Langeland

Indkøb
Rudkøbing har:
– Netto
– Fakta
– Aldi
– SuperBrugsen

Dagli´Brugsen:
– Hou, Lohals
– Snøde
– Tullebølle
– Humble
– Bagenkop

Spar – Humble

Min Købmand – Lindelse

Spise
Restauranter
På VisitLangeland er der en god guide omkring Langelands restauranter.
Link

Caféer
På VisitLangeland er der en god guide omkring Langelands caféer.
Link

Lokale smagsoplevelser
På VisitLangeland er der en god guide til lokale butikker som:
Slagter, fisk, kager, mejeri og gårdbutikker mm.
Link

Vandreture

Øhavsstien 
Denne vandreruter er i alt 220 km., som er delt op på 7 ruter.
Øhavsstien er meget alsidig og kommer rundt til mange naturområder, herregårde, landsbyer, købstæder mm.
Stien går igennem fugleområder og har smukke udsigter.
Øhavsstien er en trampesti, som er forbeholdt vandre. Den er afmærket.

Rute 4, 5, 6 foregår på Langeland.

Rute 4. Fra Svendborg til Rudkøbing
Kort 4

Rute 5. Fra Lohals, Tranekær til Stengade Strand
Kort 5

Rute 6. Fra Stengade Strand, Rudkøbing og Henninge Nor.
Link 

En fodtur Langeland rundt langs kysten.
En tur på 139 km. 
Den er delt op i 10 ruter, hvor turene er mellem 10-19 km.
Turen begynder i Spodsbjerg og går sydom og hele vejen op til Lohals.
Læs om turene 
Link

Vestre Stigtehave – 3,3 km afmærket gåtur
Link

Skov- og moseområde Lunden
Link

29 vandreruter på Langland
Gratis udgave til download her:
Link

Cykelferier på Langeland
VisitLangeland har en god guide:
Link

Cykeludleje
Link

Badestrande/anstalter
– Emmerbøllestrans
– Dagelykkestrand- 
– Snøde/Hesselbjerg Strand
– Ristinge strand
– Hesselbjerg strand
– Bukkemose strand
– Lohals strand
– Hou Nordstrand
– Stoense Udflytterstrand
– Drejet, Spodsbjerg
– Bagenkop Sommerland
– Rudkøbing Badeanstalt
Link

Rudkøbing Badeanstalt
Opført 1926 og ligger på Rudkøbing Havn ved siden af færgelejet.
Badeanstalten blev renoveret i forbindelse med sin 90 års fødselsdag i 2016.
Badeanstalten består af flere kabiner og en badebro.
Åbent 365 dage om året – og flittigt brugt af vinterbadere fra Langeland.
Adresse: Havnepladsen 72. Rudkøbing

Ridning
Oplevelser til hest med Turridning Langeland
Adresse: Almindingen 1. Tranekær
Link

Vilde Heste
Der er flere steder på Langeland vildheste. Disse plejer naturen sammen med  kvæg.
Der lever under åben himmel hele året.
Det betyder, at dyrene ikke fodres og aldrig kommer på stald, dvs. de lever vildt på arealet og selv finder føde i naturen.
De lever her:
– Gustav Mose (Langelands sydspids)
– Klise Nor
– Flådet, Tranekær
– Skovgaard
Link

Lystfiskeri
Der er mange fiskepladser på Langeland.
Kig her på Lystfiskeri.dk
Link
Eller på VisitLangeland
Link

Færgegårdens Discgolf
I disc golf er målet over jorden.
De ligner lidt en storkerede af kæder.
Man spiller med en disc (frisbee). 
I Spodsbjerg ligger en fin 10 hullers bane på et naturområde bagerst på campingpladsen. 
Adresse: Spodsbjergvej 355. Tranekær
Link

Langelands Fodboldgolf
Det gælder om at sparke en fodbold i hul på færrest mulgie spark.
Spillet er en mellemting mellem golf, fodbold og minigolf.
Adresse: Langøvej 6. Humble
Link

