Røsnæs har et rigt og sjældent plante- og dyreliv.
Man kan på Røsnæs opleve storslåede overdrev, stejle klinter, skov, hav, lys og luft.
Dyrelivet
På Røsnæs lever der både ræve, harer, grævlinger, rådyr, rødmus, halsbåndsmus, muldvarpe og spidsmus.
Rundt om Røsnæs findes der i farvandet marsvin og sæler året rundt – chancen for at se nogle er bedst ved spidsen.
Sommerfugle
I kræft af Røsnæs´ særlige planteliv, trives den meget sjældne sommerfugl ved navn Fransk bredpande.
Sommerfuglen er en af de sjældneste dagsommerfugle i Danmark. Den kan være svær at få øje på, da den er lille og en grå flyver, som camouflage tit med baggrunden.
De er 21 – 26 mm i vingefang, og flyver hurtig 5 til 10 cm over jorden.
Hunnen er lidt større end hannen. Den franske bredpande lægger sine æg på bladundersiden af især knoldet mjødurt og soløje, og højst 1 cm over jordoverfalden.
Om natten eller når den bliver skræmt, søger den op i slåenkrat og gemmer sig.
Flyvetiden er fra sidst i april til først i juni og igen fra midt i juli til sidst i august. De er for nyligt blevet set fra midt i september til først i oktober.
Klokkefrøer
Ved Maderne, som er et landområde, der ligger lavt, er der koncert af klokkefrøer. Der er han-frøerne som puster sig op, og alt efter hvor stor og gammel den er, des dybere bliver dens tone. Ofte er der mange unge hanner, færre ældre hanner og færreste af de store gamle hanner. Tilsammen lyder deres klang som fjerne kirkeklokker, derefter navnet. Oprindeligt var Maderne var en lille bugt, der blev afskåret fra havet, da landet hævede sig, og strandvolden blev dannet. Områder er delvis groet til og blevet til en mose i et vådområde.
Fugle
På Røsnæs er der både yngle- og trækfugle, hvilket gør det til et paradis for ornitologer og andre der er interesserede i fugle.
Fra april til juni yngler bla. musvit, blåmejse, bogfinke, stær, sangdrossel og svale.
Fra april til august (en lidt længere periode) yngler rørhøg, blishøne, gråand, knopsvane, tornsanger, nattergal, solsort og dompap.
Især i forår og efterår kan man være heldig at se store flokke af trækfugle lette og lande, bla. musvåge, tårnfalk, svaler, bogfinke, karmindompap, edderfugl og spurvehøg.
Vågehøj (ikke langt fra Røsnæs Naturskole & Lejrskole) er et godt sted at iagttage fugle.
Fisk
Omkring Røsnæs er det rigtig godt at snorkle, dykke og fiske.
Året rundt kan man fange havørreder.
Fra april/maj (alt efter hvor hård vinteren har været) kan man fange hornfisk.
I juli og august kan man fange makrel.
Midt på sommeren, ved havblik, kan man se multen, som er en yderst legesyg fisk, lege tagfat i overfladen.
Alle fisk kan bla. fanges ved Spidsen.
Flere fiskepots:
Link
Natur
På Røsnæs er der tørre, solbeskinnede sydvendte skrænter.
Fx. ved Horsedalen er der spændende planter og blomster med arter, der ellers ofte er ved lidt mere sydlige himmelstrøg.
Her er bla. den farvestrålende ranunkel, den gule kællingetand, den karakteristiske nikkende kobjælde, den fine hvide hjorterod, den sjove lille knopnellike, den smukke soløje og den fine knoldet mjødurt.
Overdrev
Rundt på Røsnæs er der bevaret en del overdrev.
Tilbage før landboreformerne omkring år 1800 var store dele af Danmark dækket af overdrev.
Disse var typisk svære at dyrke, da de lå i tørre egne, på skråninger og magre jorde.
Disse overdrev er i dag sjældne, men findes på Røsnæs.
Blomster på overdrevet har overlevet siden urtiden.
De lever og trives på Røsnæs’ jord, som aldrig er pløjet, og hvor græssende dyr har holdt græsset nede, samt krat og buske i skak.
På de sydlige overdrev, er der dunet vejbred, hulkravet kodriver, stenbræk og engelskgræs.
På bakketoppene ses der steppevegetation som glat rottehale, timian, gul evighedsblomst og markbynke.
Parallelle kyster
På Røsnæs kan halvøens to parallelle kyster opleves samtidigt flere steder.
De to kyster forandrer sig i takt med dagen og solens gang over himlen. De ser meget forskellige ud – hvor Sydkysten har stejle skrænter og Nordkysten er mere flad.
Fælles er dog at de er fyldt med forskellige, spændende stentyper, der vidner om isens vandring over Skandinavien.
Sol
Røsnæs klimaet hører til det tørreste og mest solrige i Danmark. Halvøen har ca. 100 solskinstimer mere end gennemsnittet for resten af landet og ca. 140 mm mindre nedbør.
Dette klima betyder meget for Røsnæs´ plante- og dyreliv, særligt på Sydkysten.
Naturkanon
Tilbage i 2018 offentliggjorde Miljø- og Fødevareministeriet Danmarks nye Naturkanon.
Her var Røsnæs blandt de 15 dejligste natursteder i Danmark, som juryen udvalgte.
Begrundelsen var bla.: *Har du først været her, ved du, at det slet ikke nødvendigt at drage hverken sydover eller nord for landets grænser for at finde dit zen i naturen. Kalundborg byder på en overvældende og ikke så lidt dramatisk natur.*
Historie
Halvøen Røsnæs er en vold af ler, sand, grus og sten, der blev skubbet op under istiden for 17- 18.000 år siden.
Dengang kom en gletsjer fra Østersøen op gennem Storebælt, og skubbede store flager af frossen jord foran sig.
Senere da isen smeltede, efterlod den en serie af bueformede randmoræner helt fra Sjælland til Fyn.
Røsnæs er den østlige del af en sådan randmoræne, der fortsætter undersøisk til nordspidsen af Fyn.
Sydkysterne står stejlt, og har flere steder skrænter på 20-30 m.
Kystskrænterne er bemærkelsesværdigt dynamiske. De brydes nogle steder af skrænterne ned af havet, og andre steder skrider kysten ud pga. det plastiske ler, som bliver flydende, når det bliver vådt.
Røsnæs har været, pga. halvøens placering haft en afgørende betydning.
Røsnæs har helt tilbage i Vikingetiden været et læsted og nødhavn, når Storebælt skulle krydses, mod Samsø, Jylland og Fyn.
Fra Vågehøj, der er 55 m. over havets overflade har man holdt udkig efter krigeriske naboer og invaderende vendere fra Nordtyskland.
Her er der både fra 2. Verdenskrig og Den Kolde Krig efterladt flere seværdige levn og minder.
2. Verdenskrig
Tyskerne besatte Røsnæs fra 1940 – 1945 under 2. Verdenskrig.
Der blev bygget en udkigspost ude foran fyret på Spidsen og en radarstation på Vågehøj, hvorpå mandskabet kunne overvåge skibstrafikken i Storebælt.
Efter befrielsen overtog det danske forsvar stedet og byggede en ny radarbunker i Vågehøj.
Den danskbyggede bunker blev holdt hemmelig, så da stationen åbnede i 1952 troede de første danske soldater, at det var en tyskerbunker.
Tyskerne anlagde over 30 mindre bunkeranlæg og en kraftig kanonstilling nordøst for Røsnæsgården, langs det der i dag er kendt som Fæstningsvejen.
Bunkersystemerne blev dækket til efter krigen og ligger derfor stadig under et tyndt jordlag, som små høje i landskabet.
Den kolde krig
Danskerne fortsatte efter 2. Verdenskrig at overvåge fra udkigsposten. Nu var fjenden Sovjetunionen, og for Sovjetunionen var Storebælt adgangsvejen til resten af verden.
Danmark og NATO fulgte Warszawa-pagtens skibe nøje. Alle mistænkelige spionfartøjer og krigsskibe blev registreret på Røsnæs og sendt videre til Forsvarets Efterretningstjeneste.
I 1962, sejlede sovjetiske skibe gennem Storebælt med krigsmateriel til Cuba. Der havde de bla. atomsprænghoveder med i lasten.
Sovjetiske skibe sejlede også rundt om Sjælland den gang. De blev spottet 30 – 40 gange om rået, hvor de fotograferede og spionere danske kyster, skibe og civile og militære anlæg.