ud i den vilde natur med moser og søer med rørsump, der kaldes for Gåsehullerne.
Det er et paradis for gæs og ænder i Gåsehullerne. Stedet har tiltrukket mange arter af andefugle som grågæs, krikænder, atlingænder, gravænder, skeænder mm.
De seneste år er Gåsehullerne groet mere til, og det har givet besøg af knopsvaner, gråstrubet lappedykker, skægmejser og græshoppesangere.

Læs mere på Naturstyrelsen:
Link

Geologi
For ca. 9.000 år siden fulgte kysten formentlig en linje fra den tyske ø Sild til Blåvandhuk i nord.
Ca. 1.000 år senere overskyllede havet de lavtliggende hedesletter. 
Dette dannede store sandvolde, som med tiden udviklede sig til den skærmende ø-barriere, der hedder Fanø, Mandø og Rømø.
Vadehavet blev i læ af øerne derved dannet.
Siden har tidevand, stormfloder og vind fået Fanø til at vokse mod vest.

Kulturhistorie
Der er fundet sikre vidnesbyrd om beboelse fra 1200-tallet.
Her nævnes Fanø i kongens jordebog som kronens ejendom.
Som fæstebonde har Fanø været et barskt sted at leve.
Tilbage i 1560-1660 rasede sandflugten stærkt over Fanø, og i 1700-tallet begyndte man for alvor at dæmpe sandflugten.
I år 1741 solgte Christian VI øen med jagt- og strandret til beboerne for 6000 rigsdaler.
Dette køb var starten på Fanø’s storhedstid.
Beboerne drev fiskeri, men skibsfart slog sig til i løbet af 1800-tallet.
I 1890 var befolkningstallet på 3529, og 100 år senere, i 1990 var befolkningstallet på ca. 3300.
Mange nuværende beboere arbejder stadig med fiskeri og skibsfart.

Fanøs fuglekøjer
Fanø er det eneste sted i Danmark hvor der findes fuglekøjer.
Dette blev en kort periode i Danmarks jagthistorie fra 1866 til 1931.
Da Jagtloven i 1931 blev ændret, blev det forbudt at fange fugle i fuglekøjer.
Det var tyskerne og hollændere i det sydlige tyske del Vadehavet opfandt denne smarte måde at fange fugle på, hvor man ikke behøver at løsne et skud.
Det var tilbage i 1600-tallet.
Fanø byggede i alt fire fuglekøjer.
De ligger alle på østkysten ved Albue Bugt i Vadehavet, hvor vildænderne søger føde.
Den mest almindelige fuglekøje, som fx Sønderho gamle fuglekøje, er en sekskantet dam på ca. 50 gange 50 m.
I hvert af de seks hjørner graves der en bueformet ca. 45 meter lang kanal, som diskret er overdækket med et net, og som ender i en ruse.
Læs mere på Naturstyrelsens website:
Link

Atlantvolden
Under 2. verdenskrig byggede tyskerne 300 bunkere i Fanøs klitter.
De fleste af de solide, grå betonklodser står der stadig og er åbne for besøgende.
Læs mere her:
Link

Navnet – Fanø
Fanø betød i 1200-tallet *den sumpede, dyndede ø*.
Et gammelt sagn siger, at øen er opkaldt efter en jættekvinde.
Fra Naturstyrelsens hjemmeside er flg. historie:
At der engang var to skibe, som skipperne havde opkaldt efter de to jættekvinder, Fenja og Menja.
Jættekvinderne havde en kværn, der kunne male guld, og to andre, der kunne male salt.
De to skippere gjorde jættekvinderne en tjeneste og fik som belønning hver en kværn, der kunne male salt.
Kværnene tog de ombord, malede salt og solgte det i forskellige havne.
I en storm strandede de to skibe.
Det ene på en sandbanke, der efter skibet fik navnet Menjø (Mandø), og det andet på en sandbanke, der efter det strandede skib fik navnet Fenjø (Fanø).
Ved strandingen flød der store skibsladninger salt ud i havet og gjorde vandet omkring Mandø og Fanø mere salt end andre steder i verden.

Fajancehundene
I vinduerne på Fanø kan man mange steder se fajancehunde. De er karakteristiske med sorte snuder og triste udtryk.
Disse var i perioden 1860-1900 den souvenir som alle danske søfolk blev forventet at tage med hjem til koner eller kæreste fra engelske havne.
Hundene er altid et par, og sidder deres bagdele vendt mod hinanden, symboliserer det troskab og tryghed. Kigger de to hunde ud ad vinduet, er manden på havet. Kigger de ind mod stuen, er manden hjemme.
I Nordby på havnen står en skulptur med hundene.
Link

Fanødragten
Dette er en grunddragt fra 1700-årene der moderniseres omkring 1800.
Der tilføjes nye elementer i årene 1800 – 1850.
I 1850-1890 finder dragten sit faste leje. 
Der var flere forskellige dragter til forskellige formål, men faconen er ens for dem alle.
Det er stofferne og farverne, der bestemmer, hvad dragten bruges til.
Link

Sønderho Mølle
Møllen blev opført i 1895.
I 1928 købte Fonden gallerihollændermøllen møllen.
Møllen der var klar til nedrivning er siden blevet restaureret i etaper. 
I 2003 blev den indviet i nuværende form.
Møllens enkle konstruktion bygger på århundreders erfaringer og er et imponerende stykke balancekunst.
Skrogets otte højben står faktisk løst på undermøllens murværk, og hatten – med vinger, vingeaksel, hattehjul og krøjeværk – hviler på bare 8 små jernklodser, der glider på et jernbånd i skrogets top. Egenvægten alene får det hele til at blive stående – i storm og stille!
Adresse: Vester Land 44
Link

Sønderho
På Fanøs sydøstkyst ligger Sønderho. Den er tæt ved en tidevandsrende, der tidligere har dannet en naturlig havn.
Byen er beskyttet mod stormflod af et dige.
Husene i Sønderho ligger alle i retningen øst – vest, de er meget velbevarede og deres ydre er ofte uændret fra skibsfartstiden.
Link

Nordby
Nordby ligger nord på Fanø, ud til Fanø Lo.
Dette er en tidevandsrende ved øens nordøstlige kyst.
Byen var en skibsfartsby som Sønderho i 1800-tallet.
Husene ligger også her alle i retningen øst-vest vendt.
På den tid var Nordby’s kontaktflade til fastlandet Varde og Hjerting.
Samtidig med at Sønderho’s udvikling stagnerede omkring 1850, fortsatte befolkningstilvæksten i Nordby, hvilket medførte en voldsom byggeaktivitet.
Nordby er ikke lige så velbevaret som skipperby som Sønderho.
I 1868 blev der anlagt en dampskibshavn på fastlandet ved Esbjerg.
Havnen overtog hurtigt næsten al sejlads og omsætning.
Nordby er i dag stadig en søfartsby, men også en handelsby og en forstad med færgeforbindelse til Esbjerg.
Link

Rindby
Rindby ligger omkring midt på Fanø, hvor øen er smallest.
Landskabet ved Rindby er fladt og der er ikke så mange klitter, men derimod af mindre landbrug.
Vest for Rindby findes et stort sommerhusområde spredt i et tidligere klitlandskab.
Øst for Rindby er der brede marskenge, der udnyttes til græsning.