Laddergold
Ladder Golf spilles med kugler på en snor, kaldet bolaer, og man kaster efter mål på stiger.
Kan spilles af hele familien uden at have kendskab til spillet.
Adresse: Tryggelev 7. Humble
Link

Minigolf
I Spodsbjerg ligger en fin bane ved campingpladsen. 
Adresse: Spodsbjergvej 355. Tranekær
Link

Lohals Camping
Adresse: Birkevej 11. Lohals
Link

Ristinge Minigolf
Adresse: Ristingevej 104. Rinstinge
Link

Besøgslandbrug
Kom på rundtur og besøg kalvene.
Adresse: Vesteregnsvej 16. Humble
Link

Vandsport
Havkajak
Link

SUP-Spots & Udlejning
Link

Undervandsjagt
Link

Vragdyk
Link

Naturdyk
Link

Snorkling
På Langeland kan også børn og unge få en oplevelsesrig dykkeroplevelse med snorkel på lavt vand.
Link

Kys Frøen – Skovsgaard
Kys Frøen har en række tilbud om oplevelser i naturen eller kulturhistorien.
Her kan man låne al det nødvendige udstyr – GPS til skattejagten, lydoptageren til fuglefløjtene, net til efterforskningen i vandhullet, gips til afstøbninger og meget mere – og snuppe en trykt vejledning, der guider jer sikkert gennem aktiviteterne.
Adresse: Kågårdsvej 12. Rudkøbing
Link

Rasmus Klumps Skib
I Bagenkop havn kan man hoppe ombord på Rasmus Klumps skiv *MARY*.
Her kan du som Rasmus Klump og hans venner udforske livet i vandet.
Du kan fange krabber til den store guldmedalje og se hvis krabbe, der først går planken ud. 
Husk at medbringe fiskenet og spand!
Skibet kommer i vandet omkring påske og bliver taget op igen sidst i oktober.
Adresse: Bagenkop Havn
Link

Fuglereservater
Langeland har et rigt fugleliv.
Fuglene, også trækfuglene, elsker Langeland.
Den varierede flora, giver fuglene et paradis.
Langeland ligger perfekt for trækfuglene, især sydspidsen.
Fuglereservater:
– Tryggelev og Nørballe Nor
– Gustav Mose
– Botofte Skovmose
– Rudkøbing Vejle og Fredskov
– Holmsmose
Link

Museer 
På Langeland er der flere museer eller seværdigheder:
– Koldkrigsmuseum Langelandsfort
– Tobaksladen
– Skovsgaards Museer
– Tranekær Slotsmølle
– H. C. Ørsted Udstilling
– Langelands Museum
– Fiskeriets Hus
– Hollænderhuset
– Langelands Biavlerforening
– Naturama. Her er elge, moskusokser, hvalskeletter og fugle.
– Bogby Langeland på Lejbøllegaard
– Rudkøbing Byhistoriske Arkiv
Link

Fortidsminder & Ruiner
På Langeland er der massere af fortid.
Her er bla.:
– Høje
– Djævlestenen
– Bronzealderen
– Guldfund
– Smøhøje
– Jættestuer
– Langdysser
– Dyssekammer
Link

Kunst
På Langeland er der mange kunstnere.
– Atelierer
– Fotograf
– Keramik
– Landskabsmaler
– Guldsmed
– Potteri
– Kunsthåndværk
– Billedkunstner
Link

Gallerier & Kunsthaller
Link

Medicinhaverne i Tranekær
En medicin-botanisk park med små 650 forskellige planter.
Det er Nordeuropas største samling af medicinplanter.
Medicinhaverne drives af frivillige pensionister.
Adresse: Botofte Strandvej 2A. Tranekær
Link

TICKON – Tranekær Internationale Center for Kunst Og Natur
Tranekær Slotspark og man kan opleve internationale kunstneres organiske Land-art i samspil mellem kunsten og naturen.
Adresse: Botofte Strandvej 4. Tranekær
Link 

Møller
Skovsgaard Mølle
Adresse: Påø 1. Rudkøbing
Link

Tranekær Slotsmølle
Her drejes og males der stadig mel.
Adresse: Lejbøllevej 3. Tranekær
Link

