Rundtidanmark-flag

Saltholm

kort-saltholm

SE HVOR
SALTHOLM
LIGGER ⇨

rundtidanmark.dk

Saltholm ligger midt i Øresund ud for Amager og har et areal på 18 km².
Øen oversvømmes en gang imellem, og de højeste punkter er ca. 2 m.

Det veksler lidt med antallet af mennesker der bor fast på Saltholm – 2-4 mennesker. 
Saltholm består af kalksten, der er dækket af et tyndt muldlag.
Kalken blev dannet for ca. 60-70 mill. år siden.
På Saltholm er hovedaktiviteterne landbrug med fåre- og biavl, samt udlejning af jagt.
Om sommeren afgræsses øen af køer for at sikre naturen.
Fårene og bierne ejes af ejerlauget og køerne er sommergæster.

Saltholms website:
Link

Waterbus
De sejler fast t/r hver tirsdag hele sommeren.

Fra Kastrup Havn er det muligt at tage en båd til Saltholm.
Link 

Egen båd
Det er også muligt selv at sejle til Saltholm.
Man må KUN lægge til ved Saltholm havn, som ligger aller nordligt i vestlig side.
Husk at betale havneafgift – betalingsinfo står på havnen.

Du skal være opmærksom på at sejlrenden til havnen – Barakkebroen er smal og dybden blot er på 1,5 m.

Alt hvad man skal bruge, skal man selv medbringe.
..og du skal tage al dit affald med retur når du sejler videre igen 🙂

HUSK, der er ikke noget drikkevand på Saltholm.

 

Al færdsel på Saltholm sker på eget ansvar.
Man skal være opmærksom på de fritgående kreaturer og får.
Dyrene skal lades være i fred.

Forholdene på Saltholm er primitive.
Der er IKKE adgang til rent drikkevand og øens eneste offentlige toilet/das er på havnen.

Alt hvad man skal bruge, skal man selv medbringe.
Man skal selv rydde op efter sig og tage sit affald med retur til fastlandet.

Forskellige steder er der sat borde og bænke op.
Bla. ved udsigtstårnet og ved Vejrly ved havnen.

Vandretur
Der er god mulighed for at opleve Saltholms vilde natur.
Der er dog nogle vigtige begrænsninger af hensyn til fredningsloven.
Dette er for at sikre fuglene i yngletiden.

Det må du hele året
Den nordlige del af øen, er det grønne område. Det må man besøge hele året.

Tidsbegrænset område
Den midterste del, af Saltholm, er der tidsbegræning for besø.
Man må IKKE gå her fra 1. april til 15. juli.
Dette er afmærket med hegn startende ved Holmegården og går tværs over øen.

Ingen adgang
Den sydlige del er fredet område og her er INGEN adgang.
Her går der et hegn tværs over øen.
Link

Når man er på Saltholm skal man rette sig efter skiltningen.
Denne kan variere efter årstid og landbrugsdrift.
Husk at flere huse/sommerhuse på øen er private – vis hensyn.

Vejrly
På havnen på nordre mole står en pavillon.
Her kan man læse om Saltholms historie i den nye pavillon yderst på nordre mole.

Toilet / das
På havnen finder man øens eneste offentlige toilet/das.

Observationstårn
Ved Barakkegården er Saltholms observationstårnet.
Tårnet er ca. 7 m. højt. 
Herfra har man udsigt over en stor del af Øresund, København og Malmø.

Barakkegården
Her er der borde-bænke sæt, hvor man kan spise sin medbragte mad.

Flinteladen
Overfor Barakkegården finder man Flinteladen.
Tidligere både Forsamlingshus og Museum.

Nord Saltholm
Lige efter Barakkegården er lågen til den nordlige del af Saltholm.
Her må man færdes hele året.

Holmegården
Den næste gård mod syd er Holmegården.
Her er lågen til den midterste del af øen.
Her kan man følge stien langs hegnet til kirkegården.
Man må være her i perioden: 16. juli – 31. marts.

Kalktippen / Tippen
Udfra Holmegården mod København/vest er Tippen.
Dette er Saltholms højeste punkt.
Her kan man lede efter fossiler i kalken.

Den sydlige del af øen er fredet og her er der ingen adgang.

