- Sorø på Midtsjælland -

Sorø Klosterkirke blev oprindeligt bygget som en gravkirke for den indflydelsesrige Hvideslægt. Den mest kendte medlem af slægten, biskop Absalon, inviterede i 1161 cisterciensermunke fra Esrum Kloster til at opføre både kirken og klosteret. Munkene anvendte det nye byggemateriale på den tid, teglsten, og kirken stod færdig ved Absalons død i 1201, hvor han også blev begravet foran højalteret. Mange andre medlemmer af Hvideslægten har deres gravsted i kirken, herunder kong Christoffer II, dronning Eufemia, og deres søn, kong Valdemar Atterdag.

Kong Christoffer og dronning Eufemia ligger sammen med en af deres døtre, en lille pige, i en sarkofag dekoreret med bronzeeffigier. Valdemar Atterdags gravmæle, der oprindeligt var udsmykket med alabast og en livagtig figur, blev imidlertid beskadiget, da en del af kirkens hvælv styrtede ned i 1651. Kun den sorte granitsarkofag er bevaret. Der er usikkerhed om, hvorvidt barnefiguren på kong Christoffers epitafium repræsenterer datteren Agnes eller Helvig, da begge døde som børn.

I 1387 blev dronning Margrethe I’s søn, kong Oluf 2., begravet i kirken, og hans gravsten er nu indmuret i korets østvæg. Efter Margrethe I’s død i 1412 ønskede hun selv at blive begravet i Sorø, men kort tid efter blev hendes lig flyttet af Roskildebispen Peder Jensen Lodehat til Roskilde Domkirke, hvor hun blev bisat den 4. juli 1413, til stor fortrydelse for munkene i Sorø.

Sorø Klosterkirke er fyldt med bemærkelsesværdige detaljer og interessante finurligheder. En malet frise pryder væggene højt oppe under loftet, og den omfatter blandt andet en mærkværdig figur af en fugl, som angiveligt skulle være skabt af en svend, der ønskede at gøre nar af sin mester ved at portrættere ham som en fugl med et stort næb. Det antydes, at mesteren havde en bemærkelsesværdig stor næse.

Kirken ejes i dag af Stiftelsen Sorø Akademi.