Rudkøbing Bymølle
Adresse: Rue 1. Rudkøbing
Link

Lindelse Mølle
Adresse: Møllebanken 1. Rudkøbing
Link

Fyr
Tranekær Fyr
Adresse: Bukkeskovvej 9. Tranekær
Link

Hou Fyr
Adresse: Hou Fyrvej. Tranekær
Link

Keldsnor Fyr
Adresse: Rathvej 8A. Bagenkop
Link

Langelandsfortet
Fortet blev bygget under Den Kolde Krig og var i drift fra 1953 til 1993.
Derefter over Miljøministeriet både areal og anlæg.
Fortet er museum i dag, hvor man kan besøge et komplet anlæg med ildledecentral, mandskabsrum og 150 mm kanoner.
På området er der også udstilling af fly, et polsk MIG 23 og et dansk Draken, samt flådefartøjer fra perioden.
Et af dem er *Springeren*, en af det danske forsvars sidste ubåde.
Adresse: Vognsbjergvej 4B. Bagenkop
Link

Sekskanten på Rudkøbing Havn
Kiosken blev opført i 1914.
Denne er opbevaringsværdig.
Det er ikke muligt at komme ind i bygningen.

24 Timer Ur på Rudkøbing Gl. Station
Formentlig det eneste ur af sin slags i Danmark.
Urskriven har 24 felter og minutviseren foretager som normalt en hel runde hver time.
Timeviseren går hele vejen rundt én gang i døgnet.
Selve urværket er opbygget som et pendulværk med lod, og er placeret i stationens ventesal. 
Uret er håndlavet af Rudkøbing urmageren Gorm Wilhjelm.
Det blev opsat på stationens perron i 1928.
Adresse: Havnegade 7. Rudkøbing

Natur / Nordlangeland

Dyrelivet
På Nordlangeland er der efterkommere af de tre rådyr, som greven på Tranekær udsatte i skovene omkring 1850.
Nordlangelands sorte egern er i den oprindelige danske race, men nu kun Langeland og Fyn.
I skovene er den ret sjældne springfrø, og på Hønsebjerg er der mange fine sommerfugle om sommeren.

Rådyr
Greven på Tranekær genindførte rådyret på Langeland i omkring 9000 år har rådyret levet i Danmark.
De var for 200 år siden mange steder helt udryddet, nok pga. jagt og skovrydning.
I ca. 1850 besluttede greven på Tranekær at indførte tre rådyr til Langeland. Det er deres efterkommere der nu har bredt sig til store dele af øen.
De trives godt pga. det varierede landskab med marker, levende hegn og skove.
Rådyrene lever af planter. Især nye skud af eg og ask og bøgens kimplanter er eftertragtede.
Derfor sætter man hegn om nyplantede træer, indtil de er så høje, at rådyrene ikke kan nå topskuddene.
Bukkene danner i løbet af foråret territorier. Disse markeres ved at feje eller gnide deres opsats og gevir mod små træer.
Dér hvor bukken har fejet, er barken flået af i lange strimler.

Sommerfugle
I juli er der på Hønsebjerg masser af sommerfugle.
Den alm. blåfugl med det fine mønster er omkring planter fra ærteblomstfamilien.
Engrandøje ses på mange slags blomster i det åbne land.
Dennes slægtning skovrandøje foretrækker derimod et liv i halvskygge blandt skovens træer.
Den ravfarvede stregbredpande holder til blandt høje græsstrå.

Sorte egern
For mere end 200 år siden udryddede jagt og skovrydning Langelands egern.
I 2011-12 udsatte Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening 27 sorte egern i de nordlangelandske skove.
De blev hentet i skovene på Sydfyn, hvor der findes både sorte og røde egern.
Disse er samme art og kan derfor parre sig og få afkom.
Den røde farve er dominant, og derfor vil den oprindelige stamme af sorte egern efterhånden forsvinde.
Målet med udsættelsen er at få en levedygtig bestand af sorte egern.
Racen anses for at være den oprindelige egernrace i Danmark.
Men fra 1800-tallet og frem blev de sorte egern blandet op med røde egern fra Mellem- og Sydeuropa. De røde egern blev bla. importeret for at udsætte dem som jagtbytte.
Disse sorte egern trives tilsyneladende fint på Nordlangeland.