Af hensyn til fugle, dyr og landbrugsdrift er der kun adgang på befæstede veje og stier.
Særlig tilladelse kan gives af Ejerlauget. Kontakt herom.

På øen er det ikke tilladt:
– At slå telt op.
– At tænde bål, grille eller bruge anden form for åben ild.
– At medbringe husdyr.
– At medbringe cykler, motorkøretøjer, droner og skydevåben.
– At efterlade evt. skrald og affald.

Gruppeture kan bestilles:
Link

Natur
Saltholm er et næsten helt uberørt og er Østdanmarks vigtigste yngleområde for fugle og et attraktivt sted for trækfugle.
Der yngler op mod 20.000 fugle på Saltholm.
Der er bla. de sjældne arter som Brushøne, Engryle, stor Kobbersneppe og Mosehornugle.
Saltholm er det eneste sted i Danmark hvor der er ynglekoloni for Bramgæs.
Der har været optalt op mod ca. 700 par.
Saltholm er også Danmarks største ynglekoloni af edderfugl, med omkring 500 par.
Om vinteren ses der bla. havørne og vandrefalke.

Saltholm er præget af strandenge.
Man kan finde arter som blå iris, slåen, engelskgræs, humle og øresundshønsetarm.
Blå iris er fredet.
I sensommeren kan man finde markchampions, som man må plukke.
Det er få træer der kan vokse på Saltholm pga. brakvandet i undergrunden på øen. Det er sølvpopler, ask og hyld.
Der er to mindre plantager på Saltholm.
Det er Amagerskoven mod syd (plantet i start 1900-taller) og Plantagen (som den kaldes) mod nord blev plantet i 1940érne.
Disse plantager er skærmet med hegn og diger, for at holde harer ude.
Der er også talrige harer på Saltholm.

Der findes mange grønbrogede tudser, samt firben og markfirben.
De har fået deres eget *hotel* ved en stor ladebygning på østsiden af Saltholm.
Der lever ikke nogen ræve og rotter på Saltholm.
Kun under isvintre  er enkelte vandret over på isen, de er hurtigt blevet jagtet og skudt.

På Saltholm er der udelukkende dyrkede marker, der anvendes til afgræsning, høslet og landbrug.
Siden middelalderen har køer, får, gæs og heste været sendt på sommergræsning.

Den sydligste del af Saltholm er fredet, og derfor ingen adgang.
På øer, Svaneklapperne, som ligger sydøst for Saltholm, holder Øresunds eneste bestand af spættet sæl til.

Jagt
Jagtretten på Saltholm gik efter statens salg af øen i 1837 over til ejerlauget.
De har så igen udlejet den til forskellige jagtselskaber.
Jagten har specielt drejet sig om andefugle.
Der er flere gange kommet indskrænkninger i jagtområdet pga. fredninger – senest i 2014.

Kirkegårde
Pestkirkegården
Denne blev anlgt syd for Barakkegården.

Poul Storres Kirkegård
Denne ligger øst for Holmegården og er markeret med et hvidt kors i hegnet.
Her ligger flere der døde i 1800-tallet.
Der er i dag blot 2 sten med nogen initialer på.

Befæstninger
Skanserne – fra den russisk-japanske krig i 1904.
Batterierne – fra 1908. København anlagde 2 batterier i 1919-1912.

Besættelsen
Under 2. verdenskrig var der på et tidspunkt ca 250 tyske soldater på Saltholm.
De var bla. indkvarteret på Gammelværk og Holmegården.
På trods af soldaternes tilstedeværelse blev flere af Saltholms unge involveret i frihedskampen.
De sejlede bla. flygtninge til Sverige. 

Landbrug
Igennem mange århundrede har dyr som heste, får, kreaturer og tamgæs græsset på Saltholm, og derved været en del af det daglige landbrug på øen.
Tidligere har der også været dyrket masser af grønsager, bla. kartofler, som blev solgt i København.

Afgræsningen af Saltholm foregår stadig med får og kreaturer. Dette dyrkes efter økologiske principper.
Denne afgræsning har givet gode betingelser for fuglelivet, som er derfor er blevet meget artsrigt.
Det har dog i perioder været nødvendigt at regulere nogle bestande for at sikre gode vilkår for alle arter.

