Fakta om ReersøReersø er en halvø i Vestsjælland helt ud til Storebælt- mellem Kalundborg og Korsør. Der bor ca. 530 fastboende. Landsbyen har huse helt tilbage til 1700-tallet. Naturen på Reersø er meget smuk og unik.
Reersø er en halvø på Vestsjælland mellem Kalundborg og Korsør. Halvøen stikker ud i Storebælt. Reersø har en smuk og unik natur, samt et lille landsbysamfund.
Der er ca. 530 fastboende, og det er både tilflyttere, og folk der har boet der i generationer. Derudover er der sommerhusejerne, som er en blanding af folk med tilknytning til *øen* og nye landliggere. Yderligere kommer der i sommerhalvåret et stort rykind af campister, sejlere og endagsturister.
Landsbyen Reersø Dette er en havneby, der består af fredede og bevaringsværdige gårde fra 1700-tallet. Gårdene ligger samlede, som man byggede før udflytningen. Byen præges af mange fastboende billedkunstnere, der har åbne gallerier i sommertiden.
Tidligere var fiskeri den primære erhvervkilde. I dag er det mest bundgarnsfiskeri. Havnen besøges af sejlere, og på havnen ligger en virksomhed, der behandler/forædler burlaks fra Musholm.
Transport Med bil skal man følge Reersøvej fra Sjælland, hvorpå man ender ude på Reersø.
Reersø Fiskeri og Lystbådehavn Reersø havn er en fiskeri og lystbådehavn, mest minder om en lystbådehavn i dag. I dag er der kun enkelte bierhvervsfiskere og nogle fritidsfiskere tilbage. Adresse: Link
Fiskeri Reersø – Skansen Ved selve sydvestspidsen af Reersø (Skansen) er et rigtig godt fiskeri spot for havørreder og regnbueørreder. Her kan der stå 4-5 fiskere. Bunden ved spidsen er med småsten og en del meget store sten samt vegetationsbælter. Man kan vade 10-15 meter ud. Pladsen er meget velegnet til fluefiskeri. Her kan være en del vekslende strøm. Til venstre for spidsen og ind mod havnen er der godt fiskeri efter hornfisk i sæsonen. På Musholm hvor der er havbrug, og indimellem sker det at der er undsluppen ørreder, som man kan fiske. Link
Reersø Rev Her er en god plads til ørredfiskeri, hvor der også kan fanges hornfisk og fladfisk. Der er stærk tidevandsstrøm på revet. Sommerfiskeri om natten efter ørred kan være fantastisk.
Reersøs 10 km lange kyst mod Storebælt indeholder flere fine fiskepladser.
Reersø (nord) Strand Stranden på Reersø er en smuk og rolig strand. Stranden vender mod nord ud til Jammerland Bugt. Adresse: Vilhelmsvej 29, 4281 Gørlev Link
Børn Krabbeløb på Reersø Havn. Legeplads på Reersø Havn og på campingpladsen
Reersø Havnemuseum Det er et lille rustik hus på Reersø havn. Det ligger ved siden af legepladsen, og er med sine 12,5 kvm et af de mindste Museum i regionen. Adresse: Skansevej 4. Reersø. 4281 Gørlev Link
Reersø Amerikanerbil Museum Adresse: Strandvejen 40, 4281 Gørlev Link
Reersø Kirke Kirken er det første man lægger mærke til. Kirken er bygget i 1903-04. Inden da var landsbyens kirke, Kirke Helsinge kirke. Adresse: Strandvejen 17, 4281 Gørlev Link
Reersøhuset Adresse: Strandvejen 29, Reersø – 4281 Gørlev. Huset er fra 1893, og blev bygget og betalt af Reersø-boerne og overdraget til Indre mission. Huset var missionshus indtil 1983, hvorefter Gørlev Kommune overtog det.
I dag blir huset brugt til kultur og forsamlingshus. Huset kan lejes til private fester.
Booking af huset: Via Kultur og Fritid i Kalundsborg Kommune.
Foran Reersøhuset står der en bronzeskulptur. Denne er udført af Raggen Nielsen (død 2007) Skulpturen viser Dronning Margrete d. 1. der i følge historien sætter sin fod i land på Reersø efter en stranding vest for øen.
Reersø Kunst
Rundt på Reersø er der forskellige kunstnere.
Reersø Galleriet Adresse: Strandvejen 50, Reersø Link
Pottermageren på Reersø Adresse: Strandvejen 76, Reersø Link
Der er en særpræget natur på Halvøen Reersø. Ind mod Sjælland findes de tre fredede vådområder, Flasken, Skiften og Vejlen. Her findes mange arter af vadefugle og ænder samt en interessant flora, som er en del af Naturpark Åmosen.
Vest for Sjælland er der høje klinter med stenstrand. Dette er et særdeles attraktivt sted for lystfiskere. Af og til kan man være heldig at fange laks, der er sluppet ud fra lakseriet ved Musholm.
På Reersøs nordkyst er der et fritidsområde med mange sommerhuse. Her er der Reersø Nordstrand. Fra Reersø er der en smuk udsigt til Romsø og Fyn mod vest, Asnæs mod nord, Sjælland mod øst og Musholm, Storebæltsbroen og Korsør-landet mod syd.
Kultur
I Reersø by er der et elmetræ som er et vartegn. Dette fremstår i dag som en skulptur udformet med motiver fra nordisk mytologi.
Historie
Reersø blev først landfast i 1852. Dette indikeres ved navnet at det tidligere var en ø, og det først var senere at den voksede sammen med Sjælland. Den første rigtige vejforbindelse blev lavet i 1852. Efter S-svinget ud for klinten på Dalby Hals, kommer man til Reersø, og lidt længere fremme står mindestenen for Thorkild Gravlund, øens forfatter og initiativtager. Fra før mindestenen, har man hen over Vejlen kunnet se landsbyen i hele sin længde fra Kirkebakken i nord til havnen i syd.
Navnet Reersø nævnes i 1231 som *Rethærsø* – dette er udledt af mandsnavnet Rēthar og ø.
Forfatteren Thorkild Gravlund blev født og levede sit liv i Reersø. I 1926 tog han initiativ til oprettelsen af Reersø Museum, der fortsat ligger i en fredet bygning fra 1700-tallet.
De Haleløse katte på Reersø Foreløbig har de haleløse katte overlevet på Reersø i næsten 200 år. Lokalt diskuteres årsagen til at kattene trives godt her. Kan det være klimaet, vegatationen eller befolkningen. Det formodes at kattene er kommet til Reersø fra Isle of Man i Det irske Hav, efter et skibsforlis i Storebælt. De holder nu mest til i landsbyens gamle bindingsværksgårde og på de stille villaveje. De haleløse katte er elsket af lokalbefolkningen og en turistmagnet. Link