Springfrøen i Bræmlevænge
Den brune springfrø findes i Bræmlevænge. Den er op til 7 cm lange, har kraftige bagben, der kan få den til at lave et længdespring på op til to meter, hvis den bliver forskrækket.
Frøen har en alsidig smag med bla. insekter, edderkopper, græshopper og regnorme. Den yngler som andre frøer vandhuller.
Uden for yngletiden kan man støde på den i skove og skovbryn, på græsmarker og i haver.

Planter
I Nordlangelands skove er der flotte bevoksninger af gamle bøgetræer.
Disse er krogede og eventyragtige ege.
Ved strandvolden uden for skovbrynet lever planter,som er tilpasset det ekstreme salte miljø.
Der vokser i skovene mange velkendte haveplanter, der har fundet vej hertil fra haverne omkring skovene.

Danmarks nationalsang er inspireret af Langelands bøge
Bøgen lever godt på Nordlangeland.
Her er nogle af de ældste og flotteste bevoksninger af bøg.
Bøgen vokser flere steder helt ned til kysten og *spejler sin top i bølgen blå*, som digteren Oehlenschläger skrev i *Der er et yndigt land*.
Denne inspirationen fik han fra de langelandske bøgeskove.

Skovbrynet i Vestre Stigtehave
Disse lever som urørt skov og passer sig selv.
Bøgen vokser her sammen med eg, nogle steder så tæt, at træerne er flettet ind i hinanden.
Nogle af træerne er mere end 150 år gamle.
Nogle af bøgene ser ud, som om de har mange stammer, men der er tale om flere træer, der vokser tæt sammen i en klynge.
En sådan bøg kaldes *musebøg*, fordi den er spiret ud af en samling bog, en mus har gemt til vinterforråd.

Strandvoldens planter næres af tang
På strandvolden uden for skovbrynet vokser planter, som lever i sand, i saltet miljø, hvor de får deres næring fra tang.
Det er bla. strand-mælde, spyd-mælde, hjælme og sandkryb, som får fine, rosarøde blomster.

Nåletræer
I Østre Stigtehave og i Vestrevænge domineres også af bøg og eg blandet med ahorn, ask og el.
I Bræmlevænge og i Mørkholm Skov findes desuden større partier med nåletræer.
Her kan man også støde på ægte kastanje, og den østlige del af skoven rummer en usædvanlig bevoksning af tuja.

Haveplanter i skoven
Nogle af Nordlangelands skove ligger tæt på byområder. I disse skove kan man møde mange forvildede haveplanter.
Det er både træer og buske som valnød og liguster, men også løgplanter som vintergæk, skilla og påskelilje og sommerblomster som solsikke og blomsterkarse.
Tomat, havejordbær og græskar er også dukket op i Vestre Stigtehave.

Flere orkidéarter
Orkideerne tyndakset gøgeurt og skov-hullæbe lever også her.

Kronens Have
Her lever flere sjældne arter som Randhåret vinterkarse.
Men den lille plante med de gule blomster vokser i Bræmlevænge.
I området Kronens Have syd for Vøjremosevej findes bølgekronet storkenæb med sortlilla blomster på høje, oprette stilke.
Den vilde, gule tulipan kan også ses her.
I Pebermosen er vandplanten krebseklo. Den overvintrer på bunden af søen, men om sommeren stiger den op mod overfladen.

God svampeskov
Svampejagt er godt i Bræmlevænge.
Her kan der findes både spisesvampe, både almindelige samt de sjældne og anderledes svampe som elastik-foldhat og oksetunge. Den sidste findes på skovens gamle egetræer og bærer sit navn med rette.