Ejerlauget ejer fårene er ejerlaugets og de lever hele deres liv på Saltholm.
Fårene fodres om vinteren fortrinsvis med hø, der dyrkes på Saltholm.
Ejerlaugets båd, Mathilde, sejler kreaturerne over fra Kastrup Havn (Skanska) om foråret og retur om efteråret.
Kreaturerne er lejet af Saltholmejerlauget til afgræsningen og kan være af forskellige racer.
Fårene og kreaturerne får vand fra øens talrige søer, samt fra Hollænderbrønden og Gammelgårdsbrønden, hvor vandet pumpes op ved vindmøllekraft.

Der er også en vigtig produktion af bidronninger og lidt honning på Saltholm.

Saltholmskalk
På Saltholm ligger kalken i undergrunden knap 20 cm nede, under et lag muld.
Kalken har haft stor betydning som leverandør af kalksten til store og små bygninger fra middelalderen til slut 1800-taller.
I 1831 konstaterede man, at under kalkstene lå skrivekridt og ikke noget vandførende lag.
Dette er grunden til, at det altid har været umuligt at finde drikkevand i Saltholms undergrund.

Retten til Kalkbrydning
I 1280 fik Københavns borgere ret til at bryde kalksten på Saltholm.
I 1521 fik Hollænderne i St. Magleby ret til at bryde kalksten på Saltholm.
Denne skulle sælges til Københavns borgere.
I 1547 fik Tårnby Sogn samme ret.

Gamle Kraftværk
Efter storbranden i København i 1728 blev Saltholm landets vigtigste forsyningskilde af kalk.
Gamle Kalkværk fik som det førsste kalkværk privilegium til at bryde kalksten på Saltholm i 1729.

Kastrup Værk
I 1747 fik Kgl. Hofstenhugger og bygmester Jacob Fortling privilegium til at bryde kalk på Saltholm.
2 år senere anlagde han en havn og et kalkbrænderi i Kastrup.

Ny Østre Kalkværk
I 1777 fik Ny Østre Kalkværk retten til at bryde kalk på Saltholm.
De forsøgte forgæves at få nedlagt forbud mod anlæggelse af flere kalkværker.

Kalk- og stenbrydning i 1800- og 1900 tallet.
I 1858 fik daværende ejer af Kastrup Værk, Martin Petersen ret til at bryde og hente kampsten på Saltholm.
Disse solgte han til søfortene i 1870érne.
Gamle Kalkværk blev nedlagt i 1880érne, mens Kastrup Kalkværk i 1899 indgik i A/S Ny Kalkbrænderi sammen med Østre Kalkværk.
I 1924 gjorde kalkværket endnu et forsøg på at bryde kalksten, formentlig for at bibeholde brydningsretten.
De fleste af kalkstenene var dog for bløde til at kunne brændes i ringovnene. Derefter blev brydningen indstillet.

Gårde og huse 
Forholdene på Saltholm er meget primitive ifht resten af landet.
Der er ikke noget drikkevand – det må de hente på Amager.
Der er ikke elektricitet, så det må de skaffe gennem vind, generatorer eller solceller.
Der er ikke anlagt nogen asfalt veje, her er kun stier med skærver eller lignende materiale.

Barakkegården
Denne var Kastrup Værks marketenderi igenne et par hundrede år.
Her boede opsynsmænd og arbejdere.
Senere kom der flere længer, en smedje og flinteladen – hvor der blev oprettet et museum i 1998.
I begyndelsen af 1900-tallet var der indkvartering for militæret og et særskilt militærkøkken i en af længerne.
Udsigtstårnet er også fra denne periode.
I 2015 er Barakkegården ubeboet.

Holmegården
Denne lå oprindeligt på østsiden af Saltholm.
Her boede opsynsmanden, eller Holmemanden.
Denne skulle passe amagerkanernes kreaturer. Holmemanden ejede selv gården indtil 1821, hvor formandskabet for Amagerland og Saltholm købte gården.
Desværre brændte gården helt ned i 1856 og belv genopbygget på vestsiden af Saltholm, hvor den stadig ligger.

Ertehuset og Gammelværk
Dette var Gamle Kalkværks første bolig for værkets funktionær og marketender. Det hed Ertehuset og lå på det nordøstlige hjørne af øen.
I 1856 opførtes en ny bolig ved det gamle stenhuggerhus, nu Gammelværk.
Dette var beboet indtil 2015 af efterkommere af de første beboere her Anne Zimling og hendes mand Ole Petersen.

