- Prinsens Bro | Tøjhusbroen -

Prinsens Bro, også kendt som Tøjhusbroen, forbinder Tøjhusgade med Ny Kongensgade over Frederiksholms Kanal til Slotsholmen. Den første bro på stedet blev opført i 1682. Gennem tiden har broen gennemgået flere rekonstruktioner, og den seneste bro fra 1926 var efter mange års brug i så dårlig stand, at den ikke kunne reddes.

Den nye bro

Den nye version af Prinsens Bro er en moderne genfortolkning, der bevarer så mange historiske elementer som muligt, samtidig med at den lever op til nutidens krav om bæreevne og sikkerhed. De oprindelige bropiller og de klassiske lygtepæle er bevaret og genbrugt i den nyopførte bro, mens brodækket er erstattet med et nyt in-situ støbt betondæk.

Rækværket – en moderne fortolkning

Det oprindelige rækværk var udført i støbejern med et karakteristisk spidsbuemotiv. I den nye bro er dette motiv genfortolket i et bukket stålrækværk med to rækker slanke, buede balustre. Designet skaber et dynamisk spil og et fletværk, der ændrer sig, når man bevæger sig hen over broen. Samtidig sikrer konstruktionen den nødvendige styrke til at modstå store belastninger.

Tilpasning til nutidens krav

For at leve op til moderne lovkrav er rækværket hævet med 25 cm i forhold til den tidligere bro. Også lygtepælene er hævet for at bevare det oprindelige samspil mellem lys og rækværk. Begge elementer har fået samme overfladebehandling, hvilket sikrer en sammenhængende æstetik.

Funktionalitet og sikkerhed

Broens placering tæt på Christiansborg gør den til en vigtig færdselsåre, hvor store folkemængder ofte bevæger sig. Derfor har sikkerheden været et centralt element i designet. De to rækker balustre giver rækværket den nødvendige styrke til at modstå høje belastninger, samtidig med at det arkitektoniske udtryk bevarer forbindelsen til den historiske bro.

Bag projektet

Den nye Prinsens Bro er designet af Gottlieb Paludan Architects i samarbejde med SWECO, og projektet er udført for Københavns Kommune. Den færdige bro er et eksempel på, hvordan moderne ingeniørkunst og arkitektur kan forene sig med historiske referencer for at skabe en funktionel og æstetisk løsning til fremtiden.