Vintergrøn fortidsplante
Skavgræs vokser i Mørkholm Skov.
Skavgræs hører til padderokfamilien og er dermed blandt planterigets dinosaurer.
Deres hule stængler bliver op til 90 cm høje og er grønne året rundt.

Smukke skærmblomster
Ved Hov Østerstrand findes den smukke sjældne strand-kvan med de, hvide blomsterskærme.
Planten kan blive én meter eller mere høj.
Den har en fin, aromatisk duft, men smager mere bittert end sin slægtning fjeld-kvan.
Begge kan benyttes til kryddersnaps.

Natur / Sydlangeland

Dyrelivet
De vilde heste
En stor seværdighed på Langeland er de vilde heste.
Mellem Dovns Klint og Søgård (omkring Langelands sydspids) lever ca. 60 heste i flok, på helt egne betingelser.
Racen på hestene er exmoor-ponyen. De klarer sig selv året rundt med minimal menneskelig indblanding.

Er vinteren hård, bliver der lagt stråfoder ud.
Førerhingsten udskiftes med mellemrum, for at undgå indavl.

Denne race ponyen er meget tæt på fortidens nu uddøde, europæiske vildhest.
Racen stammer fra det sydvestlige England´s hedeområder, hvor den har levet siden oldtiden.
Det menes at den nedstammer fra vildheste, som for 200.000 år siden vandrede fra det centrale Europa over den sump, der senere blev til Den Engelske Kanal.

Exmoor-ponyerne på Sydlangeland stammer fra Tærø ved Møn.
På Tærø lever en flok heste vildt. Dette har de gjort siden 1964, hvor de blev udsat som led i et privat forskningsprojekt.
Da Naturstyrelsen har sidenhen besluttet at benytte heste i naturplejen af Sydlangeland, hvor de fik mulighed for at købe heste fra Tærø.
Lidt nord for Bagenkop blev de første 12 heste sat ud på strandengene ved Klise Nor i 2003.
I 2006 kom flokken på det store areal ved Dovns Klint til.

Hestene opfylder en vigtig funktion som landskabsplejere.
Hvis græsset ikke blev holdt nede af dem, ville området gro til med skov eller rørskov.
Nu afgræsses området og sollyset kan nå helt ned til jordoverfladen.
Dette er vigtigt for mange plantearter, og  det giver føde til mange forskellige dyr.
I disse landskaber lever mange truede arter af både planter og dyr.

I dette område i omkring Langelands sydspids har hestene ca. 120 ha.
Dette gør at de kan være svære at få øje på.
Der er et godt view fra højdedraget Ørnehøj.
Er det en varm dag, kan de opleves bade i en af de små søer på området.

Hesteracen er Exmoor-ponyer. De er ca. 130 cm høj, målt over skulderen.
Farven er brun, i forskellige nuancer, med sorte ben, man (som er det lange hår langs hestens hals) og hale.
På mulen er pelsen lidt lysere, og omkring øjnene og i lysken.
I munden er der plads til store kindtænder, da hovedet er kraftigt, hvilket er en fordel, når man skal tygge næring ud af tørt græs, lyng og magre urter.
Deres øjne er lidt udstående, med tykke øjenlåg.

Exmoor-ponyen racen er særligt egnet til at overleve under barske vilkår.
Dens vinterpels består inderst af et tykt lag uldhår, hvilket fungerer som en varm sweater.
Udenpå er der et lag af længere dækhår, som beskytter mod vind og vand.
Racens pels holder godt på kropsvarmen, så sne kan blive liggende på hestens ryg uden at smelte.
Deres hårhvirvler sørger for, at dækhårene vender den rigtige vej, så vand kan løbe af.
Exmoor-ponyerne har under huden et tykt fedtlag, som dannes i løbet af sommeren, så ponyerne er godt isoleret om vinteren.
Deres sommerpelsen er kort og glat.

