Fregatten Jylland

Fregatten Jylland er et imponerende historisk skib, der blev søsat den 20. november 1860.
Det var det tredje skib i en planlagt serie på fire, hvor de to foregående var Niels Juel og Sjælland, søsat i henholdsvis 1855 og 1858. Jylland var det første skib i serien, der var udstyret med en fuldkraftsmaskine, hvilket gjorde det til en bemærkelsesværdig innovation for sin tid.

Skibet blev bygget af træ, men det blev også udstyret med en motor og en skrue, hvilket gjorde det muligt at sejle både med vind- og kraftkilder. Motoren blev fremstillet af det danske firma Baumgarten og Burmeister, og overvågningen af arbejdet blev ført af overmaskinmester William Wain. Dette samarbejde mellem Burmeister og Wain skulle senere blive grundlaget for det berømte industrifirma B&W.

Fregatten Jylland var symbol på en tid med teknologiske forandringer, hvor panserskibe langsomt erstattede træskibe. Selvom søfolk og officerer i starten var skeptiske over for denne udvikling, blev det tydeligt, at panserskibe var fremtiden efter Slaget ved Hampton Roads under Den Amerikanske Borgerkrig i 1862. Dette skifte betød, at fregatten Jylland repræsenterede en æra, der var på vej mod sin afslutning.

Selvom Jylland var en krigsmaskine, var den også et teknologisk vidunder og et bevis på dansk søfartshistorie. Med sin imponerende tophastighed på 14 knob var det flådens hurtigste fartøj, hvilket blev bevist under et kapløb ud for Møn i juli 1864. Fregatten Jylland står i dag som et symbol på en tid med store forandringer i søfartens verden og som et monument over dansk søfartshistorie.

Fregatten Jylland i dag

Fregatten Jylland befinder sig i dag som et museumsskib i Ebeltoft, Danmark.
Det er et af de mest populære turistmål i området og tiltrækker besøgende fra hele verden, der ønsker at udforske skibets imponerende historie og betydning for dansk søfart.

Fregattens Jyllands Tidslinje //

1860/ Søsætning – Fregatten løber af stablen på Holmen i København den 20. november kl. 12.
1864/ Slaget ved Helgoland. Fregatten Jylland deltager i krigen mod Preussen og Østrig.
1866-1874/ Togter. Uddanner sømænd på sejladser til Østersøen, Middelhavet, Atlanterhavet & Dansk Vestindien.
.1874/ Fregatten får saloner til sejlads med Christian IX og sejler Kongen til Færøerne & Island.
1874-1887/ Togter. I flådens tjeneste sejler fregatten på togter som repræsentant for Danmark.
.1874-1875/ Togt til Dansk Vestindien.
1876/ Sejler Kong Christian IX til Rusland.
1876-1877/ Togt til Dansk Vestindien.
1877/ Nordsøen og Østersøen.
1880-1881/ Togt til Dansk Vestindien
1886/ Nordsøen
1886-1887/ Togt til Dansk Vestindien, besøger Ebeltoft på vejen.
1892-1908/ Kaserneskib ved Holmen. Master, kanoner og dampmaskine fjernes. Indrettes som kaserne.
1908/ Solgt til ophugning. Fregatten købes tilbage inden den når ud af havnen.
1909-1910/ Udstillingsskib på rundtur i Danmark. Første stop er den store Landsudstilling i Aarhus. Fregatten er nu udstyret med mindre master og rig fra korvetten Dagmar.
1912-1925/ Telegrafskib, købt af godsejer Schou på Palsgaard ved Juelsminde. Indrettet med telegrafstation og bliver udstationeret ved Nørresundby under Første Verdenskrig.
1925/ Fregatten skal bevares, skal sælges til ophugning men reddes af “Komiteen til Fregatten Jyllands bevarelse”, som indleder landsinsamling.
1925/ Godsejer Schou dør og fregatten slæbes til København.
1930-1936/ Arbejdsløshedsprojekt i krigstid. Fregatten Jylland restaureres som et af statsminister Staunings store arbejdsløshedsprojekt med støtte fra Komiteen.
1944-45/ I vinteren beslaglægger værnemagten fregatten og bruger den som logi for tyske flygtninge.
1936-49 Logiskib. For at rejse penge til Bevarelsen, udlejes fregatten som vandrehjem for provinsskolebørn.
1947/ Fregatten synker i Københavns havn og hæves igen.
1950-1959/ Ved Holmen. Afventer skæbnen og undgår ophugning flere gange. »Fællesudvalget for Fregattens Bevarelse«kæmper for skibets overlevelse
1960/ Bugseres til Ebeltoft. Flåden godkender Ebeltoft som hjemsted for fregatten. Der arbejdes intensivt på at rejse penge til bevaringen
1979/ Museumsskib. Forsvaret overdrager skibet til *Den Selvejende Institution Fregatten Jylland*.
1983-1989/ Landsindsamling & Redning. I 1983 indledes en stor landsindsamling under protektion af HKH Prins Henrik. I 1989 påtager A.P. Møllers og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond sig alle udgifter til fregattens restaurering
1983-1994/ Restaurering. Fregatten Jylland bugseres i tørdok og gennemgår en omfattende restaurering.