Ved Roneklint kan man være heldig at se træk af rovfugle, samt småfugle på deres trækrute fra Stevns og Falsterbo – både forår og efterår.
Over den sydlige del af Præstø Fjord kan man også se danske havørne fra Even Sø.
På strandengene kan man se tuer af den gule engmyre.
Dette er en myre, som lever underjordisk.
Disse kommer kun ud sidst på sommeren.
Her åbner den sine tuer for at slippe hanner og unge dronninger ud i det fri, hvorpå de kan parre sig.
Disse myrer lever af honningdug.
Det får de fra bladlus, som de holder på græsrødder i tuen.
I Bøndernes Egehoved er der mange løvfrøer i flere vandhuller.
Disse vandhuller sikres ved naturpleje.
Bestanden er en af de sidst oprindelige af den sjællandske bestand.
Løvfrøen er meget grøn og sidder på blade af brombær.
De er ofte fremme på en varm sommerdag om formiddagen og sen eftermiddag.
Kulturhistorie
Præstø er kendt for gøngehøvdingen Svend Gønges bedrifter i krigen mod Sverige i 1658-59.
Han og hans folk – Snaphanerne, sørgede for fjendens svære tab.
Det var mellem Maderne og Roneklint at Ib (Gøngehøvdingens ven og næstkommanderende) lokkede de svenske dragoner ud på isen, der braste under dem.
Det vides ikke helt præcis hvor.
Ved Roneklint Fyr ligger Roneklint Batteri / Skanse.
Tidligere har der været tre fyr med hver deres faste lys.
Præstø Bugt blev forsvaret af Roneklint Batteri, samt batteriet ved Strandegaard.
Her var 18 punds store kanoner, som havde en rækkevidde på op til 2 km.
I 1807 og derefter – efter englændernes bombardement af København, samt bortførelsen af den danske flåde, var de danske sø- og handelsveje udfordret af englænderne.
De bestemte mere eller mindre godstransporten til vands.
Herefter opførte Danmark flere hundrede batterier,som skulle beskytte handelsskibene, hvoraf Roneklint Batteri var et af disse batterier.
Navnet
Øens navn Madderne kommer af substantivet made *fugtig eng*.