Sikkerhed
Ved besøg i området skal man overholde visse færdselsregler.
– Hold afstand til hestene – mindst 50 m
– Du må ikke klappe eller fodre hestene
– Gå ikke imellem hestene. De skal have plads til at kunne komme væk.
– Lad føllene være i fred
– Hunde må ikke medtages i det indhegnede område

Klokkefrø
Sydlangeland er et Natura 2000-område.
Det betyder, at naturen er særligt bevaringsværdig og beskyttet efter specielle EU-regler.
Den lille sortbrune klokkefrø er en af de arter, som gør området til noget særligt. De har orange eller gule pletter på undersiden.
Tidligere var de udbredt på øerne i Det Sydfynske Øhav, men var næsten udryddet i 1990.
De er nu udsat flere steder, bla. Sydlangeland for at forsøge redde bestanden.
Man kan ved vandhullernet få et glimt af den sjældne frø.
Man kan i yngletiden om foråret høre dens særprægede kvækken.
Det lyder som gøgens kukken eller som et pust i en flaske.
Lyden kan høres op til tre km væk.

Vandsalamander
Søen ved Ørnehøj er udgravet, og i dag yngler den lille vandsalamander her.
Dræning af levesteder og udsætning af fisk og ænder, som æder den, er de største trusler.
Den lille vandsalamander er fredet.

Skovfirben
Man kan ved Dovns Klint møde krybdyr. Det er skovfirbenet, som holder til i fugtige områder og sætter pris på den varierede natur her.

Fugle
Det effektive landbrug gør at mange fuglearter, som engang var helt almindelige på marker og enge, i dag er trængt.
På Sydlangelands åbne landskab kan der stadigt ses viber, sanglærker og agerhøns.
Ved Keldsnor og Søgård Sø holder mange ænder og grågæs til.
Den lille sø nord for Søgård er også blevet et yndet tilholdssted for ænder og vadefugle.Der flokkes om foråret andefugle som ederfugl og havlit på havet ved Dovns Klint.
Om efterårets er der store fugletræk mod syd, hvilket giver mulighed for at opleve rovfugle som spurvehøg, hvepsevåge, rørhøg og tårnfalk og mere sjældne arter som fiskeørn og rød glente.
Den sorte stork er også blandt trækgæsterne.

Grisehyl i mosen
I Gulstav Mose kan man høre lyden af grisehyl ved skumringstid. Det stammer næppe fra en gris.
Lydene er nok fra fuglen vandrikse, som findes i stort tal her.
Vandriksen tilbringer det meste af sit liv i rørskoven.
Den lavet et helt netværk af stier, som den bruger, når den leder efter føde.
Vandriksen spiser stærkt varieret med både insekter, frøer, snegle, småpattedyr og andre fugle på menuen.

Gulstavskovene
Vestre og Østre Gulstav er to skove, som kaldes stævningsskove eller gærdselsskove. Det langelandske navn er stubhaver.
Stævningsdrift er en gammel form for skovdrift, som har været brugt siden stenalderen.

Træerne i en stævningsskov er arter, der kan tåle at blive stævnet. Altså at roden og den nederste del af stammen kan overleve, selvom træet fældes.
Det er fx. hassel, navr, eg og ask.
Når træerne stævnes (fældes) vokser der nye skud frem fra stubbene eller støddene.
Derved undgår man at skulle plante nye træer.
Træerne i stævningsskove kan være flere hundrede år gamle. Støddene kan have været stævnet mange gange, og hver gang have sat nye skud.
Dette gør at der ofte er store hule stød i stævningsskovene.
Træerne er ikke så høje, da stævningen betyder, at træerne aldrig når fuld størrelse.

En stævningsskov bliver inddelt i ca. 20 parceller. Hvert år stævner man én af parcellerne.
På den måde når man skoven igennem i løbet af en snes år.
Stævningsskove er levested for mange forskellige planter og dyr. Det er fordi der altid er partier i skoven, hvor sollyset kan nå skovbunden. Andre partier med unge tætte krat, og også ældre partier med tætte trækroner og en dunkel underskov. I disse Gulstavskove er der registreret 42 arter træer og buske. Her er en rig urtevegetation, et rigt insektliv, samt andre smådyr, og og stor bestand af rådyr.
Gulstavskovene er også gode fuglelokaliteter. Her er både ynglefugle og trækkende fugle, der raster og fouragerer i træer og buske. 