Ny Østre Værks
Deres bygninger lå på østsiden af Saltholm, mellem Gammelværk og Holmegården.
De blev kaldt for Nyhuse.
Efte rA/S Ny Kalkbrænderi som Ny Kalkværk indgik i.
I omkring 1900 blev bygningerne nedrevet og materialerne anvendt andre steder på øen.
Ny værks gamle smedje eksisterer ikke længere, her ligger nu et sommerhus.

Nordbakken
Dette blev bygget på Ertehusets grund i 1946/47.. Her boede Svend Hjarnø Knudsen med sin familie indtil 1960.

Østergård
Denne blev opført under 1. verdenskrig, på stedet hvor ny Østre Værks gård lå.
Den genbrugte byggematerialerne derfra.
Østergård brændte i 1941, men stenhuset udngik, og er i dag et sommerhus.

Hyldebo
Er et mindre sommerhus på østkysten.

Telefonhuset
Dette blev bygget i 1951.
Det var en central for KTAS, der overtog telefonforbindelsen efter militæret.
Der blev samtidigt lagt en telefon ledning på tværs af Saltholm for at skaffe bedre forbindelse til OL i Finland i 1952.
Denne central blev senere et vigtigt bindeled mellem Moskva og Washington under den kolde krig.
I 1992 overgik huset til Saltholmejerlauget, da KTAS ikke længere havde brug for det.

Ejerforhold
Saltholm er en privat ejet ø.
Den ejes af ca. 180 lodsejere på Amager, der er samlet i Saltholmsejerlauget.
Ejerne har ikke en udmålt parcel, men de har ret til at sætte et bestemt antal kreaturer på græs.
Græsningen og andre forhold på Saltholm administreres af Ejerlaugets bestyrelse.
Ejerlauget købte Saltholm i 1873 af Staten for 31.000 Rigsdaler.

Historie
I 1230 bliver Saltholm nævnt i Kong Valdemars jordebog.
Her står der at kongen, Valdemar Sejr, skænkede Saltholm til Roskildebispen Niels.
Formentlig kommer navnet Saltholm fra at hentyde til manglen på fersk vand på øen.
Saltholm er igennem tiden især blevet benyttet af Amagers bønder til græsning og mejeridrift om sommeren.
På Saltholms østside er der flere steder spor efter de primitive hytter med tørvemure, kaldet mælkehytter, som malkepiger og hyrdedrenge benyttede.
Disse hytter er Danmarks svar på den sæterdrift (bolig for sommerlandbrug) man indtil midten af 1900-tallet havde i det øvrige Norden.
Udover græsningen har det især været kalkbrydningen, som har haft betydning på Saltholm.
Her blev der brudt både kalksten og kalk til mørtel.

På Saltholms website kan man se en tidstavle over Saltholms Historie
Link 

Her kan der bla. nævnes:

