- Knudsskov jættestue og langdysse -

På Knudshoved Odde, der strækker sig nordvest fra Sydsjælland ud i Smålandsfarvandet, ligger bondestenalderens storstensgrave som perler på en snor – se bla. Knudsskov Enghave Langdysse ca. 1,5 km. øst for. Disse grave vidner om, at området for mere end 5.500 år siden var tæt beboet.

Ved parkeringspladsen (Knudsskovvej 67, 4760 Vordingborg) på østsiden af Knudsskov, der tilhører godset Rosenfeldt, ligger to let tilgængelige og velbevarede gravanlæg – en imponerende jættestue og en langdysse med et enkelt stenbygget gravkammer. Fra parkeringspladsen fører et markeret stisystem ind gennem Knudsskov og videre ud på Knudshoved Odde.

Den store jættestue nord for parkeringspladsen er næsten intakt, fuldstændig dækket og beskyttet af en jordhøj, takket være den seneste af to restaureringer i 1989. Jættestuen blev fredet frivilligt i 1878 efter anmodning fra Nationalmuseet, der første gang beskrev anlægget to år tidligere. 

Jættestuen blev plyndret for en dæksten før 1876 under en skattejagt i højen. Skattejægerne brød ind gennem højens top ved at fjerne to dæksten over gravkammerets nordøstlige ende, hvilket gjorde stenalderkonstruktionen ustabil. Som følge heraf påbegyndte Nationalmuseet i 1917 en restaurering og delvis udgravning af graven.

Under restaureringen blev det opdaget, at jættestuens gulv var belagt med fliser, dækket af et kompakt lag ler. På gulvet fandt man flere genstande fra tragtbægerkulturen, herunder et intakt hængekar, slebne flintøkser og flintmejsler. Der blev også fundet menneskeknogler fra gentagne begravelser samt dyreknogler fra svin og får.

Da jættestuen forblev åben efter plyndringen, måtte museet igen restaurere den i 1989, da dækstenene var blevet ustabile og flere af bærestenene hældede faretruende. Erosionen havde også fjernet en del af jorden over kammeret, hvilket udgjorde en fare for de mange besøgende i området.

Ved denne restaurering fandt man en af de manglende dæksten, og med en tilført sten blev jættestuen genopbygget til sin nuværende form, som meget tæt ligner dens oprindelige udseende for omkring 5.200 år siden. Under udgravningen fandt man også spor efter datidens ardplov, som kun opfurede marken uden at vende jorden.

Jættestuen i dag

I dag er jættestuen, ligesom i oldtiden, dækket af en solid jordhøj. En membran er nu lagt ind for at beskytte mod regnvand. Udefra ses kun den lille sydøstvendte åbning fra den ca. 5,5 m. lange kammergang, der fører til det imponerende 7,3 x 2,4 m. store gravkammer, som er orienteret nordøst-sydvest.

Gravkammeret er opbygget af 16 bæresten, hvorpå de nu seks store dæksten, der danner loftet, er placeret med minimal overlapning. Mellemrummene mellem bærestenene i gravkammeret og gangen er udfyldt med tørmure, hvoraf omkring halvdelen er originale. De nye sten, der blev tilføjet under restaureringen, er af rødlig Nexø-sandsten.

I den sydøstlige del af parkeringspladsen ligger en rektangulær langdysse, ca. 14,5 x 9,5 m. stor.
Denne langdysse er jættestuens forgænger fra perioden 5.600-5.200 f.Kr. Midt på højen ligger en dæksten, der forsegler et lille rektangulært gravkammer, 1,5 x 0,9 m., med fire bæresten. Jordhøjen indenfor randstenskæden går op til underkanten af dækstenen, så selve gravkammeret ikke er synligt. I oldtiden var måske kun toppen af dækstenen synlig, da højen nu er delvist afgravet. Af den oprindelige randstenskæde ses nu 21 sten, hvoraf tre står i hver ende af langdyssen mod nordvest og sydøst.