Stævningsskovene har i over 6000 år siden slutningen af jægeralderen forsynet mennesker med træ til tømmer, redskaber, brænde og hegnsmaterialer (gærdsel).
Gulstavskovene har leveret træ til den slags formål indtil ca. 1950.

I dag stævnes træerne i Gulstavskovene fortsat ca. hvert 20. år.
Dette træ hugges i dag til flis og anvendes i varmeværker.

I Gulstavskovene findes stendysser.

Gulstav Mose
Dette er et fuglereservat, som Fugleværnsfonden ejer under Dansk Ornitologisk Forening.
Der er et fugletårn lige nord for mosen, hvor udsigten over mosen kan nydes. Der er en P-plads ved Gulstavvej.
Der er ikke offentlig adgang i selve mosen. 

På mosejorden med rørskov yngler arter som vandrikse og lille lappedykker.
Mange sangfugle holder også til her, samt grønne frøer.
På engene rundt lever et stort udvalg af planter, bla. den purpurfarvede orkidé maj-gøgeurt i maj.

Fugletrækkenes hovedvej
Sydlangeland er en af trækfuglenes *hovedveje*.
Mellem sommeropholdsstederne i det nord Skandinavien og vinterkvartererne længere mod syd.
Fugle vil helst flyve længst muligt over land. Fra Sydlangelands spids er der omkring 40 km til den nordtyske kyst.
Dette fugletræk kan opleves fra fugletårnet i Gulstav Mose, Dovns Klint eller Fakkebjerg.
Trækfuglene ses bedst i efteråret i klart vejr, når vinden kommer fra øst eller syd.
Bruns Banke ved strandsøen Keldsnor er et godt sted at studere rastende fugle.
DOF driver en fuglestation med organiseret ringmærkning i både Keldsnor og Gulstav Mose.

Hatbakker
Detteer de runde, fladtoppede højdedrag, som Langeland er specielle for.
Disse blev dannet for 15000 år siden ved den sidste istid.
De ligger i flere kæder op over øen. Der er i alt mere end 1.000 hatbakker på Langeland.
Af de højeste er Fakkebjerg (37 m), Åbjerg (29 m) og Ørnehøj (20 m).
Man kan fra toppen af Fakkebjerg i klart vejr, se helt til Lolland, Ærø, Als og den nordtyske kyst.
Dovns Klint og Gulstav Klint er også hatbakker, men er blevet delvist “ædt” af havet.

Kugleflint
På Sydlangeland kan man på stranden neden for klinterne finde kugleflint,  runde flintesten, som er en langelandsk specialitet.
Det er forstenet svamp, som voksede i havet i urtiden.
Den rasler hvis man ryster den.
I gamle dage gav kugleflint folk på Langeland en ekstra indtægt.
Stenene blev samlet og solgt som knusesten til cement- og porcelænsmøller.
I dag bruges der stålkugler i stedet.
Der er kun i Danmark og Frankrig at der  findes kugleflint.

Søgård Hovedgård
Dette er en lille hovedgård.
Frederik Ahlefeldt, storkansler og lensgreve af Langeland (1623-1686) oprettede den, ved at samle tolv gårde i Søndenbro.
Bygningerne der er der nu, er fra 1850’erne.
Jorden blev tilbage i 1919 overdraget til staten og udstykket i statshusmandsbrug, da lensvæsenet blev afskaffet.
Miljøministeriet opkøbte i 1990 gården. Formålet var at rejse skov på den skovfattige ø og skabe bedre levesteder for dyr og planter.
I bygningerne driver en forening ferielejr for børn.

Hulbjerg Jættestue
Denne jættestue ved Hulbjerg er et af Langelands flotteste fortidsminder.
I 1982 blev den restaureret 1982. Den giver et godt indtryk af, hvordan jættestuer formentlig så ud, da de blev bygget.
Hulbjerg-jættestuen er fra yngre stenalder (5.000-6.000 år siden).

I 1961 blev den udgravet. Her fandt arkæologerne rester af 40 mennesker begravet.
De fleste var børn og voksne fra den tidlige del af den såkaldte tragtbægerkultur.
Knogler lå sorteret i bunker med lemmer og kranier hver for sig.
På et af kranierne er der fundet spor af verdens ældste, kendte tandbehandling. Formentlig en smertefuld rodbetændelse, der var blevet punkteret vha. et flintebor.

I kammeret var der også flintøkser og mejsler, samt flintdolke, tværpile, udsmykket keramik og ravperler.
Disse fund tyder på, at stenalderfolkene har besøgt deres døde og muligvis involveret dem i ritualer.
Disse ting kan ses på Øhavsmuseet i Rudkøbing.
HUSK lommelygte, hvis du vil opleve jættestuen indefra.

Lunden
Skoven ved Lunden ligger nord for Keldsnor Fyr. Her er en mindre stendysse fra yngre stenalder.
Gravhøjen, som engang dækkede den, er væk. Men man kan se konturerne af kammeret.
Stenen er formentlig de sidste af de randsten, der før stod hele vejen rundt om dyssen.
I 1974 blev højen udgravet, men arkæologerne fandt kun enkelte lerskår.
Der er en sti fra vejen fører hen til dyssen. 

Vi valgte at gøre Rudkøbing som base stedet for vores 4 dages Påsketur i 2021.

Dag 1
Vi kørte alle 5 fra København da børnene fik påskeferie.

Efter lidt påsketrafik ud af København tog det fart hen over Sjælland til Fyn og over Tåsinge, Siø og til Langeland.

Vi gjorde stop over Tåsinge og besøgte Valdemars Slot, hvor vi spiste vores medbragte aftensmad på stranden / broen ud for slottet.

Vi ankom til Rudkøbing havn, hvor vi fandt vores ferielejlighed.

Dag 2
Her var der planlagt en dagstur til Strynø.
Se Strynø siden: 
Link

Efter Strynø gik vi en tur i selve Rudkøbing.
Her var så hyggeligt, med masser af historiske og fine bygninger.
Byen var desværre meget corona-lukket, hvilket jo gjorde en del ved by-livet.
Men vi kunne nemt forestille os hvor hyggeligt der er.

Dag 3
Vi startede med at køre til Bagenkop Havn. 
Her fandt vi bla. ø-pas stemplet i havnen.
Vi gik også en tur rundt, og her er både fiskeri- og lystbådehavn.
Lige nord for havnen, var der stranden, og her kunne vi lidt op af bakkerne se nogen af de vilde heste.

Vi kørte herfra helt ned på Sydlangeland til Dovns Klint.
Vi blev virkelig positiv overrasket over hvor flot her var. De flotteste stejle og farverige klinter.

Vi gik langs kysten mod vest, forbi skoven og ud på en eng.
Her fandt vi de utrolig fine vilde heste.
Vi var ret imponeret (måske er vi nemme at imponere) – de stod fint stille og roligt og græssede længst ved vest.
Vi gik langsomt tættere, men holdt os naturligvis til reglerne, om ikke at gå tættere end 50 m. og ikke gå mellem dem.
Desværre var der nogen der ikke overholdt de regler, hvilket vores drenge påtalte højt! Moralens vogtere!

Vi gik langs vandet tilbage til bilen, hvorefter vi kørte nordpå igen. Vi kunne også være kommet ud til Keldsnor Fyr, men der var sultne børn på bagsædet.

Efter en gang frokost i Rudkøbing i lejligheden kørte vi mod nord.

Desværre var eftermiddagsvejret ikke lige på vores side, så vi gik kun en kort tur ved Tranekær slot.

Efterfølgende kørte vi til Lohals hvor vi kun var kort ude i regnen ved havnen.

Dag 4
Her var der dømt hjemturs dag.
Så vi pakkede vores ting, og kørte igen over Langelandsbroen, Siø, Tåsinge og til Fyn, og helt hjem til København.

Der er massere af flere ting at se på Langeland, så vi kommer helt sikkert tilbage 🙂