– I 1280 får Københavns borgere ret til at bryde kalksten på Saltholm.
– I 1521 får Hollænderne første privilegium på Amager. Dette er udstedt af Chr. d. II. Det giver dem *frihed til at bruge, bebygge og beholde øen Saltholm, med al dens frihed, også Kalkstensbrud, dog skulde de sælge Kalksten til Kjøbenhavns borgere*. Der bliver indført fælles græsning og mejeribrug.
– I 1547 flytter fastboende Hollændere fra øen. Den er nu blivet overdraget til samtlige beboere på Amager.
– I 1577 skal Lensmanden bryde en eller to ladninger og sende dem til Kronborg.
– I 1580 vinder tegl frem som bygningsmateriale, så nu indtræder der stilstand i brydningen af sten på Saltholm.
– I 1696 er der gentagne store oversvømmelser. Dette tvinger Kronen til et omfattende dæmningsarbejder.
– I 1709 er der pest i Preussen og Sverige. Der oprettes en karantænestationen på Saltholm.
Skibe skal stoppe, hvorpå ladning og mandskab landsættes med 40 dages karantæne.
Der opføres tre pakhuse og et våningshus opføres. Der dør mange og de bliver begravet på øen.
Dog kommer smitten alligevel til Amager, som medfører at halvdelen af befolkningen dør under pesten.
– I 1715 nedlægges karantænestationen på Saltholm. Eibert Corneliussen bliver myrdet på Saltholm.
– I 1728 får saltholmskalken stor betydning pga. den store brand i København.
– I 1807 under krigen med England ligger alt arbejde stille på Saltholm. Efter træfninger på søen, bliver omkomne engelske søfolk bragt i land og begravet på øen.
Disse begravelsespladsen findes ikke mere.
– I 1827 bliver der anlagt *harehøje*, hvor harer og andre dyr kan søge op i tilfælde af oversvømmelse af Saltholm.
– I 1832 der overføres : 896 stk. Hornkvæg, 405 heste, 282 får og lam og 832 gæs fra Dragør.
– I 1846 får byerne følgende antal græsninger: Sundbyvester 109, Sundbyøster 105, Taarnby og ladegaardsmarken 209, Kastrup 104, Maglebylille 78, Tømmerup 85, Ullerup og Viberup 92 og Hollænderbyen 381 – ialt 1163.
– I 1850 indstilles den effektive brydning. Kalkstenen ligger for lavt, hullerne fyldes med vand.
– I 1862 fastslår Højsteret, at Staten har ejendomsretten til øen, medens Amagerne kun får ret til græsningen.
– I 1873 overdrager staten ejendomsretten endeligt til Amagerne.
– I 1874 oprettes et Ejerlaug.
– I 1890 ophører man med at bryde kalksten på Saltholm.
– I 1904 udbryder den russisk – japanske krig. Regeringen sætter lettere sikkerhedsforanstaltninger i værk. Der bliver bla. bygget skanser på Saltholm.
– I 1910 påbegyndes bygningen af Saltholmsbatteriet. Tilhørsforhold for Saltholm diskuteres, og indenrigsministeriet dekreterer : Øen hører under Taarnby kommune.
– I 1914 under 1. Verdenskrig placeres sikringsstyrker på Saltholm.
– I 1918 kommer der forslag til løsning af arbejdsløshedsspørgsmålet, om inddæmning og kultivering af Saltholm.
Man genoptager brydning af kalksten. Bolværket ved Barakkebroen bliver forbedret og sejlrenden bliver uddybet til 2,50 meter.
– I 1919 får Saltholm sin egen og første skole.
– I 1920 stoppes der med at bryde kalksten på Saltholm.
– I 1932 nedlægge Saltholms batteri.
– I 1952 kræves det, for at blive medejer, dansk indfødsret og ejendom på Amager.
– I 1960 består Ejerlauget af 231 andelshavere.
– I 1969 vedtager Folketinget, at udarbejde planer om en storlufthavn på Saltholm.
– I 1973 bliver der vedtaget en lov om at bygge en ny lufthavn på Saltholm.
– I 1983 bliver det sydøstlige farvand fra Saltholm udlagt til sælreservat, samt hele øen bliver fredet, hvorpå den ny lufthavn må opgives.
– I 1991 bliver kroen på Holmegård lukket, hvorpå det er slut med de berømte mågeæggekager.
– I 1998 får Saltholm sit eget museum. Det indrettes i Stenladen, som ligger overfor Barakkegården. 
I 2013 bliver havnen voldsomt beskadiget af stormen Bodil. Andre steder blev også ødelagt, da vandstanden steg 1,3 m.
– I 2014 bliver havnen renoveret og landbrugsdriften overtages igen af ejerlauget selv.
– I 2015 bliver Vejrly og flagstang på havnen indviet.

Endelig havde jeg fundet en båd der gik til Saltholm.

Jeg er født og opvokset på Amager, og mindes at jeg endda gik i folkeskole med en dreng der boede på Saltholm i nogen af årene. 
Jeg mindes at ved en isvinter mange år tilbage kom han ikke i skole i laaaang tid. Derefter kom han på kostskole.

Jeg har altid ville en tur til Saltholm, og for nyligt er en båd begyndt at sejle fra Kastrup Havn til øen. 

Kl 10 stod jeg klar ved havnen, utrolig spændt – så spændt og rundforvirret, at jeg havde glemt mit elskede kamera – så alle fotos er taget med min telefon – Ja, jeg var tude færdig over min forglemmelse 🙁

Men, selvfølgelig stadig klar på eventyr.

