Stræderne i Dragør

En by skabt af pladsnød
Dragørs gamle bydel er kendt for sine smalle stræder, der snor sig mellem de tætliggende huse. Den kompakte bebyggelse skyldes, at jorden i byen var en mangelvare. De omkringliggende områder tilhørte gårdmændene på byens to store gårde, og det var svært for Dragørs borgere at få adgang til mere plads. Især i perioden 1730-1760 kæmpede de lokale for at få små jordlodder til at opføre deres hjem.

Strædernes opbygning
Husene i den gamle bydel er opført i rækker, der går fra øst til vest. Haverne ligger mod syd, og det næste hus i rækken ligger helt op til naboens grund. Dette bebyggelsesmønster har skabt smalle øst-vestgående gader, hvor plankeværker danner en tydelig afgrænsning mod nord, mens husene ligger mod syd. De stræder, der går fra nord til syd og skærer gennem gaderne, er præget af huse, der ligger gavl ved gavl, adskilt af plankeværker.

En tur gennem de historiske stræder
De snævre passager, der forbinder Dragørs gader, giver byen sin unikke atmosfære. At gå gennem stræderne er som at bevæge sig tilbage i tiden, hvor hver en kvadratmeter blev udnyttet maksimalt. I dag bidrager de til byens charme og skaber en særlig stemning, der gør Dragør til noget helt specielt.

Brosten – En klassisk og holdbar belægning //

Hvad er en brosten?
Brosten er en solid, tilhugget natursten, der typisk er fremstillet af granit, men den kan også være lavet af basalt eller gnejs. Den har en rektangulær form og måler cirka 15 x 16 x 21 cm med en vægt på omkring 12 kg.

Historien bag brosten
Navnet „brosten‟ stammer fra middelalderen, hvor byernes gader ofte var fyldt med mudder. For at sikre tørskoet passage lagde man træplanker, kaldet brofjæle, hen over de våde områder. I løbet af 1500-tallet blev disse midlertidige træbroer gradvist erstattet af stenbelægninger, som fik betegnelsen „bro‟ eller „stenbro‟ efter de tidligere træbrolægninger.

Forskellen på brosten og chaussésten
Brosten forveksles ofte med chaussésten, men der er forskel. Chaussésten er mindre, typisk 8-12 cm på alle sider, og vejer kun 2-2,5 kg, hvorimod brosten er større og tungere.

Brostens anvendelse i dag
I de senere år er brosten igen blevet et populært valg til belægning af gader, pladser og andre byrum. De er slidstærke, modstandsdygtige over for tryk og vrid, og de påvirkes ikke af vejsalt. Med den rette teknik kan brosten skabe en både holdbar og æstetisk belægning, der kan bevare sit udtryk i mange år.