Rudkøbing Bymølle

Rudkøbing Bymølle ligger i den sydlige del af Rudkøbing og har været placeret på fæstningsvolden siden 1600-tallet. Den nuværende mølle stammer fra 1820 og er blevet renoveret i 2024.

Møllens Tidlige Historie

Den oprindelige mølle blev ødelagt af en storm i 1703, men genopført som stubmølle. I 1776 overtog møllersvenden Martin Jensen møllen, og da hollandske møller blev mere udbredte på Langeland efter 1790, søgte han tilladelse til at erstatte stubmøllen med en hollandsk mølle. Han døde dog, før tilladelsen blev givet, og møllen blev først bygget efter hans død.

Hans enke giftede sig med møller og møllebygger Johan Henrich Schnohr, der sandsynligvis stod for opførelsen. Møllen havde fire kværne: en melkværn, en grynkværn og to skallekværne. Skallekværnene var typiske for Langelands ældste møller og blev brugt til at afskalle korn, før det blev malet til mel.

Branden i 1818 og Genopbygningen

I april 1818 brændte møllen, og den blev først genopført mere end et år senere.

Den nye mølle blev opført med manuel krøjning og sejlførende vinger. Den bestod af seks etager og var fra starten udstyret med en melkværn, en skråkværn, en skallekværn, en sigte, et grynsold og to “støvkister”.

Modernisering og nedlukning

Møllen blev moderniseret i 1880’erne under ejeren N.C. Christoffersen (1879-1914). Han installerede en valsestol, en forsigte med snegl og en moderne centrifugalsigte. En kværn med franske møllesten erstattede de gamle sigtekværne, og der blev tilføjet en rugmelssigte med snegl.

I 1912 blev møllen udstyret med en vindrose til selvkrøjning og selvsvikning (klapper på vingerne).

Efterhånden ebbede forretningen ud, og i 1950 var vingerne og vindrosen i så dårlig stand, at de blev fjernet. Herefter blev møllen drevet med motorkraft indtil 1957, hvor driften ophørte. Møllen blev derefter overdraget til en selvejende institution.

Ved senere restaureringer er selvkrøjeren og selvsvikningen ikke blevet genskabt, så møllen står i dag med manuel krøjning og svikning, som da den blev opført.

Adresse: Rue 1, 5900 Rudkøbing

Vindmøllens udvikling //

Historiske vindmøller
De tidligste vindmøller, som stubmøllen, havde vinger monteret direkte på møllehuset, som derfor skulle drejes for at følge vinden. Med hollændermøllen blev konstruktionen mere avanceret – møllehuset stod fast, mens en drejelig hat med vingerne kunne rettes mod vinden ved hjælp af et selvkrøjeværk. I 1800-tallet blev selvsvikkere, vinger med justerbare træklapper, introduceret for bedre vindudnyttelse.

Overgangen til elektrisk produktion
Danmark spillede en central rolle i den industrielle vindmølleudvikling. Poul la Cour eksperimenterede med vinddrevne elværker i slutningen af 1800-tallet. Under 2. Verdenskrig og i efterkrigstiden blev flere møller udviklet, bla. Gedsermøllen (1957), der dannede grundlag for moderne mølledesign.

Moderne elproducerende vindmøller
Den moderne vindmølle har tre aerodynamiske vinger, der justeres automatisk (pitchregulering) for optimal vindudnyttelse. Krøjesystemet sikrer, at møllen altid vender mod vinden. Konstruktionen er nu baseret på glasfiber og stål for maksimal holdbarhed og effektivitet.

Vindmølleindustrien i Danmark
Oliekrisen i 1970’erne satte skub i vindmølleudviklingen, og danske virksomheder som Vestas og Ørsted har gjort Danmark førende inden for vindenergi. Vindmølleparker, både onshore og offshore, spiller i dag en væsentlig rolle i energiforsyningen.