Natur
Saltholm er et næsten helt uberørt og er Østdanmarks vigtigste yngleområde for fugle og et attraktivt sted for trækfugle.
Der yngler op mod 20.000 fugle på Saltholm.
Der er bla. de sjældne arter som Brushøne, Engryle, stor Kobbersneppe og Mosehornugle.
Saltholm er det eneste sted i Danmark hvor der er ynglekoloni for Bramgæs.
Der har været optalt op mod ca. 700 par.
Saltholm er også Danmarks største ynglekoloni af edderfugl, med omkring 500 par.
Om vinteren ses der bla. havørne og vandrefalke.
Saltholm er præget af strandenge.
Man kan finde arter som blå iris, slåen, engelskgræs, humle og øresundshønsetarm.
Blå iris er fredet.
I sensommeren kan man finde markchampions, som man må plukke.
Det er få træer der kan vokse på Saltholm pga. brakvandet i undergrunden på øen. Det er sølvpopler, ask og hyld.
Der er to mindre plantager på Saltholm.
Det er Amagerskoven mod syd (plantet i start 1900-taller) og Plantagen (som den kaldes) mod nord blev plantet i 1940érne.
Disse plantager er skærmet med hegn og diger, for at holde harer ude.
Der er også talrige harer på Saltholm.
Der findes mange grønbrogede tudser, samt firben og markfirben.
De har fået deres eget *hotel* ved en stor ladebygning på østsiden af Saltholm.
Der lever ikke nogen ræve og rotter på Saltholm.
Kun under isvintre er enkelte vandret over på isen, de er hurtigt blevet jagtet og skudt.
På Saltholm er der udelukkende dyrkede marker, der anvendes til afgræsning, høslet og landbrug.
Siden middelalderen har køer, får, gæs og heste været sendt på sommergræsning.
Den sydligste del af Saltholm er fredet, og derfor ingen adgang.
På øer, Svaneklapperne, som ligger sydøst for Saltholm, holder Øresunds eneste bestand af spættet sæl til.
Jagt
Jagtretten på Saltholm gik efter statens salg af øen i 1837 over til ejerlauget.
De har så igen udlejet den til forskellige jagtselskaber.
Jagten har specielt drejet sig om andefugle.
Der er flere gange kommet indskrænkninger i jagtområdet pga. fredninger – senest i 2014.
Kirkegårde
Pestkirkegården
Denne blev anlgt syd for Barakkegården.
Poul Storres Kirkegård
Denne ligger øst for Holmegården og er markeret med et hvidt kors i hegnet.
Her ligger flere der døde i 1800-tallet.
Der er i dag blot 2 sten med nogen initialer på.
Befæstninger
Skanserne – fra den russisk-japanske krig i 1904.
Batterierne – fra 1908. København anlagde 2 batterier i 1919-1912.
Besættelsen
Under 2. verdenskrig var der på et tidspunkt ca 250 tyske soldater på Saltholm.
De var bla. indkvarteret på Gammelværk og Holmegården.
På trods af soldaternes tilstedeværelse blev flere af Saltholms unge involveret i frihedskampen.
De sejlede bla. flygtninge til Sverige.
Ejerlauget ejer fårene er ejerlaugets og de lever hele deres liv på Saltholm.
Fårene fodres om vinteren fortrinsvis med hø, der dyrkes på Saltholm.
Ejerlaugets båd, Mathilde, sejler kreaturerne over fra Kastrup Havn (Skanska) om foråret og retur om efteråret.
Kreaturerne er lejet af Saltholmejerlauget til afgræsningen og kan være af forskellige racer.
Fårene og kreaturerne får vand fra øens talrige søer, samt fra Hollænderbrønden og Gammelgårdsbrønden, hvor vandet pumpes op ved vindmøllekraft.
Der er også en vigtig produktion af bidronninger og lidt honning på Saltholm.
Saltholmskalk
På Saltholm ligger kalken i undergrunden knap 20 cm nede, under et lag muld.
Kalken har haft stor betydning som leverandør af kalksten til store og små bygninger fra middelalderen til slut 1800-taller.
I 1831 konstaterede man, at under kalkstene lå skrivekridt og ikke noget vandførende lag.
Dette er grunden til, at det altid har været umuligt at finde drikkevand i Saltholms undergrund.
Retten til Kalkbrydning
I 1280 fik Københavns borgere ret til at bryde kalksten på Saltholm.
I 1521 fik Hollænderne i St. Magleby ret til at bryde kalksten på Saltholm.
Denne skulle sælges til Københavns borgere.
I 1547 fik Tårnby Sogn samme ret.
Gamle Kraftværk
Efter storbranden i København i 1728 blev Saltholm landets vigtigste forsyningskilde af kalk.
Gamle Kalkværk fik som det førsste kalkværk privilegium til at bryde kalksten på Saltholm i 1729.
Kastrup Værk
I 1747 fik Kgl. Hofstenhugger og bygmester Jacob Fortling privilegium til at bryde kalk på Saltholm.
2 år senere anlagde han en havn og et kalkbrænderi i Kastrup.
Ny Østre Kalkværk
I 1777 fik Ny Østre Kalkværk retten til at bryde kalk på Saltholm.
De forsøgte forgæves at få nedlagt forbud mod anlæggelse af flere kalkværker.
Kalk- og stenbrydning i 1800- og 1900 tallet.
I 1858 fik daværende ejer af Kastrup Værk, Martin Petersen ret til at bryde og hente kampsten på Saltholm.
Disse solgte han til søfortene i 1870érne.
Gamle Kalkværk blev nedlagt i 1880érne, mens Kastrup Kalkværk i 1899 indgik i A/S Ny Kalkbrænderi sammen med Østre Kalkværk.
I 1924 gjorde kalkværket endnu et forsøg på at bryde kalksten, formentlig for at bibeholde brydningsretten.
De fleste af kalkstenene var dog for bløde til at kunne brændes i ringovnene. Derefter blev brydningen indstillet.
Gårde og huse
Forholdene på Saltholm er meget primitive ifht resten af landet.
Der er ikke noget drikkevand – det må de hente på Amager.
Der er ikke elektricitet, så det må de skaffe gennem vind, generatorer eller solceller.
Der er ikke anlagt nogen asfalt veje, her er kun stier med skærver eller lignende materiale.
Barakkegården
Denne var Kastrup Værks marketenderi igenne et par hundrede år.
Her boede opsynsmænd og arbejdere.
Senere kom der flere længer, en smedje og flinteladen – hvor der blev oprettet et museum i 1998.
I begyndelsen af 1900-tallet var der indkvartering for militæret og et særskilt militærkøkken i en af længerne.
Udsigtstårnet er også fra denne periode.
I 2015 er Barakkegården ubeboet.
Holmegården
Denne lå oprindeligt på østsiden af Saltholm.
Her boede opsynsmanden, eller Holmemanden.
Denne skulle passe amagerkanernes kreaturer. Holmemanden ejede selv gården indtil 1821, hvor formandskabet for Amagerland og Saltholm købte gården.
Desværre brændte gården helt ned i 1856 og belv genopbygget på vestsiden af Saltholm, hvor den stadig ligger.
Ertehuset og Gammelværk
Dette var Gamle Kalkværks første bolig for værkets funktionær og marketender. Det hed Ertehuset og lå på det nordøstlige hjørne af øen.
I 1856 opførtes en ny bolig ved det gamle stenhuggerhus, nu Gammelværk.
Dette var beboet indtil 2015 af efterkommere af de første beboere her Anne Zimling og hendes mand Ole Petersen.
Ny Østre Værks
Deres bygninger lå på østsiden af Saltholm, mellem Gammelværk og Holmegården.
De blev kaldt for Nyhuse.
Efte rA/S Ny Kalkbrænderi som Ny Kalkværk indgik i.
I omkring 1900 blev bygningerne nedrevet og materialerne anvendt andre steder på øen.
Ny værks gamle smedje eksisterer ikke længere, her ligger nu et sommerhus.
Nordbakken
Dette blev bygget på Ertehusets grund i 1946/47.. Her boede Svend Hjarnø Knudsen med sin familie indtil 1960.
Østergård
Denne blev opført under 1. verdenskrig, på stedet hvor ny Østre Værks gård lå.
Den genbrugte byggematerialerne derfra.
Østergård brændte i 1941, men stenhuset udngik, og er i dag et sommerhus.
Hyldebo
Er et mindre sommerhus på østkysten.
Telefonhuset
Dette blev bygget i 1951.
Det var en central for KTAS, der overtog telefonforbindelsen efter militæret.
Der blev samtidigt lagt en telefon ledning på tværs af Saltholm for at skaffe bedre forbindelse til OL i Finland i 1952.
Denne central blev senere et vigtigt bindeled mellem Moskva og Washington under den kolde krig.
I 1992 overgik huset til Saltholmejerlauget, da KTAS ikke længere havde brug for det.
Ejerforhold
Saltholm er en privat ejet ø.
Den ejes af ca. 180 lodsejere på Amager, der er samlet i Saltholmsejerlauget.
Ejerne har ikke en udmålt parcel, men de har ret til at sætte et bestemt antal kreaturer på græs.
Græsningen og andre forhold på Saltholm administreres af Ejerlaugets bestyrelse.
Ejerlauget købte Saltholm i 1873 af Staten for 31.000 Rigsdaler.
På Saltholms website kan man se en tidstavle over Saltholms Historie
Link
Her kan der bla. nævnes:
– I 1280 får Københavns borgere ret til at bryde kalksten på Saltholm.
– I 1521 får Hollænderne første privilegium på Amager. Dette er udstedt af Chr. d. II. Det giver dem *frihed til at bruge, bebygge og beholde øen Saltholm, med al dens frihed, også Kalkstensbrud, dog skulde de sælge Kalksten til Kjøbenhavns borgere*. Der bliver indført fælles græsning og mejeribrug.
– I 1547 flytter fastboende Hollændere fra øen. Den er nu blivet overdraget til samtlige beboere på Amager.
– I 1577 skal Lensmanden bryde en eller to ladninger og sende dem til Kronborg.
– I 1580 vinder tegl frem som bygningsmateriale, så nu indtræder der stilstand i brydningen af sten på Saltholm.
– I 1696 er der gentagne store oversvømmelser. Dette tvinger Kronen til et omfattende dæmningsarbejder.
– I 1709 er der pest i Preussen og Sverige. Der oprettes en karantænestationen på Saltholm.
Skibe skal stoppe, hvorpå ladning og mandskab landsættes med 40 dages karantæne.
Der opføres tre pakhuse og et våningshus opføres. Der dør mange og de bliver begravet på øen.
Dog kommer smitten alligevel til Amager, som medfører at halvdelen af befolkningen dør under pesten.
– I 1715 nedlægges karantænestationen på Saltholm. Eibert Corneliussen bliver myrdet på Saltholm.
– I 1728 får saltholmskalken stor betydning pga. den store brand i København.
– I 1807 under krigen med England ligger alt arbejde stille på Saltholm. Efter træfninger på søen, bliver omkomne engelske søfolk bragt i land og begravet på øen.
Disse begravelsespladsen findes ikke mere.
– I 1827 bliver der anlagt *harehøje*, hvor harer og andre dyr kan søge op i tilfælde af oversvømmelse af Saltholm.
– I 1832 der overføres : 896 stk. Hornkvæg, 405 heste, 282 får og lam og 832 gæs fra Dragør.
– I 1846 får byerne følgende antal græsninger: Sundbyvester 109, Sundbyøster 105, Taarnby og ladegaardsmarken 209, Kastrup 104, Maglebylille 78, Tømmerup 85, Ullerup og Viberup 92 og Hollænderbyen 381 – ialt 1163.
– I 1850 indstilles den effektive brydning. Kalkstenen ligger for lavt, hullerne fyldes med vand.
– I 1862 fastslår Højsteret, at Staten har ejendomsretten til øen, medens Amagerne kun får ret til græsningen.
– I 1873 overdrager staten ejendomsretten endeligt til Amagerne.
– I 1874 oprettes et Ejerlaug.
– I 1890 ophører man med at bryde kalksten på Saltholm.
– I 1904 udbryder den russisk – japanske krig. Regeringen sætter lettere sikkerhedsforanstaltninger i værk. Der bliver bla. bygget skanser på Saltholm.
– I 1910 påbegyndes bygningen af Saltholmsbatteriet. Tilhørsforhold for Saltholm diskuteres, og indenrigsministeriet dekreterer : Øen hører under Taarnby kommune.
– I 1914 under 1. Verdenskrig placeres sikringsstyrker på Saltholm.
– I 1918 kommer der forslag til løsning af arbejdsløshedsspørgsmålet, om inddæmning og kultivering af Saltholm.
Man genoptager brydning af kalksten. Bolværket ved Barakkebroen bliver forbedret og sejlrenden bliver uddybet til 2,50 meter.
– I 1919 får Saltholm sin egen og første skole.
– I 1920 stoppes der med at bryde kalksten på Saltholm.
– I 1932 nedlægge Saltholms batteri.
– I 1952 kræves det, for at blive medejer, dansk indfødsret og ejendom på Amager.
– I 1960 består Ejerlauget af 231 andelshavere.
– I 1969 vedtager Folketinget, at udarbejde planer om en storlufthavn på Saltholm.
– I 1973 bliver der vedtaget en lov om at bygge en ny lufthavn på Saltholm.
– I 1983 bliver det sydøstlige farvand fra Saltholm udlagt til sælreservat, samt hele øen bliver fredet, hvorpå den ny lufthavn må opgives.
– I 1991 bliver kroen på Holmegård lukket, hvorpå det er slut med de berømte mågeæggekager.
– I 1998 får Saltholm sit eget museum. Det indrettes i Stenladen, som ligger overfor Barakkegården.
– I 2013 bliver havnen voldsomt beskadiget af stormen Bodil. Andre steder blev også ødelagt, da vandstanden steg 1,3 m.
– I 2014 bliver havnen renoveret og landbrugsdriften overtages igen af ejerlauget selv.
– I 2015 bliver Vejrly og flagstang på havnen indviet.