Natur
Sejerø består af høje morænebakker og et lavtliggende med en række isolerede, høje morænebakker, som er dannet under istiden, hvor isen har skrællet og skubbet en del af den danske undergrund op og dannet bakkerne, hvor den højeste, Kongshøj, hæver sig 30 meter over vandet. I klart vejr kan man se Jylland fra Sejerøs udsigtspunkter. Kongshøj er sammen med Lindhoved, Nordre- og Søndre klinter kaldes de for *Bieret* – Bjerget. Her findes bla. også fredede gravhøje.
Planteliv
Langs stranden vokser bla. strandsennep, strandkål, strand-mandstro.
På Sejerøs bakker vokser bla. gul evighedsblomst, sølv-potentil, knoldet mjødurt, dansk astragel og læge-stenfrø.
Ved revet vokser slangehoved i store mængder, og i juni bliver stranden farvet helt blå.
Derudover vokser svalerod, hjorteord, aks-ærenpris, blåhat og gul snerre, som er speciel god til at lave kryddersnaps af.
Dyre- og fugleliv
På Sejerø er der ingen rovdyr, som ræve. Men der er et rigt fugle og dyreliv med fx. rådyr, harer, påfugle og fasaner, disse ungers største trussel er derfor rovfugle, som musvåger, glenter og ugler som yngler på øen. Rådyrene blev sat ud med stor succes i slutningen af 90érne. Om vinteren kan man se sæler ligge i vandet ud for Sejerøs kyst, og om sommeren kan man være heldig at se marsvinene fra færgen til og fra øen.
Historie
Sejerø har været beboet siden oldtiden, og man kan se adskillige gravhøje og en enkelt langdysse. Sejerø har mere end 60 navngivne bakketoppe, og oversvømmede lavninger, hvilket er en særlig naturgeografi og ikke er sammenlignelig med andre steder på Sjælland. Sejerø ligger isoleret langt ude i Sejerøbugten, hvilket har givet Sejerø beboerne etr ry for at være sejlivede mennesker, med en stor vilje til at kunne klare sig selv.
De mange bakketoppe ligger i 2 bjergkæder, en i hver ende, og en flad midte. Ordet *bier* betyder på sejerøsk bjerg. På den flade midte afgræsser ofte får og kvæg, og på bakkeskråningerne har mange opdyrket jord. Sejerøs byer, og bebyggelse ligger mest på øens østside, hvilket gør de er i læ for vestenvinden.
Der er beretninger om , at der i vintermånederne kunne skøjtes fra Mastrup til Fyret, hvilket også passer med hvordan vejene ligger samme steder som tilbage i middelalderen, altså højt i landskabet.
Tilbage i ertebøl-tiden kom bønderne til Sejerø. De ryddede skoven for at dyrke jorden, og man kan stadig idag finde rester af økser, pilespidser og bopladser.
Gravhøjene og langdyssen på Sejerøs nordlige spids stammer fra bronzealderen.
Sejerø nævnes for første gang i Kong Valdemars Jordebog i 1231. Sejerø hørte i 1310 under Roskildebispen, og under reformationen i 1536 kom den tilbage under kronen. I 1692 købte Jens Rostgaard øen, og den indgik i hans stamhus Krogerup i 1741. Sejerøboerne købte i 1805 deres ejendom til selveje. Indtil Sejerø fik sit eget birketing (retskreds), var der adgang til Ubberup fra Korshavn i Saltbæk Vig (sydlige del af Sejerø bugten). O 1600-1700 tallet havde kun en gård på Sejerø et navn, dette var Hovgården, som nok var opkaldt efter den tidligere Hov (hellighed), andre stednavne på øen var Vesterballe, Østerballe og Stakkesti.
Under svenskerkrigene blev Sejerø slemt hærget af svenskerne. I 1678, flygtede en del af Sejerøbeboerne til Føllenslev Sogn.
Kongen forlangte i 1754 at sejerø øboerne kun måtte handle med købstaden fra Tømmerup Sogn. I 1801 blev øen ramt af børnekopper og halssyge (drifteri), hvilket førte til mange dødsfald. Efterfølgende kom forrådnelsesfeber (tyfus) i 1813 og hærgede øboerne. Tyfus kom igen i 1846-47, men heldigvis slap Sejerø for pest og kolera. Lokalbefolkningen kaldte tyfus for *sygen*. I 1850 kom mormonprædikanten til Sejerø, og nogen gik ind i denne sekt, nogen rejste endda til Salt Lake City (mange mormoner der bor der) fra Sejerø.
