- Møns Klint -

Store dele af Danmark hviler på kridt, og dette er Møns Klint en del af.

For 70 mio. år siden levede der dyr, hvis skeletrester er i kridtet på Møns Klint.
Dengang lå Danmark i et tropisk hav, hvor der levede mikroskopiske alger med et skelet af kalkskiver, også kaldet kokkolitter. Ved algernes død, sank kalken til bunds i havet. I løbet af millioner af år opstod et tykt lag af kalk. I havet levede også andre dyr, som søpindsvin, muslinger og blæksprutter. I dag kan du finde forstenede rester af havdyr.

Kloden ændrede sig dramatisk efter kridttiden. Kontinenterne hævede sig af havet, hvorved bjergene blev skabt. Kalklagene befandt sig allerede over havets overflade, da den sidste istid nåede Danmark for ca. 12.000 år siden. Den gamle havbund blev af isen skrællet i op til 50 m tykke skiver og skubbede dem sammen. Dette blev til Høje Møn. Man kan i kridtlagene se sorte striber af flintesten, hvilket viser hvordan lagene er blevet foldet under isens tryk. Siden isen smeltede, er der sket større og mindre skred, som har dannet Møns Klint som vi ser den i dag.

Går man lidt nord for Geocenteret kommer man til Danmarks højeste klint – Dronningestolen. Grunden til navnet, er at kanten engang havde facon som en stol – og et sagn siger at Klintekongens dronning sad i den og spejdede efter sign mand, når han var på togt. Klintekongen var iflg. sagnet Odins efterfølger og regerede over Høje Møn. Her går klinten næsten 128 m lodret ned til stranden.