- Omø By -

Stavnsbåndet i Danmark var en ordning, der blev indført den 4. februar 1733 og bandt mændene af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende. I starten gjaldt det for 14-36-årige mænd, men det blev senere udvidet i 1742 til at gælde 9-40-årige og i 1764 til 4-40-årige. Dette system blev indført primært for at sikre, at godsejerne havde tilstrækkeligt mandskab til udskrivning af værnepligtige, men det var også et middel til at sikre arbejdsstyrke til at drive gårde og udføre landbrugsarbejde.

Stavnsbåndet blev indført som en videreudvikling af den landmilits, der var etableret i 1701, og forhindrede bondesamfundets unge mænd i at flytte uden godsejerens tilladelse. Dog kunne de betale for at få et fripas, og godsejeren kunne tilbagekalde dem, hvis de forsøgte at undslippe. Kvinderne var ikke omfattet af stavnsbåndet.

Ophævelsen af stavnsbåndet skete i 1788, selvom systemet ikke blev helt afskaffet før omkring 1800. Denne ændring, som kom efter udbredelsen af bondeselveje fra 1760’erne, markerede en vigtig del af landboreformerne og symboliserede en styrkelse af bøndernes frihed. I dag har ophævelsen af stavnsbåndet en stor symbolværdi, og den kan ses som et symbol på de reformer, der ændrede Danmarks landbrugssamfund.
Kilde