Karmindompappen, en sjælden sanger
Denne fugl er mindre end en gråspurv.
Men den er noget mere iøjnefaldende og sjælden.
En voksen karmindompappen han, kan kendes på de røde fjer på hoved, bryst og overgump, som også har givet den navn.
Karmindompappen kommer til Sydlangeland fra vinterkvartererne i Indien og Sydøstasien i maj for at yngle. Hvis du er heldig, kan du høre den synge fra trætoppene omkring Gulstav Mose.
Svalerne
I klinter og skrænter holder digesvalerne til. Her graver den lange *rør* ind, hvor den så bygger sin rede.
De yngler sammen i kolonier, og i sommerhalvåret kan du møde dem ved klinterne på Sydlangelands spids.
Insekter
Da der er et afvekslende landskab, er der mange plantearter som tiltrækker en rigdom af sommerfugle.
Det er bla. det hvide C og den storplettet perlemorssommerfugl.
Mange arter af mariehøns lever også her. Man kan støde på arter med både 16 og med 22 prikker.
Planter
På de åbne landskaber på Sydlangeland er der enge, strandenge, overdrev og moser, hvor der lever masser af plantearter.
Da området græsses af, kan sollyset nå helt ned til jordoverfladen, og derfor kan mange forskellige plantearter vokse her.
Her er flere truede arter.
Bla. orkideer som skov-gøgeurt og maj-gøgeurt. Disse blomstrer om foråret.
Smalfliget brandbæger der har gule blomster er meget sjælden, og idag er Sydlangeland det eneste danske voksested.
Man kan også støde på tandrod med de lyslilla blomster og den gule tiggerranunkel.
Skælrod
Der er ved foden af visse løvtræer, især hassel, en sjælden og usædvanlig vækst.
Dette er skælroden, og den har i modsætning til de fleste andre planter ikke grønkorn.
Dens stængel og de få blade er kødfarvede. Om foråret får den velduftende, rød-hvide blomster.
Skælrod er en snylter og den suger næring fra værtsplantens rødder.
Hvas avneknippe – græs med knivskarpe kanter
Hvas avneknippe vokser i moseområder, og er sjælden i Danmark.
Det er en meterhøj halvgræs med knivskarpe, savtakkede bladkanter, der let skærer hul på en finger.
Dens brune blomster springer ud i august-september.
Stævningsskovene
Stævningsskovene Vestre og Østre Gulstav har et særligt planteunivers.
I stævningsskove *stævner*, eller beskærer man på skift træerne i ét område, men lader resten af skoven stå.
Dette giver en meget varieret skov.
Da træerne jævnligt beskæres, bliver de ikke så høje.
Her findes mange store og ofte hule stubbe, kaldet stød.
Nystævnede områder veksler med tættere bevoksning, større træer og buske.
Disse skove har træer der er flere hundrede år gamle, så formentlig de været drevet som stævningsskove i flere hundrede år.
Planterne i skovene er formentlig efterkommere af Langelands oprindelige bevoksning.
Derfor kaldes gulstavskovene naturskove.
En stævningsskov har typisk mange træarter. I Gulstavskovene er der registreret omkring 42 forskellige slags træer og buske.
Bla. hassel, ask, bævreasp, rødel, eg, elm, navr, tjørn, avnbøg og pil.
Skovbundene er om foråret dækket af hvide anemoner.
Du kan også opleve et udvalg af indfødte danske orkideer, bla. den stærkt rosafarvede tyndakset gøgeurt og ægbladet fliglæbe med beskedne små, lysegrønne blomster.
Ydermere den hulrodet lærkespore og storblomstret kodriver er her.