På Sejerø voksede en lokal navneskik frem i 1700 tallet. Pigenavnet Marie Cathrine blev udtalt *Marktrin*, med tryk på sidste stavelse. Sidse Kirstine blev udtalt *Siskstein* og Mette Kirstine blev udtalt *Mekstein*.
Højgården – Gniben 6
Gården er en ganske særlig egnsbyggeskik, med det såkaldte sidebåndsbindingsværk, som er den ældste form for bindingsværk i Danmark. I dag er byggestilen stort set forsvundet.
Sidebåndsbindingsværk er anderledes vifht det traditionelle bindingsværk ved ikke at have synlige vandrette bjælker. Der er kun lodrette bjælker på husets mur. Tilbage i omkring år 1500 blev sidebånd de fleste steder erstattet af bedre byggemetoder. Det er kun få steder på Sjælland at sidebåndskonstruktionen overlevede op i 1800 tallet, fx. her på Højgården. Her findes de originale stensætninger, der markerer gårdens gamle gårdrum. Højgården blev restaureret i 2016, men den er desværre ikke åben for at komme indenfor.
Vi kom frem til Sejerø færgen ved havnen i Havnsø ca. 30 min før afgang omkring kl. 10.
Det var en ret blæsende dag – 15 ms, så vi var forberedt på høj gang på den time det tog at komme ud til Sejerø. Så for ærlighedens skyld, må vi hellere fortælle, at mange havde en hård tur!
Vi ankom og gik fra færgen op ad Brovej langsomt – vi skulle lige komme os efter sejlturen! Vi kom op til Sejerby, hvor vi gik bagom forbi gadekæret, og derfra til venstre af Sejerbyvej, forbi de fine huse og op til Brugsen. Herfra gik vi ned ad Fribrøndsvej, hvor vi et stykke nede af plukkede brombær, fra nogen buske helt ude til vejen. Vi gik videre, og kom til Sejerøvej og drejede ned der hen forbi campingpladsen. Videre til Ankervej, ned der, forbi en gård, og ned ad Lejlighedsvej, med kurs mod vandet. Her starter et sommerhusområde og inden Lejlighedsvej drejer, kan man se en sti, vi gik ud på den, og over et åbent område og så kom vi til stranden. En strand med mange sten, men så smukt vand. Herovre på nord-østsiden af Sejerø var der meget læ. Vi sad og nød vores madpakke på nogen store sten, og nød at se på vandet. Alfred fik smidt en masse smutkast, som han har trænet ivrigt på alle ø turene her i sommeren.
Vi fortsatte et lille stykke op ad kysten, inden vi gik ind til sommerhus området igen, og tilbage til Ankervej. Vi gik tilbage til Sejerøvej og fulgte den en godt stykke vej, hvor der var marker på begge sider. Vi kom hen til Nordby skiltet og gik videre stadig af Sejerøvej, hvor en del huse var på hver side. Vi vendte om ca. 500 m ned, og gik retur til Nordbyvej. På dette hjørne er der boldbaner, og bakker man kan løbe op og ned ad. Skolen og Børnehuset ligger lige ved. Herfra gik vi op mod Sejerby igen, og igennem byen, hen til Brugsen for at købe en is. Herfra fortsatte vi hen til Sejerø Kirke. En fin kirke, hvor der var den fineste udsigt fra. Fra kirken gik vi videre ud af Mastrupvej og hen til Tyvsbjerg. Herfra er der den smukkeste udsigt over bugten og ned til havnen. Her er en bænk hvor vi sad, bare for at kigge udover havet og havnen.
Vi tog stien, så vi kom ned på stranden , her var det lidt råt, pga vinden. Den havde dog lagt sig lidt, hvilket vi var glade for ifht. sejlturen.
Lige inden færgelejet er der en badebro, den gør det nemt at bade i et ellers lidt råt miljø.
Vi kunne heldigvis nå en tur hen til fiskeri og lystbådehavnen. Her er et dejligt fint ø-idyl miljø. Forskellige boder, café og loppemarkeder.
Det blev derefter tid til at tage færgen retur til Havnsø – Heldigvis gik turen fint hjem, hvor ingen blev søsyge 🙂
En dag på gåben er ok, men vi ville gerne have været helt ude ved fyret i nord, og revet i syd. Næste gang bliver det på cykel eller med bil!