Det var en stille dag, så båden sejlede utrolig let til Saltholm.
Vi var i alt 4 gæster med båden, hvilket helt ærligt passede mig glimrende!

Vi ankom til den meget fine og fhv. nye havn, og lagde til kaj.
Her lå båden Mathilde (Saltholm) – som vist er den båd der sejler dyrene til Saltholm, hvor de græsser.
Dyrene er får, heste og køer. Jeg så kun får!

Vi ankom og så det eneste offentlige das (toilet) på øen. Ja, man tissede lige ned i Øresund! (se fotos) 

Jeg gik ind på øen, af en grussti – der er ingen asfalterede veje på Saltholm, og ikke mange grusstier, men mere bare spor.

Da det er ynglesæson nu (1. juni 2021) er det kun det nordligste af øen der er åben. Saltholm er nemlig fredet, og delt op i 3 zoner.
Den sydligste del er helt lukket, den midterste del er åben udenfor yngletiden, og den nordlige del er altid åben.

Nogen 100 m henne ad vejen der går lidt ind på øen, og sydpå er der en gruppe huse. Her er bla. et observations tårn. Det skulle jeg selvfølgeligt op i med det samme!

Det gav en rigtig godt overblik over området. Her var det tydeligt at se hvor flad Saltholm er.
Man kunne se de gruppe af plantager der er placeret ude mod øst, tippen og huse mod vest, samt en gård mod syd.
Når man kiggede mod øst og nord for var det meget strandenge der prægede.
UTROLIGT SMUKT OG FASCINERENDE!

Ved udsigts tårnet ligger Barakkegården. Her er en samling borde og bænke, hvor det er tilladt at nyde sin medbragte mad!

Jeg gik ud på vejen igen, og forbi det tidligere Museum / Forsamlingshus. Lige der inden husene var også den gamle skole.

Jeg gik ned mod gården, som var skille linjen for hvor man må gå til nu. Dernede stod fårene, og der var en masse harer – aldrig set så mange!

Herfra gik jeg ud mod Tippen. Dette er Saltholms højeste punkt. Her kunne man se kalken i lagene.

Jeg gik hen mod udsigts tårnet igen, og ud på det store strandenge område. 
Her begyndte jeg at gå mod øst. Jeg tænkte at jeg ville ud og se til plantagerne.
På vej der ud så jeg massere af bramgæs. Dem var der rigtig mange af.
På vej derud, så jeg også mågereder og andre små reder. Man skal virkelig kigge sig for ikke at træde i fuglenes reder.

Jeg kom helt ud til plantagen, og ville videre ud til østkysten. 
Herude er en gruppe sommerhuse og Østgården. Husene så lidt faldefærdige ud generelt på Saltholm.

Da jeg var nået helt ud, stod jeg og kiggede over på Sverige i noget tid – vandet var helt stille, så de små sejlbåde lavede nogen fine skygger i vandet. Uh hvor jeg savnede mit kamera!

Jeg vandrede retur af, og gik helt op på nordkysten. Her var der flere fuglereder, og vandhuller – så jeg fik selvfølgeligt *sok* flere gange! 

Mens jeg gik rundt, klarede det endnu mere op, og gav et fint lys – så jeg smuttede selvfølgeligt en tur op i udsigtstårnet igen.

Jeg gik ud mod havnen, hvor jeg mødte en af Saltholms beboere.
Ham kom jeg heldigvis i snak med. Jeg fik en masse informationer om livet på Saltholm.
Han havde boet der i 30 år, og hans kone var en af de sidste indfødte Saltholmere. Der er vist en mere!

Han fortalte lidt om hans liv på Saltholm. Hvordan udviklingen har været, og hvor glad han var for at Øresundsbroen og lufthavnen ikke blev bygget på og over øen.

Helt ude på havnen er der et læhus, Vejrly – her er Saltholms historie mm beskrevet på plancher.

Jeg ELSKEDE mine 4-5 timer på Saltholm. Jeg vil klart anbefale en tur derover – det er ikke sidste gang jeg har været der.

HUSK, der kan ikke købes noget, og alt hvad man medbringer skal man tage med retur – det gælder også drikkevand. Der er nemlig ikke grundvand på Saltholm. 

- Fotos Saltholm -

Kontakt
Kristina Møller RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk