- Bag om Rundt i Danmark -

Mit navn er Kristina Møller.
Jeg er vild med at rejse og fotografere. Jeg elsker at opleve nye steder, og se hvor det bringer mig. Jeg har været medlem af de berejstes klub her i Danmark, og har været i mere end 85 lande. Min søn Alfred (2011) er tit med på rejserne, og har været i ca. 35 lande.

I sommeren 2020 blev vi som de fleste andre i Danmark (pga. Covid-19). I første omgang troede jeg at det ville blive lidt kedeligt ifht. den ellers planlagte italienstur. Men da det blev meldt ud omkring gratis færgeture gik jeg for alvor igang med at planlægge ferien. Alle Ø-besøgene var med andre, Alfred, min kæreste Anders, hans drenge Viggo (2013) og Eskild (2011), familie og/eller venner.

rundtidanmark-kristina-moeller

Jeg er ikke det store rejse planlægnings menneske til detaljer, men jeg opdagede I min nysgerrighed omkring de danske øer, at der manglede et sted på nettet, hvor tingene var samlet. For at finde ud af om der var legepladser, shelter, cykelleje mm. skulle der mange klik til for at finde, hvis jeg overhoved fandt ud af det. Det er meningen at denne side skal komme godt rundt om, hvad du kan finde ude på øerne i Danmark. 

Jeg har lavet hjemmesiden, tegnet illustrationerne og taget alle fotos. 

Det interaktive kort med alle øerne har jeg dog ikke selv lavet. Det er lavet af min gode ven John S. fra Bramming som har udtænkt og designet kortet, samt Johns gode ven Roel fra Belgien, som har ført ideerne ud i livet ved at lave programmeringen.

John og jeg, har sammen nørdet med at finde selv de mindste øer for at gøre kortet komplet.

Kom gerne med tips til oplevelser eller andet, og kontakt mig gerne hvis der er fejl og mangler, jeg er bare hoppet ud i projektet.

Tak for du læser med!

hjarnoe-odden
endelave-skilt

Udover websitet her – bruger jeg også en instagram profil – @rundt.i.danmark til at vise en masse skønne perler i Danmark.
Her er det lidt nemmere at vise videoer – hvilket jeg benytter mig en del af.

Til at fotografere benytter jeg en drone (DJI mini 3), SONY ZV-E10 (kompakt kamera), et Nikon spejlrefleks og min telefon. Altså ikke det vildeste udstyr – men godt nok til mit niveau.

Kontakt
Kristina Møller RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk